Annonce
Bjerringbro Avis

Byforum slog et slag for mere liv ved og på åen

Der var masser af aktivitet på Gudenåen i Bjerringbro mellem de to broer søndag. Foto: Niels-Chr. Jönsson
Søndag kunne man - med grundig instruktion - prøve både SUP-board og kajak på Gudenåen midt i Bjerringbro. Tanken er, at det skal blive et fast tilbud.

Bjerringbro: Gudenåen er jo smuk og en attraktion i sig selv, som den bugter sig gennem byen, men kunne den i virkeligheden ikke være et meget større aktiv for byens borgere?

Jo, mener man i Byforum Bjerringbro, som søndag havde arrangeret en dag, hvor man kunne komme og se - og prøve - nogle af de aktiviteter, som måske skal være en del af den nye park/åpromenade ved åen.

- Tanken - eller oplægget om man vil - er, at levendegøre området ved åen, og det kunne vi forestille os ske ved at danne en overordnet forening med navnet "Blåt Liv i Bjerringbro", sagde bychef Lars Christiansen, da avisen mødte ham på flydebroen ved kanopladsen.

Annonce

Her kunne man både prøve et SUP-board eller en kajak og få grundig instruktion i brugen af dem af en DGI-instruktør.

Er klar

Det tilbud sagde blandt andre 31-årige Claus Rohde ja tak til, og selvom han aldrig havde siddet i en kajak før, blev han med det samme overbevist om, at det kommer han til at gøre igen.

31-årige Claus Rohde blev hurtigt bidt af kajakroningen. Foto: Niels-Chr. Jönsson

- Der er bare en fantastisk ro derude på åen, og man ser jo naturen på en helt anden måde, så hvis det bliver muligt at kunne det fremover, så er jeg klar, lød det fra Claus Rohde, der til dagligt arbejder som mekaniker i Bjerringbro.

Der er bare en fantastisk ro derude på åen, og man ser jo naturen på en helt anden måde.

Claus Rohde, 31-årig mekaniker

Står det til Lars Christiansen, så bliver det en mulighed fremover, hvis da ellers flere støtter op om ideen.

Bychef Lars Christiansen håber, der kan skabes mere aktivitet ved og på åen. Foto: Niels-Chr. Jönsson

- Vi forestiller os, at der kan blive gravet et par containere ind i skrænten oppe bagved, og så skal de kunne indeholde det udstyr, der vil være nødvendigt for at skabe mere aktivitet på åen. Det skal være med til at levendegøre hele området ud fra ideen om, at mere liv på vand, skaber mere liv på land, sagde Lars Christiansen.

Annonce

Informationsmøde

Nu er ideen i hvert fald blevet præsenteret og delvist afprøvet, og så er det op til byens borgere og foreninger, om de vil være med til at realisere den.

Der er derfor inviteret til informationsmøde om projektet "Blåt Liv i Bjerringbro" den 11. oktober i Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter.

Her vil Byforum Bjerringbro, Viborg Kommune og DGI Midtjylland fortælle om ideen.

- Og så må vi jo se, om der er opbakning til den. Det håber jeg da, for dagen i dag har da vist, at der er mange muligheder på og ved åen, og at folk har lyst til at bruge dem, sagde Lars Christiansen.

Også å-svømmerne var aktive søndag. Foto: Niels-Chr. Jönsson
Så nemt er det altså heller ikke at holde balancen på sådan et SUP-board. Foto: Niels-Chr. Jönsson
DGI-konsulent Lars Jørgensen er overbevist om, at vandsport bliver endnu mere udbredt fremover. Søndag var han med til at "sælge" ideen til Bjerringbros borgere. Foto: Niels-Chr. Jönsson
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Efter fem års kamp: Endelig søndagsåbent på genbrugsstationen

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Godkendt sæsonstart af lokale bordtennisherrer

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Fra uddannelsescenter til erhvervscenter

Bjerringbro Avis

Borgermøde i Hjermind Skov: Aftentur med kritiske spørgsmål

Bjerringbro Avis

Jubilæum på Grundfos

Bjerringbro Avis

Ølkassetyv taget på fersk gerning i brugsen: Pant-gevinst blev vekslet til en bøde

Bjerringbro Avis

Danmarksmesterskaberne udspillede sig i Tange Sø Golfklub: - Det handler altid om at vinde, men det er ikke det vigtigste

Bjerringbro Avis

Narkobilist stoppet lørdag eftermiddag: Føreren blev udsat for en mindre bøderegn

Bjerringbro Avis

Kan købe med rabat: Flere end 7500 medarbejdere ejer Grundfos-aktier

Bjerringbro Avis

Konogram om tiden

Bjerringbro Avis

Hvordan laver man blod-is og hvordan plukker man en gråand? Heldige elever fra Lilleåskolen fik Michelin-madtips med på vejen

Bjerringbro Avis

Politi bevogtede Stram Kurs-møde

Bjerringbro Avis

Singlefest i Ans: Danseskoene skal luftes

Bjerringbro Avis

Portrætkonkurrence: Ulstrup-piger modtog pris på Frederiksborg Slot

Bjerringbro Avis

To spændende foredrag på Nørgaards Højskole

Bjerringbro Avis

Nu er der mere plads, hylder på tværs og alt fra sushitilbehør til glutenfri varer: Karina glæder sig til at lukke kunderne ind

Bjerringbro Avis

Udstilling i Gudenåhuset: Motorcykel med kors på bagsædet

Bjerringbro Avis

Gamle strømpenge delt gavmildt ud

Bjerringbro Avis

Grønne Sammen handler også om naturen: Når ænderne plukkes med de bare børnenæver

Bjerringbro Avis

Majbrit har sat sig på den røde bænk

Bjerringbro Avis

Blommer og bekymringer

Bjerringbro Avis

Byforum slog et slag for mere liv ved og på åen

Bjerringbro Avis

Sådan får du bugt med havens dræbersnegle

Annonce