Annonce
Bjerringbro Avis

Bjerregrav-mekaniker overtager værksted i Langå

Mandskabet hos Kalstrup Auto linet op foran værkstedet i Langå. Fra venstre Steffen Thejls, Sebastian Norsker, Simon Thejls, Claus Riis, Tobias T. Nielsen og  Ejnar Kalstrup. Foto: Niels Bo Mandrup
Automekaniker Steffen Thejls i Ø. Bjerregrav vil have fem værksteder, før han fylder 50.

Langå: Efter mere end 40 år med eget værksted i Langå er automekaniker Ejnar Kalstrup gået på pension og har overdraget værkstedet til en af sine tidligere lærlinge, Steffen Thejls og dennes søn Simon Thejls, begge Ø. Bjerregrav.

Ganske vist er den 19-årige Simon Thejls  endnu ikke udlært,  han mangler et års tid af sin læretid.


Annonce

Jeg kan godt lige at sætte noget i gang.

Steffen Thejls, automekaniker, Østervangens Biler, Ø. Bjerregrav, og Kalstrup Auto, Langå


-  Det er ikke så let for unge at komme i gang. Men Simon har selv sparet 100.000 kroner op, han har haft job på tanken ved siden af i sin læretid, og han vil det her. Så derfor skal han være medejer, forklarer Steffen Thejls.

Simon Thejls var i lære på et andet værksted, der modstræbende gav slip på ham, efter at han selv sagde op med henblik på at fortsætte læretiden i Langå.

Steffen Thjels er selv udlært hos Kalstrup i Langå, i øvrigt sammen med Claus Riis, som stadig er ansat på værkstedet.

Nu skal Simon Thejls have afsluttet sin læretid, og så skal han på sigt overtage værkstedet i Langå, hvor der i forvejen er ansat to svende og endnu en lærling.

Tilsvarende er der udover ejeren ansat tre mand på værkstedet i Øster Bjerregrav. Desuden er Lene Kronborg Magnussen ansat som bogholder i virksomheden.

Udvider forretningen

I forvejen driver Steffen Thejls værkstedet Østervangens Biler i Øster Bjerregrav, en forretning, han overtog efter sin far i 1998.  Men det er ikke slut med købet af forretningen i Langå:

- Jeg skal op på fem værksteder, inden jeg bliver 50, erklærer 44-årige Steffen Thejls

Kalstrup Auto i Langå blev nummer to. Og nummer tre har han udset sig og er så småt i forhandling med.

- Jeg kan godt lige at sætte noget i gang. Og det er svært at sælge små virksomheder i dag, forklarer Steffen Thejls, der godt kan se sig selv som direktør i virksomheden.

- Så vil det dreje sig om at tale med de ansatte og  være sikker på, at kunderne får den behandling, de skal have. At forhandle indkøbsaftaler og den slags. Bare der er nogle dygtige værkførere rundt omkring, som kan drive værkstederne i dagligdagen, tilføjer han, der altid har kunnet glæde sig over fuld opbakning fra hjemmefronten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

LOF-afdelinger fusionerer

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Annonce