Annonce
Bjerringbro Avis

En del af noget større

2020 Provst Bjarne Markussen, Bjerringbro Kirke.  Arkivfoto: Morten Dueholm

Jeg havde den fantastiske oplevelse at være i Parken og se EM-kampen mod Belgien. Jeg var ikke alene. Vi var 25.000, og med få undtagelser var vi alle klædt i rødt og hvidt.

Der var en intens stemning, ja, en sitrende fornemmelse, en følelse af et sammenhold uden lige. ”Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side” – gjaldede sangen. Og det var ikke bare ord. Det var sådan, det var.

Spillerne blev båret af den massive opbakning i form af sang, klap, tilråb, jubel, begejstring, og blev bundet sammen til et hold, der præsterede over niveau, og spillernes fight løftede sangen, stemningen yderligere. Stemningen bølgede, og bølgerne bar og løftede os, og vi følte os opløftede.

Annonce

Landsholdet tabte formelt set kampen 2-1, men Danmark havde fundet og vundet et sammenhold. Og det sammenhold rummer en styrke, der vil bære det danske landsholdt langt.

Forhistorien var ellers trist. Christian Eriksen, den bærende offensive kraft på holdet, var som lyn fra en klar himmel blevet ramt af hjertestop. Kampen var gået i stå, spillerne var som forstenede, og fodbold syntes ligegyldigt. Men landsholdets slogan: ”en del af noget større!” viste sig at rumme et dybere lag: Sammenhold, venskab, omsorg, kærlighed, ja, noget, der er større, end jeg lige kan sætte ord på. Spillerne stod sammen og rejste sig som et hold – og det var vi vidner til.

Nu er Christian Eriksen ikke den eneste, der er blevet ramt af hjertestop eller anden sygdom eller ulykke. Og medspillerne er ikke de eneste, der ansigt til ansigt med ulykke har stået som forstenede, afmægtige og med skræmte blikke.

Ind i de situationer, som den enkelte af os har mærket på forskellig vis, er der måske noget landsholdet lære os: Hvor er det vigtigt, at vi står sammen. Ingen skal lades alene med sin sorg, sin kamp, sin afmagt. Vi skal løfte og bære hinanden videre. Det gælder både for den, der står midt i ulykken og for den, der har mistet.

Vi har på det menneskelige plan brug for at mærke, at vi er en del af noget større, af et fællesskab, der vil bære og holde oppe og holde ud.

I forlængelse kan man også spørge, om det ikke er en fejltagelse, at kirkerne i en periode har skullet holdes lukket og generelt har været ramt af så stramme restriktioner, at der dårligt har været plads til det bærende fællesskab. Begravelser og bisættelser har en del steder måttet afholdes som private, lukkede begivenheder. Spørgsmålet er, om vi ikke har brug for at mærke, at vi er en del af noget større – både på det menneskelige og det åndelige plan?

Har vi ikke også og måske netop brug for at høre om og være forbundet med den Gud, der bærer og holder om og er nær, uanset hvad der rammer os. Er det ikke vigtigt, at vi ser os selv og hinanden som en del af noget større?

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Julen synges ind af populært Viborg-kor

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Syng julen ind i Oasen

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

I Bjerringbro er julemandens datter en trold

Bjerringbro Avis

Marked med suppe-smagsprøver

Bjerringbro Avis

Flot afskedsgave til Bjerringbro-rektor og til gymnasium

Bjerringbro Avis

Anne-Marie Busk starter sin egen mobil-frisørsalon

Bjerringbro Avis

Koncert i Grønbæk Kirke

Bjerringbro Avis

Fortsat kamp for sø: Fakkel-komsammen ved Tange Sø

Bjerringbro Avis

Julemanden kommer med tog til Langå

Bjerringbro Avis

Grøn varme i dit hus: Dit spildevand renses og genbruges i fjernvarmenettet

Bjerringbro Avis

Med fredslys og fællesskab starter julehyggen

Bjerringbro Avis

Grundfos sponserer klubber, der skulle have tjent penge på julefrokost

Bjerringbro Avis

Befærdet midtbygade igen åben for gennemkørsel

Bjerringbro Avis

Julehjælp: Koldt hjælpearbejde gav ny rekord for Lions-folk

Bjerringbro Avis

Genbrugsbutikken i Ulstrup fejrer 15 år

Bjerringbro Avis

Juletræet blev tændt i Thorsø

Bjerringbro Avis

Morgensang aflyses på grund af corona

Bjerringbro Avis

Tricktyve på spil: Energiselskab advarer mod falske medarbejdere

Bjerringbro Avis

CBRE Intego får ny serviceleder

Bjerringbro Avis

Julemarked på Ulstrup Slot

Bjerringbro Avis

Mange kender ikke ny regel: Din juleshopping på nettet kan koste dyrt

Bjerringbro Avis

Thorsø har fået nyt julepynt

Bjerringbro Avis

Broderiudstilling på Blicheregnens Museum

Annonce