Annonce
Bjerringbro Avis

Borgmesteren i maven er bare vokset på det seneste

Niels Dueholm glæder sig til at tage kampen om borgmesterkæden op. Privatfoto
Niels Dueholm kan blive sit partis kommende borgmesterkandidat. Han er stolt og beæret over, at flere har prikket til ham, siden Per Møller Jensen meldte ud, at han stopper ved næste valg.
Annonce

Viborg/Bjerringbro: 60-årige Niels Dueholm har brugt 23 år i politik, men borgmesterambitioner har han aldrig haft, siger han. Det har så ændret sig nu.

- Tanken har lige skullet modnes, men nu er jeg 100 procent klar til at tage handsken op. Det bliver spændende, erkender Niels Dueholm.

Hvis alt går, som han og hans socialdemokratiske bysbørn håber, så bliver Niels Dueholm nemlig sit partis bud på en kommende borgmester i Viborg Kommune.

Annonce

Nyder central rolle

De seneste valgs socialdemokratiske spidskandidat, Per Møller Jensen, stopper og lader dermed andre komme til.

Jagten på en afløser kunne sættes ind, og partiforeningen i Bjerringbro valgte officielt tirsdag at indstille Niels Dueholm som den foretrukne afløser.

- Flere har været ved mig og spurgt, om ikke jeg skulle stille op imod Ulrik (Wilbek, borgmester, red.), og jeg er naturligvis både glad og beæret over den tillid og opbakning, fortæller en Niels Dueholm, som efter at have været lunken ved de første par forespørgsler altså endte med at takke ja til udfordringen.

I dag er han gruppeformand for Socialdemokratiet i byrådet.

- Og det er en rolle, jeg virkelig nyder. Det er hårdt arbejde, men man er også med, hvor det sker, fortæller Niels Dueholm, som dermed også har fået blod på sit politiske tandsæt.

Dog siger han samtidig, at hans borgmesterkandidatur også skyldes, at han ”ønsker at tage en for holdet”.

- Det er ikke for egen vindings skyld, lyder det.

Annonce

Kampvalg

Med Niels Dueholms navn officielt sat på stemmesedlen ligger det altså fast, at der er et kampvalg forude i FOA’s lokaler, hvor medlemmerne på den socialdemokratiske fællesledelses generalforsamling den 15. april skal vælge deres favorit.

Niels Dueholm udtrykker tilfredshed med den proces, der er sat i gang.

- Det er rigtig godt for demokratiet. Mange siger, at de ikke har nogen indflydelse, men det har de her.

At byrådskolleger nu også bliver konkurrenter, lægger han ikke meget i.

- Det har jeg det fint med. Sådan er hele livet i politik, og hvis ikke man kan det, så skal man ikke være i politik. Vi vil have fuldstændig det samme samarbejde, som vi har haft hele tiden. Det vil ikke ændre på noget, mener Niels Dueholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

En aften om P.E. Eriksen

Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Annonce