Annonce
Bjerringbro Avis

Borrevej lukkes: Stibro hejses på plads om natten

Det er her på Borrevej, at den nye stibro hejses på plads på torsdag. Arkivfoto: Hanne Bliksted
Borrevej lukkes i 12 timer fra torsdag 25. juni  klokken 18
Annonce

Bjerringbro: Vi mangler en stibro over Borrevej. Sådan har det lydt fra borgerne i Gullev i mange år, og nu er det lige ved og næsten.

I et par måneder har entreprenørfirmaet Kaj Bech A/S arbejdet med at grave ud til broanlægget på Borrevej på bakken mellem Asavej og Frisholtvej, og torsdag 25. juni klokken 18 starter arbejdet med at få betonelementerne på plads.

Der er i alt tre styk som vejer henholdsvis 25, 40 og 43 tons, dertil kommer to søjler på hver 12 tons stykket, det vil sige en samlet vægt på 132 tons som skal løftes på plads om aftenen og natten. Derfor er Borrevej lukket for trafik på strækningen mellem Asavej og Frisholtvej mellem klokken 18 torsdag 25. juni og klokken 06 fredag 26. juni.

Elementerne leveres fra CRH betonelement, det er en 500 tons kran, der bruges til opgaven, og hejsearbejdet er planlagt til at starte klokken 20.

Borgerne i Gullev har kæmpet for stibroen siden 2014, og i 2019 bevilgede Viborg Byråd 3,4 millioner kroner til broen. Planen er, at broen er færdig omkring 1. august lige før, at det nye skoleår starter. Forældrene i Gullev har været bekymrede, når børnene skulle krydse Borrevej for at komme til fritidsaktiviteter eller skole i Bjerringbro, og derfor har mange børn ikke cyklet. Men det får de altså mulighed for nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Annonce