Annonce
Bjerringbro Avis

Bjerringbro kan måske alligevel glæde sig til en sauna ved Åpromenaden

Selv om der allerede er mange, som bader i Gudenåen i Bjerringbro, så forventes det, at endnu flere vil hoppe i vandet, når Åpromenaden er færdig. Arkivfoto: Morten Stricker
Gravemaskiner starter 30. august, planen er, at projektet er færdigt i marts 2022.

Bjerringbro: Bjerringbro kan alligevel glæde sig til en sauna ved Åpromenaden.

Sådan lyder det begejstret fra bychef Lars Christiansen.

Mandag fik Bjerringbro Byforum et nej fra Realdania til foreningens ansøgning om støtte til projektet ”Blå Liv ved Gudenåen” med sauna og opbevaringsfaciliteter. Men nu bobler optimismen igen hos Bjerringbros bychef.

Annonce

- Jeg er ret fortrøstningsfuld i forhold til, at vi kan skaffe den million kroner, som vi mangler. Vi har følere ude, og dygtige mennesker fra blandt andet Viborg Kommune har lagt sig i selen for at finde ud af, om der er andre måder, vi kan finansiere projektet på. Det håber og tror jeg på vil lykkes, siger bychefen uden dog at kunne fortælle mere.

Licitation udsat

Det store arbejde med etablering af Åpromenaden med å-bad, madpakkehus, omklædning, toiletter og udendørsfaciliteter skulle have været i fuld gang nu, men det er blevet udsat flere gange. Efter ønske fra entreprenørerne er licitationen udsat til 12. august, og planen er, at gravemaskinerne starter 30. august.

Fem firmaer er prækvalificeret og kan dermed byde på opgaven. Håbet er, at det nye område ved åen kan være færdigt 25. marts næste år, altså omkring et halvt år senere end oprindelig forventet.


Vi har talt om at lave det i etaper, men det er bedst, hvis vi kan lave det hele på én gang. Og det ser det ud til nu. Selvfølgelig kan der være en risiko for, at arbejdet bliver meget dyrere end forventet, men vi er optimistiske.

Lars Christiansen, bychef


- Ja vi har prioriteret indhold fremfor hastighed og hellere vente og få det lavet godt. Vi har lagt otte ugers buffer ind i projektet, fordi vejret kan drille på den tid af året. Det kan også betyde, at projektet bliver afleveret før tid, hvis ikke bufferen er nødvendig, siger Lars Christiansen.

Han glæder sig over, at projektet nu efter lang ventetid bliver til noget.

- Vi har talt om at lave det i etaper, men det er bedst, hvis vi kan lave det hele på én gang. Og det ser det ud til nu. Selvfølgelig kan der være en risiko for, at arbejdet bliver meget dyrere end forventet, men vi er optimistiske, siger Lars Christiansen.

Annonce

Navnekonkurrence

Åpromenaden har indtil nu været en arbejdstitel. Planen er, at stedet skal have et ny navn, og der udskrives en navnekonkurrence, når arbejdet går  i gang.

- Til den tid bliver hele projektet mere synligt, og folk kan se, at nu sker der noget, siger Lars Christiansen.

Efter sommerferien bliver der indkaldt til et møde om "Blå Liv ved Gudenåen", som bliver en slags paraply, for de foreninger, som forventes at tilbyde aktiviteter ved Åpromenaden.

Viborg Kommune er bygherre på Åpromenade-projektet, som laves i samarbejde med Bjerringbro Byforum og med støtte fra Foreningen Bjerringbro Elværk Fond samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Rådgiver på projektet er firmaet WSP Danmark, som har en afdeling i Viborg.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Daglig leder rejser fra Energimuseet for at prøve noget nyt

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Så fløj den sidste fugl fra reden

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Skimmelsvamp truer: Sahl Præstegård skal rives ned

Bjerringbro Avis

Dansk BMX-rytter kører sig i OL-semifinale

Bjerringbro Avis

Leg jer til større badesikkerhed

Bjerringbro Avis

Ny genbrugsplads er klar til at åbne

Bjerringbro Avis

Så kom der altangitter på lejlighederne

Bjerringbro Avis

Næsten halvdelen af regionens borgere er færdigvaccinerede mod corona-virus

Bjerringbro Avis

Bålhytte og shelters på vej: 30 år gamle lærketræer bliver til bålhytte i Æbleskoven

Bjerringbro Avis

De mødte selv hinanden på dansegulvet: Kendt dansekro får nye forpagtere

Bjerringbro Avis

Nye kort: Sådan finder du vej langs Gudenå - hele vejen

Bjerringbro Avis

Hyld én, der hjalp dig godt hjem: Home i Bjerringbro støtter lokal medmenneskelighed med ny pris

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Tid til at tøffe

Bjerringbro Avis

Ta' på vandring i Kompedal og hør om militærnægtere, flygtninge og tyske soldater

Bjerringbro Avis

Tange-par fejrer diamantbryllup

Bjerringbro Avis

Stor interesse for bæredygtigt byggeri: Nye rækkehuse på Hindbærkrattet er alle lejet ud

Bjerringbro Avis

Ny petanquehal skal helst være grøn

Bjerringbro Avis

Overskud på næsten 20.000 kroner: Dagplejeres lokale Stafet for Livet kostede en tånegl

Bjerringbro Avis

Pensionisterne står parat: Oasen klar til genåbning

Bjerringbro Avis

Status på Busbjerg efter sidste forestilling: Ingen buksevand til instruktøren i år

Bjerringbro Avis

Annemette Tange Callesen går i sin mors fodspor på mere end en måde

Bjerringbro Avis

Indbrudstyv fandt en bilnøgle og kørte afsted: Politiet efterlyser hvid Audi

Bjerringbro Avis

Farvel til "Småt brændbart" og "Deponi"

Annonce