Annonce
Bjerringbro Avis

Dømt og udvist: Betjente fulgte diskret efter to butikstyve op gennem Jylland - i Bjerringbro slog de til

To polske tyve blev tirsdag anholdt her i Bjerringbro efter at have stjålet varer fra fem forskellige Normal-forretniger i Jylland. Arkivfoto: Morten Dueholm
Der gik under et døgn, fra at et tyve-par blev pågrebet i Bjerringbro, til at de onsdag eftermiddag blev idømt fængsel og udvisning af Danmark.

Bjerringbro: Både tyvene og politifolkene havde været ude på noget af en køretur, da betjentene tirsdag klokken 17.58 slog til og anholdte de to langfingrede polakker.

Dagen igennem var politiet diskret fulgt efter tyvene, en 42-årig mand og en 26-årig kvinde, som begge kommer fra Polen. I løbet af tirsdagen stjal de masser af varer fra fem forskellige Normal-forretninger - alt imens politiet holdt øje med dem og fulgte alle deres bevægelser.

Dagen begyndte i Vejle, fortsatte i Horsens, og derefter kørte tyvene videre til Skanderborg og Silkeborg for så at ende i Bjerringbro lige inden lukketid.

Annonce

- Det er et udslag af rigtig god efterforskning, og vurderingen var, at det i Bjerringbro bare var et godt tidspunkt at slå til, siger anklager Malene Kristensen.

De to polakker blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør, og da de erkendte sig skyldige i alle de forhold, de var sigtet for, kunne Retten i Herning afsige en straksdom.

Dommen lød på fire måneders ubetinget fængsel og en efterfølgende udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år til dem begge.

For 60.000 kroner

Efterforskerne fra Midt- og Vestjyllands Politis mobile tyverigruppe har haft de to nu dømte i kikkerten, siden der i januar og februar blev stjålet varer fra en Matas-forretning i Herning.

Derfor har politiet været på udkig efter de to polakker og deres tysk-indregistrerede bil, og da bilen tirsdag blev genkendt ved grænsen via automatisk nummerpladegenkendelse, gik efterforskerne i gang.

- Vi har længe haft en formodning om, at de to personer ville komme retur til Danmark for at begå nye tyverier. På baggrund af godt efterforskningsarbejde og hurtig respons fra vores folk på sagen lykkedes det så i går (tirsdag, red.) at finde og anholde de to personer. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med, siger politikommissær Theis Thylstrup, der er leder af politiets mobile tyverigruppe.

De to polakker er nu dømt for henholdsvis 11 og 13 tilfælde af butikstyveri fra Matas- og Normal-forretninger.

Ud over de to tilfælde i Herning i januar og februar har efterforskerne hos Midt- og Vestjyllands Politi afdækket fire forhold begået i samme periode i Aalborg, Støvring, Fredericia og Haderslev. Inden da har den 42-årige mand også stjålet varer i en Matas-forretning i Haderslev i oktober 2019 og i juli 2020.

Under tirsdagens 'Tour de Normal' fra Vejle til Bjerringbro stjal de to polakker kosmetik. I alt er de nu dømt for at have stjålet varer for mindst 60.000 kroner.

- Det er altid rart, når god efterforskning giver resultater, siger anklageren Malene Kristensen, som førte sagen ved retten.


Det er et udslag af rigtig god efterforskning, og vurderingen var, at det i Bjerringbro bare var et godt tidspunkt at slå til.

Malene Kristensen, anklager


Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Daglig leder rejser fra Energimuseet for at prøve noget nyt

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Så fløj den sidste fugl fra reden

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Skimmelsvamp truer: Sahl Præstegård skal rives ned

Bjerringbro Avis

Dansk BMX-rytter kører sig i OL-semifinale

Bjerringbro Avis

Leg jer til større badesikkerhed

Bjerringbro Avis

Ny genbrugsplads er klar til at åbne

Bjerringbro Avis

Så kom der altangitter på lejlighederne

Bjerringbro Avis

Næsten halvdelen af regionens borgere er færdigvaccinerede mod corona-virus

Bjerringbro Avis

Bålhytte og shelters på vej: 30 år gamle lærketræer bliver til bålhytte i Æbleskoven

Bjerringbro Avis

De mødte selv hinanden på dansegulvet: Kendt dansekro får nye forpagtere

Bjerringbro Avis

Nye kort: Sådan finder du vej langs Gudenå - hele vejen

Bjerringbro Avis

Hyld én, der hjalp dig godt hjem: Home i Bjerringbro støtter lokal medmenneskelighed med ny pris

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Tid til at tøffe

Bjerringbro Avis

Ta' på vandring i Kompedal og hør om militærnægtere, flygtninge og tyske soldater

Bjerringbro Avis

Tange-par fejrer diamantbryllup

Bjerringbro Avis

Stor interesse for bæredygtigt byggeri: Nye rækkehuse på Hindbærkrattet er alle lejet ud

Bjerringbro Avis

Ny petanquehal skal helst være grøn

Bjerringbro Avis

Overskud på næsten 20.000 kroner: Dagplejeres lokale Stafet for Livet kostede en tånegl

Bjerringbro Avis

Pensionisterne står parat: Oasen klar til genåbning

Bjerringbro Avis

Status på Busbjerg efter sidste forestilling: Ingen buksevand til instruktøren i år

Bjerringbro Avis

Annemette Tange Callesen går i sin mors fodspor på mere end en måde

Bjerringbro Avis

Indbrudstyv fandt en bilnøgle og kørte afsted: Politiet efterlyser hvid Audi

Bjerringbro Avis

Farvel til "Småt brændbart" og "Deponi"

Annonce