Annonce
Bjerringbro Avis

Efter corona-udbrud: Elever tilbage på Gudenaadalens Efterskole

Hverdagen er genoptaget på Gudenaadalens Efterskole efter et større udbrud af corona-smitte. Billedet er fra august, hvor et nyt elevhold netop var startet. Arkvifoto: Annelene Petersen
43 af skolens 179 elever var smittet med corona - normal undervisning siden sidste onsdag.
Annonce

Ulstrup: Sidste uge var der igen morgensang, fodbold og tyske verber på programmet på Gudenaadalens Efterskole i Ulstrup. En stor del af eleverne var nemlig vendt tilbage til skolen efter et større udbrud af corona-smitte for ti dage siden.

Faktisk har 43 unge - en fjerdedel af skolens i alt 179 elever været konstateret smittet med den frygtede virus efter, at  en enkelt elev mandag 26. oktober blev konstateret smittet. Alle elever blev straks sendt hjem og fik bud på at blive testet én eller to gange afhængig af, hvem de havde været sammen med på skolen. Det startede næsten en lavine af smittede, og 43 elever har indtil nu været smittet.

Annonce

Ingen symptomer

Ifølge forstander Jesper Emil Sørensen er der ingen blandt lærerne eller de øvrige medarbejdere, der har været syge. Onsdag middag var 140 elever vendt tilbage til skolen, og undervisningen var genoptaget.

- Mange af de elever, som er testet positive, har ikke haft symptomer på influenza. Vi kan kun gisne om, hvorvidt det er elever, som har været smittet uden at udvise influenza-symptomer, som har båret smitten ind på skolen. Men det finder vi ikke ud af, siger han.

- Det er meget svært at dæmme op for sygdommen, og som situationen er nu, tror jeg, at skoler og efterskoler må indstille sig på, at der fremover vil være et smitteudbrud, som det vi netop har oplevet,  én eller to gange om året, tilføjer Jesper Emil Rasmussen.

Annonce

Rensemaskine

Afstand og afspritning er de kendte våben mod smitten, og dem vil efterskolens ledelse nu fokusere endnu mere på ikke mindst i forbindelse med idrætsaktiviteter, hvor eleverne kommer tæt på hinanden. Desuden har efterskolens pedel Lars Rasmussen nu også fået hjælp i form af en maskine.

- Vi har nu investeret i en rensemaskine med forstøver, som kan spraye desinfektions-væske ud over store flader i fællesrum og i idrætshallen. På den måde går arbejdet med afspritning hurtigere. Maskinen koster mellem 5.000 og 6.000 kroner. Jo det er en ekstraudgift, men det er også dyrt, når skolen ligger stille, lyder det fra Jesper Emil Sørensen.


Vi har nu investeret i en rensemaskine med forstøver, som kan spraye desinfektions-væske ud over store flader i fællesrum og i idrætshallen. På den måde går arbejdet med afspritning hurtigere.

Jesper Emil Sørensen, forstander.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

En gave at være tandlæge

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Ladcykel til bypedeller

Bjerringbro Avis

Brug dit digitale bibliotek

Bjerringbro Avis

Spritbilist røg i autoværnet

Bjerringbro Avis

Ung mand fik bil konfiskeret

Bjerringbro Avis

Farvel til afdelingsdirektør

Annonce