Annonce
Bjerringbro Avis

Crossklub konverterer til el - får knap tre millioner kroner af kommunen

Søren Sørensen glæder sig over at Viborg Kommune har været lydhøre overfor klubbens forslag om at gå over til elcrossere. Arkivfoto
Nu er der igen håb forude for Bjerringbro Crossklub, der har fået bevilliget knap tre millioner kroner ved årets budgetforhandlinger.
Annonce

Bjerringbro: Lige som de fleste nok troede, at Bjerringbro Crossklub var slået helt af banen og aldrig ville rejse sig igen, efter de fik afslag til at bygge en motocrossbane på Bjerring Hede, viser det sig ved dette års budgetforhandlinger i Viborg Kommune, at der er afsat knap tre millioner kroner til en motocross bane på Bjerring Hede.

Motocrossklubben kom i strid modvind for et par år siden efter, at den købte Bjerring Hede 41-43, der viste sig at ligge lige op til en økologisk forbindelseslinje, samtidig med der ifølge Viborg Kommune ikke var en ordentlig afklaring på støjproblemerne i form af en støjrapport.

Men alt dette skulle der nu være fundet en løsning på, for efter at motocrossklubben fik besked fra Viborg Kommune om, at man ikke ville godkende den betingede købsaftale og dermed købet af ejendommen på Bjerring Hede med det formål at anlægge en motocrossbane på arealet, er man gået i tænkeboks - og det er der kommet et noget alternativ forslag ud af.

Det var tidligere byrådsmedlem Holger Anders, der købte de to landejendomme på Bjerring Hede af Energinet.dk og forærede dem til Bjerringbro Crossklub, så de havde et sted at anlægge en ny bane. Billedet er taget fra de galde dage hvor nøglerne blev overdraget til klubben, og man endnu ikke var løbet ind i hård modvind. Arkivfoto: Morten Pedersen.

- Vi har lagt hovederne i blød og kom frem til, at vi i stedet skulle forsøge at lave en bane og en klub, der fokuserer på el-cross, siger formand hos Bjerringbro Crossklub, Søren Sørensen, der ikke lægger skjul på. at det har været nogle turbulente år for motocrossklubben, og at det også har tæret på medlemstallet.

- Vi har dog haft den holdning i bestyrelsen, at hvis man ikke må én ting, så må vi i stedet finde ud, af hvad vi så må. Derfor har vi forfulgt ideen om en elcross-bane, siger Søren Sørensen, der er enormt glad for, at politikerne og forvaltningen har taget positivt imod bestyrelsens forslag.

Elcross er endnu ikke særlig udbredt, men det har nogle fordele frem for almindelig motocross især hvad angår støj samt miljøhensyn.

Annonce

Det nye sort

- Det er uprøvet land. Nu må vi se, om det kan finde gang på jord, men vi tror på, at det kunne blive det nye sort, og vi håber, at vi kan reaktivere vores klub og få medlemmerne med på ideen, siger Søren Sørensen.

Dengang crossklubben fik stillet i udsigt, at der kunne bygges en bane på Bjerring Hede, var medlemsantallet helt oppe på 75.


Vi har dog haft den holdning i bestyrelsen, at hvis man ikke må én ting, så må vi i stedet finde ud, af hvad vi så må, og derfor har vi forfulgt ideen om en elcross-bane

Søren Sørensen, formand Bjerringbro Crossklub


- Desværre så falder og falder vores medlemsantal, når tiden går, og ingen ting sker. Så søger medlemmerne til andre klubber eller stopper måske helt, så nu er der kun 20 aktive medlemmer, men de er også vores fyrtårne, dem der virkelig brænder for en lokal klub og bane, siger Søren Sørensen, der selv har kæmpet for klubben og en crossbane i lokalområdet i 30 år.

Han håber, at denne løsning vil gøre alt nemmere, også når myndighederne skal godkende planer med mere, og så krydser han også fingre for, at løsningen med el vil blive taget godt imod af fremtidige motocross-kørere.

- Vi bliver nok "first movere" på dette. Hvad angår grejet, så er det jo som med elbiler en tand dyrere end de benzindrevne, så det kan også blive en udfordring, siger Søren Sørensen, der håber på videre opbakning til projektet fra Viborg Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund Ugeavis

bjBarokmusik i kirken

Annonce