Annonce
Bjerringbro Avis

De første to zoner omkring Tange Sø er lukket

Der er gang i tilslutningen til det kommende fakkeltog omkring Tange Sø, der finder sted den 29. november. Pressefoto
Formanden for Foreningen til Bevarelse af Tange Sø, Jarl Gorridsen, opfordrer midtjyderne til at tilslutte sig en demonstration søndag 29. november.
Annonce

Tange: Et fantastisk skue er under forberedelse ved Tange Sø. Søndag den 29. november, første søndag i advent, samles i tusindvis af midtjyder og deres gæster fra hele landet ved søbredderne for her at tænde fakkellys for søens bevarelse.

Samtidig sendes et antal foto-droner i luften for at forevige det spektakulære sceneri på video, som siden sendes til miljøminister Lea Wermelin på Christiansborg.

Og tilmeldingen til arrangementet går godt.

To ud af 10 zoner er allerede lukket for tilmelding, fordi de er fyldt op og på facebook-siden, hvor man skal tilmelde sig er der 389 deltagere, mens 685 viser interesse for begivenheden.

Det er ”sø-foreningen”, som står bag arrangementet i samarbejde med lokale erhvervsfolk.

- Vi vurderer, at der er en overhængende fare for, at vore hårdeste modstandere lykkes med at overbevise regeringen om, at Tange Sø bør tømmes for vand og slettes fra landkortet af hensyn til fiskefaunaen. Det er i hvert fald det, de selv siger, er deres mål. Men det vil være at tilsidesætte alle de mange, mange lokale interesser, der findes for at bevare den 100 år gamle sø og den unikke natur, der er opstået omkring den. Med dette fakkeltog, denne demonstration, ønsker vi at sende et tindrende klart signal til Lea Wermelin om, at vi lokale ønsker Tange Sø bevaret. I øvrigt i fuld overensstemmelse med hvad flertallene i både Viborg og Silkeborg byråd tidligere har tilkendegivet, siger foreningens formand, Jarl Gorridsen.

Annonce

Håber på 3000 deltagere

Det er ikke helt ukompliceret at gennemføre et så storstilet arrangement, som sø-foreningen har kastet sig ud i. Og slet ikke i disse corona-tider.

Demonstrationen er naturligvis anmeldt til myndighederne, og der vil blive holdt mindst 2,5 meters afstand mellem fakkelbærerne. Alle deltagere vil få udleveret et kort, en anvist plads til dem selv og en p-plads til deres motorkøretøjer ved søen.

- Det er derfor, at vi er nødt til at arbejde med tilmeldinger. Logistikken er en smule udfordrende, så vi har brug for at vide, hvor vi skal sende et oversigtskort hen med den anviste plads markeret. Derfor opfordrer jeg til, at alle interesserede holder sig orienteret på vores Facebook-side, der hedder "Vi brænder for Tange Sø" eller på www.tangesoe.dk, siger Jarl Gorridsen.


Vi vurderer, at der er en overhængende fare for, at vore hårdeste modstandere lykkes med at overbevise regeringen om, at Tange Sø bør tømmes for vand og slettes fra landkortet af hensyn til fiskefaunaen.

Jarl Gorridsen, formand for Foreningen til bevarelse af Tange Sø


Han tilføjer, at 50 frivillige hjælpere står parat ved søbredderne for at vise deltagerne i fakkeltoget på plads ved søbredderne.

- I sø-foreningen er vi 5.000 medlemmer, så jeg føler mig rimelig sikker på, at vi kan samle mindst 3.000 mennesker til demonstrationen, siger Jarl Gorridsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Bjerringbro Avis

Nu får Torvegade 6 nyt liv

Annonce