Annonce
Bjerringbro Avis

Byggegrunde og skoler var varme emner på vælgermøde

Formanden for Bjerringbro Skoles bestyrelse Martin Bøgelund var en af de omkring 100 deltagere i vælgermødet onsdag aften. Foto: Hanne Bliksted
Omkring 100 mennesker deltog i vælgermødet i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter.

Bjerringbro: De seneste år har to emner præget debatten i Bjerringbro, det ene er fremtiden for byens skoler, og det andet er, hvordan man får flere til at flytte til byen. Ikke overraskende fyldte de to emner også en del i debatten på Bjerringbro Byforums vælgermøde i Bjerringbro Idræts- & Kulturcenter onsdag 4. november, hvor omkring 100 mennesker deltog.


Der var god plads mellem de tre spidskandidater, fra venstre Mads Panny (S), Torsten Nielsen og Ulrik Wilbek. Foto: Hanne Bliksted

Men selv om både de tre borgmesterkandidater Ulrik Wilbek (V), Torsten Nielsen (K) og Mads Panny (S) samt ordstyrer bychef Lars Christiansen gerne ser, at Bjerringbro vokser, så fik borgerne ikke noget klart svar på, hvordan det skal ske.

Annonce

Aktuelt er det otte ledige byggegrunde på Hindbærkrattet og 16 på Muldvarpebakken. Der var enighed om at det er alt for lidt, men der ikke en klar plan for, hvor der kan udstykkes. Sønderbro og Skibelundvej blev nævnt som muligheder.

- Nej byggegrundene er der ikke, men vi kan lave noget der ligner Arnbjerg i Bjerringbro og til en billigere pris, end hvad byggegrunde koster i Hammel, sagde Torsten Nielsen, som flere gange nævnte Hammel som en konkurrent til Bjerringbro, når det gælder om at få fat i udflyttere fra Aarhus.

- I må komme gerne komme med forslag, det er jo jer der kender byen bedst, lød det noget vævende på skift fra panelet, da placering af byens nye boligkvarter blev diskuteret.

Anne Knudsen var en af dem som skrev et spørgsmål til panelet. Foto: Hanne Bliksted

Skolebyggeri

Siden august i år har byens to skoler haft det fælles navn Bjerringbro Skole med undervisning på to adresser, og det har givet en del kritik.

- De ting, som er lavet helt forkert, det må vi lave om, lød det fra Torsten Nielsen uden, at han præciserede, hvad han mener er "helt forkert". Lidt senere efterlyste han mere samarbejde i skolebestyrelserne, som nu er blevet til en.

Medlem af skolebestyrelsen Dorthe Valentin Feldborg kritiserede Torsten Nielsen for at fremstille sagen, som at det handler om manglende samarbejde.

- Vi har haft et fremragende samarbejde mellem de to bestyrelser, (Egeskovskolen og Bøgeskovskolen, red.). Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at informere forældre og borgere om vores planer. Og vi har fået et rigtigt godt samarbejde op at stå i den nye skolebestyrelse for Bjerringbro Skole, sagde hun.

Selv om der på budgettet er afsat 42 millioner kroner til udvikling af skolen i Bjerringbro over de næste år, så var de tre borgmesterkandidater meget forsigtige med at melde ud, hvad pengene skal bruges til.

- Jeg kommer ikke til at sige, at vi skal bygge en ny skole. Men man ved jo ikke, hvad der sker om 10 år, sagde Ulrik Wilbek.

Jeg kommer ikke til at sige, at vi skal bygge en ny skole. Men man ved jo ikke, hvad der sker om 10 år.

Ulrik Wilbek, borgmester.

Torsten Nielsen tror  heller ikke umiddelbart på skolebyggeri, mest fordi der ikke er en oplagt ledig byggegrund til det.

- Jeg vil ikke skyde det ned, men jeg vil heller ikke sige, at der ikke står en ny skole om to år, sagde han.

Mads Panny lod forstå, at han vil prioritere den løsning, som giver den bedste økonomi.

Annonce

Arbejdsvilkår

Formanden for skolebestyrelsen Martin Bøgelund ærgrede sig over, at diskussionen mere handlede om matrikler end at skabe gode arbejdsvilkår for personalet.

- Vi skal bruge ressourcerne på lærere og pædagoger, som kan fortælle børnene, at de ikke skal løbe rundt i byen, sagde han med henvisning til dem, som tidligere havde spurgt om der kan sættes videokameraer op ved banegården og Niels Due Jensens Plads.

Vagtchef ved Midt-og Vestjyllands Politi Anders Olesen mente dog ikke, at de unges trang til at feste og lave hærværk kan løses med videokameraer.

- Vi kender jo mange af "den hårde kerne" af de unge og deres familier. Det handler ikke om at politiet skal være mere til stede, men at der er gademedarbejdere eller andre voksne til at snakke med de unge, sagde han.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Julelyset og træets stjerne kom med snestormen

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Direktør forventer øget interesse fra unge efter vellykket besøg fra UU-vejledere

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Voldsom brand totalskader villa i Thorsø: Politiet sigter 68-årig beboer

Bjerringbro Avis

Julemarked på Ulstrup Slot: 18.000 æbleskiver var med til at give overskud på 80.000 kroner

Bjerringbro Avis

Kunstværk til halv million kroner har formodet levetid på fem år

Bjerringbro Avis

AFLYST: Julen synges ind af populært Viborg-kor

Bjerringbro Avis

Syng julen ind i Oasen

Bjerringbro Avis

I Bjerringbro er julemandens datter en trold

Bjerringbro Avis

Marked med suppe-smagsprøver

Bjerringbro Avis

Flot afskedsgave til Bjerringbro-rektor og til gymnasium

Bjerringbro Avis

Anne-Marie Busk starter sin egen mobil-frisørsalon

Bjerringbro Avis

Koncert i Grønbæk Kirke

Bjerringbro Avis

Fortsat kamp for sø: Fakkel-komsammen ved Tange Sø

Bjerringbro Avis

Julemanden kommer med tog til Langå

Bjerringbro Avis

Grøn varme i dit hus: Dit spildevand renses og genbruges i fjernvarmenettet

Bjerringbro Avis

Med fredslys og fællesskab starter julehyggen

Bjerringbro Avis

Grundfos sponserer klubber, der skulle have tjent penge på julefrokost

Bjerringbro Avis

Befærdet midtbygade igen åben for gennemkørsel

Bjerringbro Avis

Julehjælp: Koldt hjælpearbejde gav ny rekord for Lions-folk

Bjerringbro Avis

Genbrugsbutikken i Ulstrup fejrer 15 år

Bjerringbro Avis

Juletræet blev tændt i Thorsø

Bjerringbro Avis

Morgensang aflyses på grund af corona

Bjerringbro Avis

Tricktyve på spil: Energiselskab advarer mod falske medarbejdere

Annonce