Annonce
Bjerringbro Avis

Bjerringbro: Beton, tegning og maleri i Gudenåhuset i februar

Udstillingen med kunst af Anne Petersen-Landwehr åbner i Gudenåhuset 1. februar. Foto: Billedkunst, Anne Petersen-Landwehr
Annonce

Bjerringbro: Anne Petersen-Landwehr fra Ulstrup, nu bosat i München, udstiller i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek i februar måned.

Hun er er datter af tidligere farvehandler Bent Uhrenfeldt og havde også sin gang i Bjerringbro som teenager.

Efter en længere jordomrejse slog hun sig ned i München, hvor hun i dag arbejder i sit studio. Efter mange år i modebranchen startede den kreative rejse i 2014, og hun finder en stor del af sin inspiration i hverdagen.

- Hvis vi retter opmærksomheden mod omgivelserne, så findes de mest fantastiske ting i forskellige former, farver, strukturer, materialer og muligheder, fortæller hun.

- I Bjerringbro viser jeg et udsnit af mit arbejde i beton, tegninger og malerier. Jeg er selvlært, og da jeg begyndte at arbejde i beton, blev det også her "learning by doing". Alle fade og skåle har jeg selv støbt, slebet, farvet og tegnet på, tilføjer Anne Petersen-Landwehr.

Annonce

Sort/hvid

Hendes værker er som udgangspunkt sort/hvide, og alt er lavet på frihånd.

Repræsentanter fra Bjerringbro Kunstforening mødte i fjor Anne Petersen-Landwehr til Kunst for Alle i Ridehuset i Århus.

- Vi blev begejstrede for hendes værker og en aftale kom i stand, siger Diane Bæk Thomsen, der er formand for Bjerringbro Kunstforening.

Udstillingen åbner med fernisering lørdag 1. februar, hvor alle er velkomne til at kigge forbi og hilse på kunstneren. Udstillingen kan ses til og med 28. februar i Bjerringbro Biblioteks betjente åbningstid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Bjerringbro Avis

Bedsteræs med børnebørnene

Annonce