Annonce
Bjerringbro Avis

Endnu et lyssignal på Poul Due Jensens Vej

På Poul Due Jensens Vej er der kommet endnu et lyssignal. Foto: Viborg Kommune
Indkørsel til ny Grundfos-parkeringsplads er klar
Annonce

Bjerringbro: Der var ét. Der var to. Og nu er der mange lyssignaler på Poul Due Jensens Vej i Bjerringbro. I november og december arbejdede entreprenør-folk på dels at etablere et lyssignal på den brede vej og dels anlægge en ny parkeringsplads til medarbejdere fra Grundfos.

Nu er pladsen stort set færdig, og lyssignalet som skal sikre, at bilisten kommer sikkert til og fra parkeringspladsen blev færdigt forleden. Signalkrydset er udført af entreprenørfirmaet Svend E. Madsen, og det samlede signalkryds forventes færdigt i slutningen af januar.

Parkeringspladsen er tegnet af arkitektfirmaet Aarstiderne og længe ventet, idet en del Grundfos-medarbejdere i lang tid har måttet parkere deres biler på en villavej langs med Poul Due Jensens Vej. Den nye p-plads har plads til 137 biler, og det er en både miljørigtig og klimasikker løsning med el-ladestandere, nedsivning af regnvand på grunden, ligesom der også er taget hensyn til naturen, så der plantes træer og græsser som opdeler pladsen.

Området, hvor den nye parkeringsplads er anlagt, var i forvejen ejet af Grundfos, som tidligere havde en række medarbejderboliger der. Disse er for længst revet ned.

Det er ikke kun ved hovedindgangen til Grundfos, at der er lavet forbedringer for trafikanterne.  Lige inden jul blev en ny rundkørsel ved Poul Due Jensens Vej nummer 17 - Grundfos Øst - færdig. Også dette arbejde er udført af firmaet Svend E. Madsen.

Rundkørslen blev etableret i et tidligere fire-benet kryds med vanskelige vigepligtsforhold.

- I forbindelse med etablering af rundkørslen er der også etableret bedre cykelstiforhold, idet en eksisterende fællessti fra Nørregade er forlænget helt op til den nye rundkørsel, så det nu også er mere sikkert for cyklisterne at færdes der, fortæller diplomingeniør ved Viborg Kommune Dan Ydin Hahn Rasmussen.

På Poul Due Jensens Vej er der ved Grundfos Øst kommet en ny rundkørsel.Foto: Viborg Kommune


I forbindelse med etablering af rundkørslen er der også etableret bedre cykelstiforhold, idet en eksisterende fællessti fra Nørregade er forlænget helt op til den nye rundkørsel, så det nu også er mere sikkert for cyklisterne at færdes der.

Dan Ydin Hahn Rasmussen, diplomingeniør ved Viborg Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Orgelkoncert i Bjerringbro Kirke

Bjerringbro Avis

Grønne sunde spirer er sagen

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Annonce