Annonce
Bjerringbro Avis

Emneuge med bevægelse på skemaet

På tværs af klasserne, var eleverne på Rødkærsbro Skole godt i gang med at øve en danseopvisning, som var en del emneugen. Foto: Morten Dueholm
Rødkærsbro Skole har sat fokus på gymnastikken og dermed også værdier som engagement, tryghed og anerkendelse.
Annonce

Rødkærsbro: Der er bevægelse på skoleskemaet for udskolingsklasserne på Rødkærsbro Skole hele ugen. Onsdag morgen var en stor del af eleverne samlet i hallen, hvor der blev danset, sprunget og dyrket yoga.

Det er de tre idrætslærere på skolen Rene Mühlbrandt, Tina Kusk samt Thomas Rytter, der står bag både idé og udførelse af emneugen, der længe har været et ønske.

- Vi har længe haft et ønske om at bringe hele udskolingen sammen omkring en opvisning på gulvet, og da Rene Mühlbrandt, der også er DGI instruktør, blev ansat, fik vi muligheden, fordi han netop kan varetage springdelen, fortæller Tina Kusk.

Emneugen minder på mange måder derfor også om en uge på en efterskole, og det er ikke uden grund.

- Vi vil gerne have, at eleverne oplever det samme "kick" - den samme samhørighed - som elever på efterskoler får, når de går på gulvet til en gymnastikopvisning, forklarer Tina Kusk og henviser samtidig til skolens værdier som omfatter fleksibilitet, engagement, tryghed og anerkendelse.

Foruden dans stod der også yoga på skoleslemaet. Foto: Morten Dueholm
Annonce

Optaget på film

Og de disse værdier var helt klart i spil i emneugen, hvor eleverne arbejdede sammen om at fremstille en flot opvisning men samtidig også skulle bryde nogle af deres egne grænser, hvad angår det at vise sig frem og tage ansvar.

- Der har været fem forskellige hold eleverne kunne vælge sig ind på, heraf tre med fysiske discipliner nemlig dans, yoga og trampolin. Derudover er der et mediecrew og et teoretisk hold, der især er tiltænkt de elever, der ikke kan se sig selv "på gulvet" af forskellige årsager. Alle udskolingeleverne deltager dog i en start og slut serie i forbindelse med opvisningen, fortæller Tina Kusk, der er glædeligt overrasket over det store engagement, eleverne har udvist.

Således har en en større gruppe af elever uden betænkning sagt ja til også at stå som med-instruktører og koreografer på opvisningen. To af dem er Cristina Stefanesco og Emma Frederiksen, der går i 9. klasse.

Begge piger går også til dans i deres fritid, og derfor lå det lige til højrebenet, at de skulle stille op som koreografer. Alligevel har opgaven været udfordrende.

- Det har været sjovt, men faktisk har det været lidt svært, fordi man jo skal forholde sig til, at ikke alle er lige gode til at danse, og derfor skulle vi jo finde på noget nemmere, som alle kunne være med til, siger Cristina Stefanesco, der sammen med en lille gruppe selv har koreograferet hele dansesekvensen.

Emneugen finder sted fra mandag til fredag. Oprindelig var det meningen, at eleverne skulle fremføre opvisningen for forældre og søskende ved et åbent hus-arrangement for hele Rødkærsbro Skole, men det er nu blevet aflyst på grund af frygten for corona-virus.

Heldigvis bliver opvisningen optaget af det arbejdsomme mediecrew og vil blive lagt på skolens hjemmeside.

Det hele blev dokumenteret af et mediecrew, og heldigvis for det, for det ventede åben hus, hvor forældre og søskende skulle se opvisningen, blev aflyst på grund af corona-virus. Foto: Morten Dueholm
Onsdag, den 11. marts 2020 Rødkærsbro Skole har bevægelsesuge Foto: Morten Dueholm
Onsdag, den 11. marts 2020 Rødkærsbro Skole har bevægelsesuge Foto: Morten Dueholm
Onsdag, den 11. marts 2020 Rødkærsbro Skole har bevægelsesuge Foto: Morten Dueholm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

RenStil i Langå

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Indvielse: "Broen er en gave"

Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Annonce