Annonce
Bjerringbro Avis

Den gamle bro kollapsede: Onsdag blev ny Kjællinghølbro løftet på plads i morgendisen - se video her

Den nye Kjællinghølbro er produceret i et stykke, og blev løftet på plads på mindre end en halv time. Foto: Morten Pedersen
Julegave på vej til Bjerringbro - broen er klar til brug i januar.

Bjerringbro: Vejrguderne har ikke været gavmilde med dagslyset de seneste dage, og det var  stadig mørkt, da arbejdet med at løfte den nye bro over Gudenåen ved Kjællinghøl startede onsdag morgen.

Broen ankom fra Polen til Busbjergvej ved 01-tiden natten til onsdag, og ved seks-tiden var folk fra Bladt Industries på plads for at sikre sig, at alt var i orden til at tage imod broen. Omkring klokken otte kørte lastbilen med den 39 meter lange stålgitterbro fra natlogiet på græsmarken syd for Busbjergvej og ad kørepladerne ned mod åen.

Langsomt gik det, og de polske chauffører i følgebilen gik bag lastbilen og kommunikerede via walkie-talkie med lastbilchaufføren for at sikre sig, at lastbilen ikke ramte træerne langs kørevejen.

Efterhånden sneg dagslyset sig frem, og på byggepladsen ved åen ventede den 83 meter høje kran fra  BMS Krangården på at løfte broen, som var godt spændt fast på lastvognens trailer.

Efter broen var løsnet og et kort møde mellem de ansvarlige byggefolk holdt, var broen pludselig i luften, og der hang så den 20 tons tunge bro over engen, mens en mand med en stålwire i hånden og via wakie-talkie-instruks fra kranføreren styrede broen på plads.

Samtidig kom der fra åens nordside en anden lastbil med de ramper, som skal påmonterres broen, så både kørestole og barnevogne kan komme op på broen og over Gudenåen.


Planen var, at broen skulle flyttes på plads i midten af december, men det hele er gået så godt, så vi blev klar noget tidligere

Britt Bak Odgaard, Konstitueret afdelingsleder ved Viborg Kommunes Trafik og Veje


Broen er produceret i ét langt stykke i Polen. Turen mod Bjerringbro startede natten til lørdag. Natten til tirsdag ankom broen til den dansk-tyske grænse, og efter en hviledag tirsdag blev den sidste strækning tilbagelagt tirsdag aften. Det er Aalborg-firmaet Bladt Industries A/S, som har hovedentreprisen, og nu starter arbejdet med at montere broen, så den er klar til brug først i det nye år.

Selve broen blev løftet på plads fra sydsiden af Gudenåen, fra nordsiden kom en lastbil med trappen og en rampe til kørestole og barnevogne. Foto: Morten Pedersen

Den første plan var, at broen skulle køres ind fra nordsiden gennem området ved Bjerringbro Renseanlæg og Gudenådalens nye varmecentral. Men det blev i stedet fra sydsiden.

Det var mørkt, da lastbilen kørte fra Busbjergvej mod Gudenåen, men dagslyset havde taget over, da den 20 ton tunge bro blev løftet på plads. Foto: Morten Pedersen

Konstitueret afdelingsleder ved Viborg Kommunes Trafik og Veje Britt Bak Odgaard fulgte sammen med folk fra Bladt Industries og BroConsult broens tur til åen.

- Planen var, at broen skulle flyttes på plads i midten af december, men det hele er gået så godt, så vi blev klar noget tidligere, sagde hun, mens broen hang i luften.

Den 39 meter lange Kjællinghølbro vejer 20 ton og blev løftet  på plads onsdag morgen. Foto: Morten Pedersen
I morgenmørket kørte lastbilen med broen langsomt gennem skovområdet mod Kjællinghøl.  Foto: Morten Pedersen
I morgenmørket kørte lastbilen med broen langsomt gennem skovområdet mod Kjællinghøl. Foto: Morten Pedersen
Den 83 meter høje kan løftede på ingen tid Kjællinghølbroen på plads. Foto: Morten Pedersen
Den 39 meter lange bro er fremstillet i et stykke. Foto: Morten Pedersen
Den 39 meter lange Kjællinghølbro blev løftet på plads onsdag morgen. Foto: Morten Pedersen
Mange folk har savnet Kjællinghølbroen, i starten af det nye år kan man igen krydse Gudenåen. Foto: Morten Pedersen
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Stor tennissucces i Ulstrup

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Torvets Køkken er lukket

Annonce