Annonce
Bjerringbro Avis

Guldkorn og strøtanker: Det kommer fra hjertet

Hjertet er en muskel i menneskets krop. Nok den vigtigste muskel vi mennesker har. Og det er en speciel muskel. Det er i grunden lidt underligt, at vi så tit bruger ordet hjerte, når vi skal sige noget om et andet menneske, men det har sin forklaring.

Nu har man fundet ud, at hjertet ikke er en almindelig muskel. Vores hjerte kan tænke selv – uafhængig af hjernen.Hjertet sender langt flere signaler til hjernen end omvendt. Hjertet kan tænke, huske og lære uafhængigt af hjernen.Det er med til at beskrive hvem vi er.

Hele 67 procent af hjertets celler er nerveceller. Hjertet har 40.000 sanser - celler som konstant fornyer hjernen med information. Hvem skulle have troet det?

Annonce

Der er noget, som hedder et elektromagnetisk felt. Det kan række to-tre meter ud fra kroppen og er 5000 stærkere end hjernens elektromagnetiske stråler. Det påvirker de mennesker, vi er sammen med.

Så når vi siger noget eller gør noget, så er det ikke kun noget, der sker i hjernen. Hjertet har også en funktion.Hjernen formulerer nok ordene, men tonen kommer fra hjertet. - Man skal lige vænne sig til denne tanke. - ”Det som kommer fra hjertet, det til hjertet går.” Vi føler med hjertet.

Så hjertet er altså ikke en hel almindelig muskel.

Det er betydningsfuldt for mennesket det med hjertet. Så når vi skal sige noget, som har med det ”åndelige” at gøre, og noget som har med følelser at gøre, så ”kommer det fra hjertet”. Paulus bruger ligefrem udtrykket hjertets øjne. Han siger endda til Filipper-menigheden: ”I er i mit hjerte.” - Noget større kan der vel ikke tænkes mennesker imellem.Andre udtryk: ” Han har hjertet på rette sted.”Omvendt så kan man lukke sit hjerte, f. eks. når man ser et andet menneske i nød uden at gøre noget. ”Han er hjerteløs.”

501 hjerter i Bibelen

Bibelen bruger ordet hjerte rigtig mange gange. Vistnok 501 gange. F.eks. ”Min søn Sikem har tabt sit hjerte til jeres søster.”” Da sank hjertet i livet på mig.” -” Hans hjerte stod stille.” - ” Faraos hjerte blev hårdt.” - ”Begæret har ført dit hjerte på afveje.” Hvorfor nu bruge ordet hjerte? Man kunne jo også bare sige: Sikem var blevet forelsket. Han var skrækslagen. Begæret fik ham til at synde. Men Bibelens personer kendte mere til menneskets anatomi, end vi har gjort i mange år.

Udtryk med hjertet er ofte en bevægelse. Hjertet kan bevæge sig på mange måder. ”Det kan fare vild af frygt.” -”Hjertet kan også blive ført på afveje.” -”Hjertet sank i livet på dem." De blev modløse - ”Hans hjerte stod stille.” - Det var jo Jakobs hjerte, da han hørte om Josef.Gud havde vendt assyrerkongens hjerte så han støttede dem i arbejdet. I Jobs bog er der tale om at lukke sit hjerte. Ikke vil høre.I Salmernes bog kap. 45 hedder det sådan: ”Mit hjerte strømmer over med skønne ord.”

Hvordan hjertet kan være

- Men vi skal have en karakteristik mere med af hjertet. Hvordan hjertet kan være.

”Hjertet kan være urolig, forhærdet”. (Farao). - Hjerte som en løve. - Et lydhørt hjerte. - Hjerter der er: Retskafne. Ængstelige. Hårde. Trofaste. Er som en sten.

Engang sagde Gud om israelerne: ”Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. - Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød.”

Da hyrderne ved Betlehem havde fortalt Maria om barnet Jesus, står der: ”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.” (Luk. Ev. 2, 19) Denne lille sætning er en af de smukkeste i Det Nye Testamente.

Med den betydning, som hjertet har, giver det mening at sige: Vore hjerter kan være forvirrede og brudte, men sådan er Guds hjerte ikke. Hvordan Guds hjerte er, kan vi erfare gennem hans søn Jesus Kristus.

Gud vil ”åbne” sit hjerte for os. Hvilket betyder, at han elsker os. Vi må være med i hans rige. - Når vi ”lukker ham ind” i vore hjerter, så betyder det et ja tak.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

To spændende foredrag på Nørgaards Højskole

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Udstilling i Gudenåhuset: Motorcykel med kors på bagsædet

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Gamle strømpenge delt gavmildt ud

Bjerringbro Avis

Grønne Sammen handler også om naturen: Når ænderne plukkes med de bare børnenæver

Bjerringbro Avis

Majbrit har sat sig på den røde bænk

Bjerringbro Avis

Blommer og bekymringer

Bjerringbro Avis

Byforum slog et slag for mere liv ved og på åen

Bjerringbro Avis

Sådan får du bugt med havens dræbersnegle

Bjerringbro Avis

Mette Rydberg fylder 60 år

Bjerringbro Avis

15 lokale kunstnere inviterer indenfor en hel weekend

Bjerringbro Avis

Grøn klimaløsning: Forskningscenter viser, hvordan græs kan blive et bæredygtigt alternativ til importeret soja

Bjerringbro Avis

Når mormødre går i køkkenet med de unge - så sker der noget

Bjerringbro Avis

Fars Køkkenskole starter i Langå

Bjerringbro Avis

Ny kirkegårdsleder: Her skal ikke være tyst og stille

Bjerringbro Avis

Fra drøm til virkelighed: 10 år med strikkepindene

Bjerringbro Avis

Etagebyggeri godkendt af byrådet - trods indsigelser

Bjerringbro Avis

BAM fejrede 50 års jubilæum

Bjerringbro Avis

Røde Kors bragte Johannes til Danmark og til Grethe

Bjerringbro Avis

Høstmarked på Blicheregnens Museum

Bjerringbro Avis

Fuld fart på pumperne: Grundfos leverer et regnskab til rekordbøgerne

Bjerringbro Avis

29 kunstnere udstiller i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Rollator-venlig hundeskov vækker begejstring: - Nu behøver vi ikke køre helt til Hammel længere

Bjerringbro Avis

Foredrag om Høj Stene ved generalforsamling

Annonce