Annonce
Bjerringbro Avis

Boligen og mobiliteten betyder mest: Ældre vil bestemme mere selv

Omkring 80 deltog i torsdagens møde om det gode ældreliv. Mødet fandt sted i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter. Viborg Kommune var vært - også ved kaffen og en lækker anretning ved mødets slutning. Foto: Ole Bjærge.
Ideerne vrimlede frem, da de ældres liv blev debatteret torsdag eftermiddag i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter.

Viborg: Rigtig mange ældre bor i eget parcelhus i Bjerringbro. De har rigeligt med plads, for børnene er flyttet hjemmefra for flere årtier siden, og børnebørnene overrender dem måske ikke, fordi de har travlt med deres studier i storbyerne.

De keder sig dog ikke. I hvert fald ikke de cirka 80 ældre fra Bjerringbro-området, der torsdag eftermiddag deltog i et af kommunen indbudt møde om ældrelivet - det gode af slagsen - og om den såkaldte velfærdsaftale.

Formanden for ældre- og aktivitetsudvalget, venstremanden Johannes Vesterby, bød velkommen og fortalte om, hvor vigtigt det var for politikerne i byrådet at få ideer fra de ældre i kommunen.

Annonce
Johannes Vesterby, formand for ældre- og aktivitetsudvalget, var glad for det store fremmøde. Foto: Ole Bjærge.

Velfærdsaftalen har givet Viborg Kommune mulighed for at gøre sig fri af en lang række snærende bånd. På flere områder er det allerede sket, men aftalen løber til udgangen af 2024, så der er rigelig tid til at gøre sig nye erfaringer og prøve nye ideer af.

Så derfor kom de mange fremmødte - overraskende mange faktisk - på arbejde ganske hurtigt. Fordelt i to håndfulde mindre grupper, fik deltagerne næsten en hel time til at udvikle ideer og rejse problematikker, politikerne måske ikke var bekendt med.

To emner optog mere eller mindre tid ved alle borde, kunne man under fremlæggelsen konstatere.

For det første mener de ældre, at det kan være endog meget bøvlet at transportere sig rundt i den store kommune, hvis man ikke har egen bil. De mange forskellige ordninger om offentlig transport er svære at finde rundt i, mente mange deltagere.

For det andet: Der er såmænd mange ganske fine boliger i Bjerringbro, men rigtig mange forstår ikke, hvorfor der ikke bygges flere mindre rækkehuse i et plan, som vel at mærke kan lejes ud til rimelige penge.

- Det er for meget spekulationsbyggeri, forlød det!

Marianne Thingholm, konsulent ved Viborg Kommune, var en af de 10 bordformænd. Hun havde nok at lave, for debatten var god, og ideerne fløj op i luften. Foto: Ole Bjærge.

Ensomhed var også et emne, der blev berørt. Blandt andet ved det bord, hvor Johannes Vesterby havde plads.

- Vi har tabt traditionen med at bringe generationer sammen, sagde han.

Vi har tabt traditionen med at bringe generationer sammen.

Johannes Vesterby, fmd. for ældre- og aktivitetsudvalget.

Nye boligformer, hvor fællesarealer kan danne ramme om fællesskaber, kan være en vej frem, mente mange under mødet.

Mødet i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter var det første borgermøde i en række af to. Det næste holdes i Møldrup den 8. juni.



Annonce
Bjerringbro Avis

Diamantbryllup fejres i det missionshus, som mureren selv byggede

Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal forening får penge til amfiscene

Annonce
Bjerringbro Avis

Ingrid er et ekstra sæt ører og øjne og hjælper folk med de svære samtaler

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Folkemusik i kirken

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Lys i vinduerne 4. maj

Bjerringbro Avis

Nyt startsted, længere løberuter og en ny bro: Mange gode grunde til at løbe med i Danmarks smukkeste motionsløb

Bjerringbro Avis

Sweethearts afløser Rocazino på lokal festival

Bjerringbro Avis

Ny formand for Landboforeningen Midtjylland

Bjerringbro Avis

Den guddommelige Komedie i Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Oprydningsdag på vandet

Bjerringbro Avis

To storke på eng ved Bjerringbro

Annonce