Annonce
Bjerringbro Avis

Cykelsti forude ved Rødkærsbro

Det er en dobbeltrettet cykelsti som denne mellem Vridsted og Vroue, der også skal anlægges ved Rødkærsbro. Arkivfoto: Morten Pedersen.
Byrådet skal godkende anlæg af en dobbeltrettet cykelsti langs Kjellerupvej
Annonce

Rødkærsbro: En cykelsti langs Kjellerupvej mellem Faldborgvej og Søndergade i den sydlige del af Rødkærsbro er et gammelt ønske. Nu ser det ud til, at der sker noget.

Teknisk udvalg behandlede sagen på sit møde forleden, og det er så at sige startskuddet til at få cykelstien anlagt. Arbejdet forventes udført i efteråret, men inden da skal sagen godkendes i Viborg Byråd.

Da følgegruppen i Rødkærsbro fik præsenteret projektet bemærkede de lokale borgere, at man skal være opmærksom på tilslutningen til Faldborgvej og krydsning for cyklister der. Efter justeringer har følgegruppen godkendt projektet.

Cykelstien anlægges langs Kjellerupvej, hvor der hver dag kører cirka 250 køretøjer, heraf er mellem 50 og 60 tunge køretøjer. Vejen bruges også som færdselsåre for børn, som cykler i skole.

Annonce

Dobbeltrettet

Cykelstien anlægges fra byskiltet, som dobbeltrettet fællessti på 2,5 meters bredde. På en del af strækningen genbruges den eksisterende dobbeltrettede sti, og på en anden strækning anlægges der enkeltrettet fællessti i hver side af vejen. Her bliver fortovsfliser taget op, og der lægges ny asfalt.

Økonomien i projektet er en del af den planlagte cykelsti på Bjerrevej, som i stedet blev til hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Alternativet til den dobbeltrettede cykelsti, er at anlægge cykelsti i begge sider af vejen på hele strækningen, men det vil kræve et væsentligt større areal og forhøje prisen på projektet, og ud fra trafikstrømmen vurderes det ikke til at være nødvendigt.

Cykelstien kræver opkøb af jord flere steder, og hvis ikke lodsejerne vil sælge, giver vejloven Viborg Kommune mulighed for at ekspropriere det nødvendige areal. Dette har politikerne i teknisk udvalg givet tilsagn til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Bjerringbro Avis

Isfuglen lukker midlertidigt

Bjerringbro Avis

Ny medarbejder i Jyske Bank

Annonce