Annonce
Bjerringbro Avis

Efter aflyst licitation og lang ventetid: Første spadestik til nyt parkområde tages efter nytår

Så er det jul i Bjerringbro og julemanden ankommer til byen i kano via gudenåen, lørdag den 27. november 2021. Foto: Johnny Pedersen
Entreprenør René Jokumsen vandt licitation, og første spadestik tages fredag 7. januar 2022.

Bjerringbro: Der er ikke udsigt til, at borgerne i Bjerringbro får en fælles julegave, men nytårsgaver er også dejlige, og når Viborg Kommune fredag 7. januar holder første spadestik til første del af Åpromenaden, må det siges at være en god gave for byen.

Det er borgmester Ulrik Wilbek (V) og formanden for Foreningen Bjerringbro Elværk Tonni Birk, som tager første spadestik til arbejdet med at omdanne en del af det grønne område mellem Gudenåvej og Gudenåen til et fritidsanlæg med badebroer, sauna og hyggeområder.

Efter en aflyst licitation blev projektet delt op i tre dele. Første del er jordarbejdet, det vil sige arbejdet med at skabe selve parken og stierne.

Annonce

Fem firmaer

Fem firmaer bød på arbejdet ved den nye licitation, og der var halvanden million kroner mellem det billigste og dyreste tilbud. Entreprenør René Jokumsen fra Løvel bød 2.388.000 kroner og vandt dermed opgaven.

Næstbilligst var Arkil A/S med 2.880.000 kroner, Bjerringbro-firmaet Svend E. Madsen A/S bød 3.198.000 kroner og Kaj Bech A/S fra Holstebro bød 3.684.000 kroner. Det dyreste tilbud kom fra HedeDanmark med en pris på 3.850.000 kroner.

Den oprindelig plan var, at hele området skulle laves på én gang og være færdigt i slutningen af marts 2022. Men det satte licitationen i august dog en brat stopper for. Projektet var alt for dyrt, og licitationen blev aflyst.

Rådgiverfirmaet WSP havde beregnet en pris på cirka 7,2 millioner kroner, men det billigste tilbud lød på 9,5 millioner kroner. Dertil kommer ti procent til uforudsete udgifter og et honorar til rådgiverne.

Den første licitation var påvirket af travlhed i byggebranchen og mangel på byggematerialer. Det har tilsyneladende ændret sig, og da René Jokumsen normalt især beskæftiger sig med jordarbejde, har firmaet i følge skov- og landskabsingeniør ved Viborg Kommune Karen Glerup-Nielsen kunnet give en god pris på arbejdet.

Annonce

Åen er utilregnelig

Nu er projektet delt op i tre dele, og man starter med at etablere selve parken og stien, som anlægges på en jordvold langs åen. Selv om jordarbejdet starter på et tidspunkt, hvor området kan være svært tilgængeligt på grund af mulige oversvømmelser, så er der ingen hast.

- Vi har beregnet god tid til det, og vi håber, at det er færdigt 15. juni. Det vigtigste er, at det bliver lavet godt, men vi ved jo, at Gudenåen kan være utilregnelig, siger Karen Glerup-Nielsen med henvisning til tidligere års store oversvømmelser i det tidlige forår.

Vi har beregnet god tid til det, og vi håber, at det er færdigt 15. juni. Det vigtigste er, at det bliver lavet godt, men vi ved jo, at Gudenåen kan være utilregnelig.

Karen Glerup-Nielsen, skov- og landskabsingeniør.

Planen er, at resten af arbejdet skal deles op i to dele, først badebroerne og så bygningerne med blandt andet omklædningsrum og sauna. Håbet er stadig, at man kan få penge fra fonde til resten af projektet.

Når jordarbejdet er færdigt, sættes der bord- og bænkesæt, cykelstativer og skraldespande op, så borgerne kan begynde at bruge området.

Åpromenade-projektet er en del af helhedsplanen for Bjerringbro. Viborg Kommune er bygherre, og projektet laves i samarbejde med Bjerringbro Byforum og med støtte fra Foreningen Bjerringbro Elværk samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Annonce
Bjerringbro Avis

Bilist glemte at bremse: 46-årig kvinde kørt på skadestuen med ondt i nakken

Annonce
Bjerringbro Avis

Hun har vundet adskillige priser: Nu kommer kendt forfatter til Viborg og fortæller om sin roman, der foregår lige her på egnen

Annonce
Bjerringbro Avis

Bjerringbro Bibliotek får læsehund til børn med læseudfordringer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Formand: Nye varmepriser meldes ud sidst på ugen

Bjerringbro Avis

Hurtig aktion efter tumult og fyring: Varmeværk har fundet sin nye direktør - og det er en gammel kending

Bjerringbro Avis

Kunstværk til knap en million kroner: Snart kommer der strøm på lyskunsten Strøm

Bjerringbro Avis

Kviktest-center flytter i tom Aldi-butik

Bjerringbro Avis

Nybolig-mægler opruster i Randers og Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Et dyt, en fuck-finger, en løftet kobling - og en kollision: 75-årig dømt for 'bagatel-agtig' påkørsel af Rasmus Paludan

Bjerringbro Avis

Fortsat succes hos Rydbergs MC i Aidt

Bjerringbro Avis

Ny udvalgsformand: Vi skal arbejde med, når fremtidens skole skal formes

Annonce