Annonce
Bjerringbro Avis

Ejendomsmægler savner huse – og tilbyder derfor gratis flytning

Home vil gerne have flere boliger på markedet, og derfor tilbyder de gratis flytning, hvis man handler gennem dem.
Home i Viborg og Bjerringbro søger flere boliger til salg og for at lokke potentielle sælgere ud af skallen, lokker man nu med et godt tilbud.
Annonce

Bjerringbro: Boligsalget i maj og juni overraskede selv de største optimister, så lige nu er situationen, at priserne er højere end for et år siden, og at udvalget af villaer, rækkehuse, lejligheder og sommerhuse til salg er faldet hen over sommeren.

Den knaphed på boliger til salg vil Home gerne afhjælpe.

- Vi ved godt, at det er en stor beslutning at sætte boligen til salg, men nu vil vi gerne gøre beslutningen en smule lettere. Vi hjælper ganske enkelt med flytningen, når hjemmet er solgt gennem os, siger ejendomsmægler og indehaver Peter Mortensen i Home Viborg og Home Bjerringbro i en pressemeddelelse.

Det sker i samarbejde med Viborg Varetransport, og flytningen har en værdi af 6.687,50 kr.

- Og så har vi naturligvis 100 procent solgt eller gratis, siger Peter Mortensen, der sammen med sin medindehaver Flemming Jensen også tilbyder en uforpligtende samtale og salgsvurdering af hjemmet.

- Vi starter naturligvis meget grundigt med at mødes hjemme hos folk, hvor vi gennemgår boligen fra ende til anden og taler om ønskerne for salget og boligønskerne bagefter, siger Flemming Jensen.

Samtidig kan man få et gavekort til en lokal butik på 500 kroner, hvis man sælger gennem Home.

- Vi har som ejendomsmæglere haft godt gang i forretningen efter coronaen, mens det har været mere svært for mange lokale erhvervsdrivende. Derfor ønsker vi at støtte de lokale butikker med vores uforpligtende tilbud til boligejerne i vores lokalområde, siger Flemming Jensen.

Kampagnen hos de to Home-forretninger løber i perioden fra 24. august til og med 31. oktober.


Vi ved godt, at det er en stor beslutning at sætte boligen til salg, men nu vil vi gerne gøre beslutningen en smule lettere. Vi hjælper ganske enkelt med flytningen, når hjemmet er solgt gennem os.

Peter Mortensen, indehaver Home Viborg og Bjerringbro
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Bjerringbro Avis

Tillykke til konfirmanderne

Annonce