Annonce
Bjerringbro Avis

Due Jensen har åbnet våbenhandel i Bjerringbro

Bøssemager Michael Olsen og Tommy Hansen bliver de daglige ansigter i Bjerringbro Bøssemagerforretning & Våbenhandel, som Niels Due Jensen - her med hunden Ulla - har investeret i. Bag ham til højre er det Ormstrup Gods' driftsleder Carsten Ishøj.
Bjerringbro Bøssemagerforretning & Våbenhandel er åbnet på Pilevej.

Bjerringbro: Efter nogle særdeles travle måneder åbnede Bjerringbro Bøssemagerforretning & Våbenhandel forleden. Det er bøssemager Michael Olsen og Tommy Hansen, som står for den daglige drift af både forretning og bøssemagerværksted på Pilevej i Bjerringbro.

Der er ingen adgang for kunder til selve værkstedet, de må nøjes med at kigge med fra den anden side af halvmuren.

- Det skyldes både lovgivningen og min trang til orden, for den skal man ikke pille ved, siger bøssemager Michael Olsen på syngende fynsk.

Annonce

Et tungemål han deler med Tommy Hansen, der indtil for nylig havde arbejdsplads på Ormstrup Gods, men som altså nu lader fritidsinteressen - jagten - fylde arbejdslivet også.

Tommy Hansen og Michael Olsen med et par af deres lidt mere stille kolleger. De to fynboer - altså Tommy og Michael - kendte ikke hinanden i forvejen, men de har fundet ud af, at de har en rigtig god kemi.

Våben-interesse

Han skifter dog ikke arbejdsgiver, for bag bøssemagerværkstedet og våbenhandlen står som bekendt Niels Due Jensen, der dermed også lader sin store interesse for jagt og våben blive en del af sit professionelle liv - som jo ikke længere er så omfattende som for år tilbage.

Det er da også andet end forretningsgenet, der har fået Niels Due Jensen til at investere i noget helt anderledes end Grundfos.

- Der er flere grunde til det. Dels synes jeg, det er nogle fantastiske bygninger, som Peter Zink (tidligere bøssemager på stedet, red.) har gjort noget flot ved, og som fortjener at leve videre, og så har jeg jo også selv interesse i jagt og våben, siger Niels Due Jensen, der har investeret omkring to millioner kroner i bygninger og butik.


Jeg regner da med, at bøssemagerværkstedet skal stå for halvdelen af omsætningen.

Michael Olsen, bøssemager i Bjerringbro Bøssemagerforretning & Våbenhandel


Og det kan sagtens være en god investering, mener Niels Due Jensen, for han tror da på, at der vil være et godt kundegrundlag og lokalt behov for både bøssemager og våbenhandel.

- Der ligger jo en mindre virksomhed tæt her på, og der er da en del jægere, som forhåbentlig vil komme her, og så er der jo også alle de andre lokale jægere, siger Niels Due Jensen med et smil.

Bøssemagerværkstedet er Michael Olsens domæne.
Annonce

Våben i fokus

Han har lagt vægt på, at netop våbensalg og bøssemagerværksted skal være den væsentlige del af jagtforretningen, mens for eksempel jagttøj med kun to mærker i butikken ikke fylder nær så meget som i andre jagtbutikker, og det passer sådan set bøssemager Michael Olsen helt fint.

- Jeg regner da med, at bøssemagerværkstedet skal stå for halvdelen af omsætningen, men derfor skal vi selvfølgelig kunne tilbyde godt jagttøj også og - ikke mindst - kvalitetsvåben, siger Michael Olsen, der understreger, at det altså bliver en våbenhandel og jagtbutik for alle.

- Selvfølgelig kan vi også levere de helt eksklusive våben, men grundlæggende holder vi altså priser, hvor alle kan være med, og så lægger vi vægt på en personlig og fagligt god betjening, siger Michael Olsen.

Bjerringbro Bøssemagerforretning & Våbenhandel åbnede onsdag 21. april. Foto: Niels-Chr. Jönsson
Michael Olsen har været i både ud- og indland for at finde de helt rigtige, brugte maskiner til Bjerringbro Bøssemagerforretning & Våbenhandel.
Jagthunden Knudsen har sin faste plads i bøssemagerværkstedet.
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Gratis golf til seniorer

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Krydsordsvindere

Annonce