Annonce
Bjerringbro Avis

Bronx MTB planlægger spor i millionklassen

Jørgen Berg (tv) og formand for Bronx MTB Claus Laugesen glæder sig til det nye spor i Hjermind Skov. Foto: Hanne Bliksted
Mountainbikefolket glæder sig til ny spor i Hjermind Skov.
Annonce

Bjerringbro: Mountainbikerne kører den ene vej, og løberne løber den anden. Sådan lyder opskriften på at undgå konflikter mellem mountainbike-folket og folk til fods på det nye spor, som mountainbikeklubben Bronx MTB planlægger i Hjermind Skov. Sporplanerne er godkendt af Naturstyrelsen Kronjylland, som ejer skoven. Sporet er på ti km og vil koste et par millioner kroner. Viborg Kommune har tilkendegivet at ville give 200.000 kroner, og der er tilsagn om støtte fra Bjerringbro Elværksforening. Bronx MTB har desuden søgt om støtte hos Nordea Fonden, Sparekassen Kronjylland og Grundfos' jubilæumsfond. Hjermind Skov er meget kuperet, og nåletræerne står spredt på skrænterne. Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvordan mountainbikefolket skal køre her på de mosklædte skrænter nord for Ulstrupvej få meter fra Favrskov Kommune. Men ifølge folkene fra Bronx MTB kan et nyt spor sagtens laves her. - Det er ligesom en hylde på væggen, faktisk på samme måde, som vejene er anlagt på bjergsiderne i Alperne, fortæller formanden for Bronx MTB Claus Laugesen, mens han ivrigt peger op mod skrænten, da han sammen med Jørgen Berg fra klubbens bestyrelse viser, hvor klubben vil anlægge sporet.

Hjermind Skov er meget kuperet og derfor perfekt til mountainbikernes køreture. Foto: Hanne Bliksted
Annonce

Blåt spor først

Fire lokale foreninger bakker op om sporet, det er BAM, Bjerringbro Atletik og Motion, som blandet andet kan bruge det til trail. BAM er dog ikke aktiv med i projektet. Nabobyen Ulstrup MTBikers bakker også op et nyt spor i Hjermind Skov. Det samme gør Grundfos Hobby & Sport, MTB & Race Udvalget ligesom Grundfos Hobby & Sport vil bruge sporet ved Grundfos Olympics, som holdes hver fjerde år. Klubben, som har 60 medlemmer, har arbejdet på at få anlagt sporet siden 2017, og Naturstyrelsen Kronjylland godkendte planen i december 2019. Her i foråret vil klubben fastlægge linjeføringen for MTB sporet i samarbejde med Naturstyrelsen Kronjylland og søge om økonomisk støtte fra fonde. Når økonomien er på plads, starter arbejder med den endelige etablering Hjermind Skov MTB sporet. I første omgang skal der anlægges seks km MTB Spor, planen er at gøre til sommer eller i efteråret 2020. Håbet er, at de sidste fire-fem kilometer kan anlægges i foråret 2021. Sporet er i sværhedsgrad 'et blåt spor', som alle MTB'ere kan køre på. Når det blå spor er færdigt, vil der blive tilføjet røde og enkelte sorte elementer. Bronx MTB har i forvejen 'Vandværkssporet' på fem kilometer i Hjermind Krat, som blev etableret i samarbejde med Viborg Kommune. Men da sporet er af den krævende slags, cykler mange MTB folk i stedet på stierne i Hjermind Skov.

Annonce

Skovl og trillebør

Mange cykler også på det såkaldte Grundfos OL spor, som blev etableret i forbindelse med Grundfos OL i 2002. Men da sporet på en stor del af strækningen falder sammen med Naturstyrelsens vandrerute i skoven, så mener Bronx MTB, at det er på tide at få anlagt et nyt spor. Da Bronx MTB anlagde Vandværkssporet, var det med frivillig arbejdskraft. - Det var en stor mundfuld for os. Vi arbejdede selv med skovle og trillebør, og vi ved, at det kun er Tordenskjolds soldater, som hjælper. Derfor har vi besluttet, at vi denne gang køber os til det, siger Jørgen Berg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

RenStil i Langå

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Indvielse: "Broen er en gave"

Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Annonce