Annonce
Bjerringbro Avis

En stenstøtte for et stykke danmarkshistorie: 100-året markeret i så stor stil, at de var tæt på grænsen

100-året for Danmarks genforening blev søndag markeret i Bjerring, hvor der på Bjerring Byvej står en sten, der på simpel og elegant vis minder de forbipasserende om, hvor kort tid siden, det reelt er, at den nuværende grænse blev en realitet. Foto:
100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland blev markeret i Bjerring. Der var sang og ikke mindst sønderjysk kaffebord.
Annonce

Bjerring: Det haver så nyligt regnet, men som en passende og kompenserende godtgørelse for den seneste tids våde vejr - og ikke mindst for de mange coronaaflyste arrangementer op til dette jubilæum - havde Vorherre forbarmet sig og ladet sommersolen stå skarpt på himlen.

Det manglede også bare: Disse dage burde være festdage her til lands, og det blev den 14. juni 2020 da også, omend i mindre målstok end mange havde tænkt sig.

I Bjerring gjorde de, hvad de kunne, diskede op med et stykke danmarkshistorie og ikke mindst et sønderjysk kaffebord.

Men de fik nervøse trækninger, arrangørerne i den lille landsby, for folk stimlede til fra nær og fjern, "og vi er faktisk noget overraskede over fremmødet" måtte Tove Nydam Hansen, formanden for borgerforeningen, konstatere.

Hun tænkte mest på, om der var dækket op til dem alle, men andre tænkte måske på forsamlingsforbuddet på 50 personer. Lad os bare konstatere, at de vist var tæt på grænsen.

Midt i Bjerring står den sten, det hele handler om. Den er såre simpel og måske netop derfor så vigtig. På den ene side står der Adskilt 1864, og på den anden står der Genforenet 1920.

Det var dét, folk var stimlet sammen for at fejre her 200 kilometer nordpå.

Store og små var mødt op i det gode vejr.

De danskere, der igen nu valfarter til grænsen for at handle, er måske træt af de ekstra kilometer, grænsen blev flyttet væk, da Danmark efter en folkeafstemning og en for tyskerne mislykket verdenskrig atter fik inkluderet Sønderjylland til sit kongerige - og omvendt, men:

- Genforeningen betød noget for Danmark mentalt. Det nederlag, vi led i 1864, blev delvist genoprettet, og det tror jeg stadig betyder noget for vores mentalitet som folk, fortalte sognepræst Jørn A. Pedersen, mens han fik stillet mikrofonen op og fundet sanghæfterne frem.

Hans kone har været på efterskole i Løgumkloster og været fascineret af Sønderjylland siden da.

Præsten spurgte beboerforeningen, om de skulle stable noget på benene sammen, og det gjorde de.

- Vi må være 49 i kirken, når vi ikke synger, så derfor synger vi kun herude, tilføjede præsten.

Sognepræst Jørn A. Pedersen havde stablet store dele af arrangementet på benene. Foto:

Genforeningsfesten fortsatte videre hen til kirken, hvor menuen stod på film og fortællinger, og dernæst på Nørgårds Højskole i Bjerringbro, hvor der ventede kaffe og søde sager.

Der er cirka 600 mindesten for genforeningen i Danmark, og den i Bjerring er ikke uvæsentlig, fortalte Tove Nydam Hansen.

- Skolen er herovre med børnene. Stenen er et godt afsæt til at fortælle om historien og om, hvad der skete, sagde hun, og tilføjede:

- Vi er stadig i en situation i dag, hvor spørgsmålet om, hvor grænser skal være, og hvor mennesker på trods af skel stadig skal leve sammen, fortsat er aktuel. Den måde, man gjorde det på dengang, har jo været god - grænsen har holdt, uden at der i dag er konflikter. Det er værd at markere, at hvis tingene gøres på en god måde, så holder det.

Der blev spillet og sunget. Naturligvis klassikeren "Det haver så nyligt regnet", men også blandt andet "I Danmark er jeg født". Foto: Andreas Søndergaard
Tilslutningen var stor. Også større, end folkene bag genforeningsfesten havde regnet med. Foto:
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Annonce