Annonce
Bjerringbro Avis

Blomstertorvet fortsætter med ny ejer

Heidi Møller Levring, nederst til højre i billedet har overtaget Blomstertorvet i Ulstrup efter Ib Blicher Christensen, som her ses ved siden af hende. Billedet blev taget nytåraftensdag, efter at personalet var færdige med at binde blomster til nytårsfesterne. Privatfoto
Blomsterforretning i Ulstrup får ny idehaver i form af Heidi Møller Levring, efter at tidligere ejer, Ib Blicher Christensen har valgt at trække sig tilbage.
Annonce

Ulstrup: Der har været blomsterforretning på Hovedgaden 17 i Ulstrup i 30 år, og i de 13 af dem har forretningen heddet Blomstertorvet og været drevet af Ib Blicher Christensen.

Men her fra uge 2 er blomstreforretningens navn ændret til "Blomstertorvet - Hygge og Hjem", og ny ejer er Heidi Møller Levring.

Det var et skilt i blomsterforretningens vindue, der fangede Heidi Møller Levrings interesse. På skiltet stod der, at Ib Blicher Christensen måtte lukke forretningen, men søgte en ildsjæl, der der havde lyst til at drive den videre.

- Min mand og jeg havde i december måned åbnet en pop-up butik ved siden af Blomstertorvet med varer fra By Skagen - et butikskoncept, som min mand er medindehaver af, og der blev jeg opmærksom på blomsterforretningen og skiltet, fortæller Heidi Møller Levring, der også selv er opvokset i Ulstrup og brænder for byen.

Hun fik den idé at kombinere blomsterforretningen med varer fra by Skagen-konceptet, og derfor tog hun hurtigt kontakt til Ib Blicher Christensen og fik en aftale i stand.

- Det er stadig Ib, der ejer lokalet, men jeg lejer mig ind og har købt blomsterforretningen. Samtidig er jeg også så heldig, at jeg kan fastholde ham som ekstern konsulent, og derudover bliver han også knyttet til forretningen som hjælper, fortæller Heidi Møller Levring, der derudover har ansat en dygtig blomsterbinder, der skal være daglig leder i butikken.

Annonce

Igen onsdagsbuket

Selv kommer hun mest til at være i forretningen i weekenden, da hun har et fuldtidsjob ved siden af.

- Jeg har ansat Tina Mette Juhl, der faktisk er kendt fra butikken, hvor hun før har arbejdet, og hun skulle gerne starte i begyndelsen af februar, siger Heidi Møller Levring.

Hun er rigtig glad for at kunne beholde Ib Blicher Christensen på sidelinjen, og hun har også besluttet sig for at genindføre nogle af de traditionelle tilbud, som Blomstertorvet før har haft.

- Vi genoptager hurtigst muligt onsdagsbuketten, og generelt vil vi prøve at drive butikken, som den er blevet tidligere, siger Heidi Møller Levring.

Dog indføres der også nye varer i butikken, som butikkens udvidede navn også hentyder til.

- Vi har mange ting i støbeskeen og mange ideer, men sikkert er, at man også vil kunne købe et udvalg af tekstiler samt andre home-design produkter fra by Skagen. Derudover vil vi også indføre en række specialiteter som øl, vin, spiritus og chokolade, forklarer Heidi Møller Levring, der nu skal bruge de næste mange måneder på at renovere butikken, så den kommer til at fremstå lys og indbydende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

RenStil i Langå

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Indvielse: "Broen er en gave"

Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Annonce