Annonce
Bjerringbro Avis

Den lille gule ko er noget helt særligt

Det er kun 15 procent af alle køer i Danmark, der er jerseykøer. Hos landmand Peter Lauritsen er der 550 små gule køer.   Foto: Morten Pedersen
Koen er mindre, og yveret giver "kun" 11.000 liter mælk om året, men den gule jersey-ko er igen blevet et populært medlem af det danske landbrug. Hos Peter Lauritsen i Hvorslev er der 550 af dem i stalden.

Hvorslev: Indtil midten af 1960'erne bestod landbruget primært af mindre gårde med både køer, grise og planteavl. Siden er udviklingen gået i retning af større og mere specialiserede bedrifter. Men der er stadig undtagelser, og en af dem er landmand Peter Lauritsen, der ejer tre gårde, der alle sammen ligger lige uden for Hvorslev mellem Bjerringbro og Ulstrup.

På to af gårdene har han svin, mens han på den tredje gård har malkekøer. Desuden hører der godt 600 hektar jord til bedriften, hvilket lige er nok til at producere eget foder til dyrene.

Med tre gårde er man selvsagt nødt til at fordele opgaverne og Peter Lauritsen, der så at sige er født ind i faget, har ansvaret for de to svinebesætninger, mens det er driftsleder Solveig Pedersen, der både bor og har ansvaret for ko-gården, som både hun og Peter kalder den.

Annonce

Her på Forten 17, er der fordelt på de tre stalde 550 køer, hvoraf 250 af dem er såkaldte årskøer, hvilket vil sige, at det er dem, der dagligt malkes.

Selvom 550 køer ikke er nogen stor bedrift, er den alligevel noget helt særligt, for alle køerne er nemlig gule og tilhører kvægracen Jersey - en kvægrace der blev importeret til Damark fra den lille ø Jersey i den engelske kanal for godt 100 år siden. I dag udgør jerseykoen kun cirka 15 procent af det samlede antal danske køer i Danmark.

Jerseykoen er en lille ko – langt mindre end de sortbrogede og røde køer, og deres store brune øjne følger os nysgerrigt, mens vi slentrer ned gennem staldene.

Tilfælde med jerseykøer

Peter Lauritsen startede som ung med at forpagte sin fars ejendom, der havde slagtesvin, hvorefter han overtog sin farfars gård. Her byggede han til, så der var plads til søer og smågrise og så røg slagtesvinene ud.

Solveig Pedersen er driftsleder på gården og har ansvaret for dyrene. Foto: Morten Pedersen

Det var først i 2015, at køerne kom ind i billedet - og det var lidt ved et tilfælde, at det blev jersey-køer.

- Jeg købte nabogården til min egen gård, og der fulgte køerne med, fortæller Lauritsen, der dog finder det spændende at prøve den driftsgren af i stedet for bare at have endnu flere grise.

- Jeg vil gerne have lidt forskelligt, også selvom det overordnet er en uddøende form for landbrug. Vi plejer at sige for sjov, at vi kun mangler hønsene, siger han og smiler.

Det kræver dog, at de 15 medarbejdere Peter Lauritsen har ansat er specialiseret i forskellige retninger, og mens han selv står for grisene, er køerne Solveig og hendes mand Jacobs domæne.

Solveig Pedersen er 33 år gammel og har sammen med sin mand, der også er uddannet ved landbruget, tre børn på henholdsvis 13, syv og tre år.

Børnene går i skole og i børnehave, og når de først er taget afsted om morgenen, udfylder køerne resten af Solveigs dag.

Annonce

Nysgerrige

- Jeg har i flere år arbejdet med den sortbrogede race, men Jacob og jeg blev lidt headhuntet af Peter, så det var tilfældigt, at jeg kom til at arbejde med jerseykøer, siger hun der ikke lægger skjul på, at hun elsker de små gule køer.

Peter Lauritsen er født ind i erhvervet og ejer i dag tre gårde. Som en af de få har han både svin og køer. Foto: Morten Pedersen

- De er nemme at arbejde med, og så er de ekstremt nysgerrige. Vi har eksempelvis kæder på alle vores låger, for ellers åbner de dem og går på opdagelse, siger hun  med et smil.

Hun er selv født og opvokset på en gård med malkekvæg,  og fortæller at hun aldrig har lavet andet, og at hun heller ikke kan forestille sig at lave andet.

Der bliver født cirka 25 kalve på gården hver måned. De er alle kviekalve, og hende her er blot fem dage gammel.  Foto: Morten Pedersen

Selvom arbejdsdagen er lang, fornemmer man tydeligt, at Solveig Pedersen brænder for sit fag og især de små gule køer.

Og racen, der ellers har været på tilbagegang i mange år, begynder også at vinde andre landmænds hjerter.

- Jerseykøerne i Danmark er stadig en lille population. Det er Holsteinerne, de sortbrogede køer, der dominerer. Jersey bliver dog mere og mere udbredt, fordi de er små køer og kan nemmere være i staldene. Med de nye pladskrav der er i dag til areal per ko, er det nemmere at have jerseykøer i eksempelvis små ældre stalde, forklarer Peter Lauritsen

Fakta om jerseykoen og bedriften på Forten 17

  • Jerseykoen blev importeret til Danmark fra den lille ø Jersey i den engelske kanal for godt 100 år siden.
  • En jerseyko har et produktionsår på cirka 305 dage og leverer i gennemsnittet 11.000 liter mælk på et år.
  • På gården i Hvorslev er der 550 jerseykøer
  • Der er altid 250 årskøer, hvilket er dem der malkes.
  • Der er altid cirka 60 køer der er med kalv
  • Der malkes to gange om dagen, og mælken hentes hver anden dag og køres til Mammen Mejeri, hvor det laves til ost.
  • Mælken fra en jerseyko er temmelig fed. Normalt har mælken en fedtprocent på 8,5 procent.
  • En jerseyko kan sagtens få 10 og 11 kalve på et liv.
  • En gennemsnitlig jersey ko har 18 liter mælk i yveret, når den malkes.
  • Kalvene går kun med deres mor i 12 timer. Herefter bor de i små hytter i tre måneder.

- Og så er jerseykoen stærkere. Der er knap så mange problemer med en jerseyko kontra en sortbroget ko, som er større og tungere. Når jerseykøerne kælver, er det lidt som at smutte mandler. Man kan gå over i kælvningsboksen og kigge og tænke, nå der er ikke nogen på vej, men så kan man komme 10 minutter efter, og så ligger der den flotteste lille kalv, fortæller Solveig Pedersen og griner.

Det er mælken, der er hovedproduktet på gården, og den bliver hentet hver anden dag. Mælken fra en jerseyko er federe end mælken fra en sortbroget kro.

- Lige nu er fedtprocenten lav, fordi vi har haft en masse varme, der påvirker den, så den er på 5,80 i fedt, men normalt om vinteren ligger den på 6,5 procent, forklarer Solveig Pedersen.

Annonce

Mælk til Mammen

Mælken levers til Mammen Ost og anvendes i deres osteproduktion, mens fløden sælges videre til Arla.

- Vi er rigtig glade for samarbejdet med Mammen. Det fungerer og det skal man holde ved. Vi er tæt på ejeren - og det er dejligt at kunne levere til de lokale producenter, siger Peter Lauritsen.

Generelt er mælkeproduktion et forholdsvis stabilt marked uden de store udsving i udgifter og indtjening, hvorimod svineproduktionen er langt mere påvirket af ting som svinepest i Polen og den kinesisk produktion.

Ud af besætningen er der altid 250 køer, der bliver malket, mens disse køer på billedet venter på at få kalv. Foto: Morten Pedersen

- Vi har dog lige skiftet til GMO-fri fodring - på opfordring fra Mammen Mejeri, og det betyder, at det soja de fodres med ikke er genmodificeret og dermed meget dyrere. Man får heldigvis et tilskud fra mejeriet, som så henter pengene hjem via forbrugerne, fortæller Peter Lauritsen, der er positiv overfor kravene.

- Så længe vi får et tillæg, så har vi ikke noget imod at gå den vej, og jeg er sikker på, at der kommer endnu flere tiltag de næste år på dyrevelfærdsområdet og indenfor miljøsektoren, siger han.

Indtil videre lykkedes det dog for Peter Lauritsen at have en lille, men velfungerende produktion, der giver et overskud.

Køerne får deres første kalv, når de er små to år, og derefter får de kalv hvert år.  En del af køerne på gården skal i år have deres 10. og ellevte kalv, så de lever også et langt liv - for en ko.

Jerseykøerne i Danmark er stadig en lille population. Det er Holsteinerne, de sortbrogede køer, der dominerer. Jersey bliver dog mere og mere udbredt, fordi de er små køer og kan nemmere være i staldene. Med de nye pladskrav der er i dag til areal per ko, er det nemmere at have jerseykøer i eksempelvis små ældre stalde

Peter Lauritsen, landmand

- Vi søger for at kunne reproducere til egen produktion, og så eksporterer vi også kvier. For en tre måneder siden sendte jeg eksempelvis 17 kvier afsted til Usbekistan, fortæller Solveig Pedersen og går over mod stalden, hvor kalvene opholder sig.

De går sammen med deres mor i de første 12 timer, for det siger loven, men efterfølgende bor de i små hytter indtil de bliver tre måneder gamle.

Køerne på gården i Hvorslev går i en såkaldt løsdrift og kommer ikke på græs. Foto: Morten Pedersen

- Der bliver født kalve året rundt, og vi får cirka 25 kalve om måneden, beretter Solveig Petersen og lokker en fem dag gammel kalv ud af sin hyggelige hytte.

Det er delvist på grund af de mange kælvninger - men også på grund af fodring og så malkningen, at Solveigs arbejdsdag er temmelig lang.

Annonce

Canadisk sæd

- Vi er altid på arbejde. Og har man fri, så er man alligevel herude en tre fire gange, hvis vi ved, at der er en, der er tæt på at skulle kælve.

Der malkes to gange om dagen. Klokken ni om morgene og klokken 21 om aftenen.

- En jerseyko giver i gennemsnittet 18 liter mælk per malkning. Til sammenligning giver en typisk rødbroget malkeko 75 liter mælk om dagen.

Køerne går i løsdrift og  kommer ikke på græs. De får et fuldfoder, der hældes ud én gang om dagen, som består af græs, majs, korn samt en masse tilsætningsstoffer som vitaminer mineraler og salt.

- Peter har ikke arealerne til at sende dem på græs. Jeg ville elske at få dem på græs, det er jeg nemlig vant til hjemmefra, men kapaciteten er ikke til det lige nu. Jeg håber i fremtiden, at vi kan få mere jord tilført, siger Solveig Pedersen.

Foruden den daglige pasning af køerne er hun meget interesseret i avl og udviklingen af racen.

Alle køerne på gården er hunkøn, for der bruges kønssorteret sæd, men sidste år i november begyndte Solveig Pedersen også at få insemineret gårdens jerseybesætning med sæd fra canadiske jerseytyre.

- Det er vigtigt at få nyt blod ind i den danske avl. Desværre har der gennem tiden været en del indavl i de danske jersey-besætninger, siger hun og fortsætter:

- Med den canadiske jersey får man en bredere flottere ko, hvor yveret er trukket mere op. Det betyder, at der er mere holdbarhed ved dyrene. Desværre er det ikke noget man kan rette op på hen over natten. Der går jo eksempelvis tre år, før jeg har de første dyr med canadiske gener inde og producere hos os, siger hun.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

To spændende foredrag på Nørgaards Højskole

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Udstilling i Gudenåhuset: Motorcykel med kors på bagsædet

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Gamle strømpenge delt gavmildt ud

Bjerringbro Avis

Grønne Sammen handler også om naturen: Når ænderne plukkes med de bare børnenæver

Bjerringbro Avis

Majbrit har sat sig på den røde bænk

Bjerringbro Avis

Blommer og bekymringer

Bjerringbro Avis

Byforum slog et slag for mere liv ved og på åen

Bjerringbro Avis

Sådan får du bugt med havens dræbersnegle

Bjerringbro Avis

Mette Rydberg fylder 60 år

Bjerringbro Avis

15 lokale kunstnere inviterer indenfor en hel weekend

Bjerringbro Avis

Grøn klimaløsning: Forskningscenter viser, hvordan græs kan blive et bæredygtigt alternativ til importeret soja

Bjerringbro Avis

Når mormødre går i køkkenet med de unge - så sker der noget

Bjerringbro Avis

Fars Køkkenskole starter i Langå

Bjerringbro Avis

Ny kirkegårdsleder: Her skal ikke være tyst og stille

Bjerringbro Avis

Fra drøm til virkelighed: 10 år med strikkepindene

Bjerringbro Avis

Etagebyggeri godkendt af byrådet - trods indsigelser

Bjerringbro Avis

BAM fejrede 50 års jubilæum

Bjerringbro Avis

Røde Kors bragte Johannes til Danmark og til Grethe

Bjerringbro Avis

Høstmarked på Blicheregnens Museum

Bjerringbro Avis

Fuld fart på pumperne: Grundfos leverer et regnskab til rekordbøgerne

Bjerringbro Avis

29 kunstnere udstiller i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Rollator-venlig hundeskov vækker begejstring: - Nu behøver vi ikke køre helt til Hammel længere

Bjerringbro Avis

Foredrag om Høj Stene ved generalforsamling

Annonce