Annonce
Bjerringbro Avis

Borgergruppe vil gøre stationen til 'Byens Hus'

Bjerringbro Station kan blive til 'Byens Hus' med café og mødelokaler. Foto: Hanne Bliksted

Café og mødelokaler i Bjerringbro Station kan blive en del af Helhedsplanen.

Annonce

Bjerringbro: Mødelokaler og en café. Det er den plan, som borgergruppen under Bjerringbro Byforum har for den smukke gamle Bjerringbro Station. Projektet har overskriften 'Byens Hus', og ideen er at lave en café i stueetagen og mødelokaler for Byforums aktiviteter på 1. sal.

I øjeblikket lejer Arriva sig ind i en del af førstesalen, hvor der er indrettet hvilerum til chaufførerne, men der er masser af plads, som ikke bruges.

- Vi forestiller os, at der i stueetagen kan indrettes en café, som blandt andet kan sælge take away morgenmad, for om morgenen er der rigtig mange mennesker ved stationen. Desuden kan folk købe en kop kaffe, mens de venter på tog eller bus, siger Anne Knudsen, som er med i borgergruppen og kendt for sit engagement i byen.

På førstesalen vil borgergruppen indrette mødelokaler i den gamle stationsforstanders bolig.

- Vi forestiller os, at der i stueetagen kan indrettes en café, som blandt andet kan sælge take away morgenmad, for om morgenen er der rigtig mange mennesker ved stationen. Desuden kan folk købe en kop kaffe, mens de venter på tog eller bus.

Anne Knudsen, medlem af Borgergruppen.
Anne Knudsen og borgergruppen har store planer for stationen. Arkivfoto
Annonce

Dåbsattest

Borgergruppen har allerede talt med Viborg Kommune om mulighederne for, at kommunen kan leje en del af stationsbygningen og stille den til rådighed for Bjerringbros borgere. Gruppen har kontakt til en ung mand, som læser på Aarhus Universitet. Han vil som en projektopgave udarbejde forslag til indretning af stationen og også give et overslag på, hvad ny-indretningen vil koste.

- I øjeblikket er der kun et tekøkken og det skal udvides, hvis der skal indrettes café i bygningen. På sigt kan caféen måske udvides, men det afhænger jo af, hvad der bygges på slagterigrunden (hvor Casa Nord vil bygge et hotel, red.) og Helhedsplanen, hvor man arbejder på at etablere et spisested ved åen, siger Anne Knudsen.

- Stationen er jo byens dåbsattest. Da banen kom til byen i 1863, var der kun en bro og en mølle, og så blev stationen bygget. Siden er den udvidet over flere gange og byen voksede omkring den, tilføjer hun.

Annonce

Frivillig arbejdskraft

Ideen er, at frivillige skal drive caféen. Selv om arbejdsgruppens medlemmer har tænkt store tanker om stationen og håber, at de med projekt 'Byens Hus' kan genskabe liv der, så erkender Anne Knudsen at der er lang vej.

- Vi tager små skridt, men vi arbejder målrettet mod det. Nu afventer vi projektet med indretning og pris for bygningen, og så finder vi ud af, hvad vi så skal gøre, slutter Anne Knudsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Annonce