Annonce
Bjerringbro Avis

Biografens foyer har fået dyr

Rikke Bech er en meget alsidig kunstner. Oplev hendes malerier i biografens foyer i december og januar måned. Foto: Christine Krüger Hansen
Annonce

Bjerringbro: Der er kommet både grise og høns på væggene i Bjerringbro Biografs foyer, hvor Rikke Bech udstiller i hele december og januar måned.

Rikke Bech bor ved Vindum og er vokset op i Bjerringbro, men hun har været væk fra området i en længere årrække.

Nu er hun tilbage, og hun er rigtig glad for at få muligheden for at vise sit kreative talent frem.

Rikke Bech har gennem hele sit liv været kreativ og tegnet og malet, og faktisk kan hun huske, at hun som barn udstillede sine tegninger på en børneudstilling i selv samme bygning som biografen ligger i nu.

Rikke Bech er da også uddannet indenfor de kreative fag nemlig som designer, og hun arbejdede nogle år i modebranchen, hvorefter hun skiftede til Lego, hvor hun i syv år tegnede temaer til legetøj som Ninjago, Star Wars og Friends.

Men efter en årrække valgte hun at blive selvstændig og startede sit eget grafiske firma Bubbledog. Hverdagen krydres med pensel og lærred, og det er disse fine malerier, man nu kan nyde i biografen.

Billederne har navne som Hønemor og Pig me og er fulde af følelser, enten illustreret via en relation mellem menneske og dyr eller bare gennem dyrets udtryk, som den lille gris, der kigger ud på betragteren, som en hund kigger på sin ejer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Bjerringbro Avis

Nu får Torvegade 6 nyt liv

Annonce