Annonce
Bjerringbro Avis

Energimuseet fik succes med godt tilbud

Gæster på Energimuseet kan også prøve Klimaspillet, som museet lancerede i efteråret 2020.  Her er det elever fra Bjerringbro Gymnasium, som prøver spillet. Arkivfoto: Morten Pedersen
1100 mennesker besøgte museet i Kristi himmelfartsferien - søndagen før var der kun 16 gæster.

Tange: Det var så dejligt at opleve, at museet summede af liv, og at folk var glade. Sådan lyder det begejstret fra daglig leder af Energimuseet i Tange Tina de Linde efter fire gode dage i forbindelse med Kristi himmelfartsdag.

På de fire dage besøgte 1100 mennesker museet og blev klogere på energi og den grønne omstilling. Museet lokkede med et godt tilbud, nemlig entrébillet og sæsonkort for i alt 20 kroner. Børn og unge op til 17 år har gratis adgang til museet.

- Det viser, at hvis vi gør noget særligt, så kommer folk. Vi må bruge de greb, som er mulige, og efter at vi kun havde 16 gæster søndag 9. maj, så var det fantastisk, at der kom 1100 gæster på de fire dage, siger Tina de Linde.

Annonce


Det viser, at hvis vi gør noget særligt, så kommer folk. Vi må bruge de greb, som er mulige, og efter at vi kun havde 16 gæster søndag 9. maj, så var det fantastisk, at der kom 1100 gæster på de fire dage.

Tina de Linde, daglig leder af Energimuseet.


Mange museer har det i øjeblikket svært, og det har også ramt Energimuseet, som kun har haft få gæster siden genåbningen 22. april.

- Det er svært at sige, om folk er museums-mætte efter, at mange besøgte museerne sidste år, da mange mennesker holdt ferie i Danmark. Det kan også være, at folk har fundet andre måder at bruge deres fritid på, og så skal vi også til at tænke på en anden måde. Endelig kan kravet om, at man ved indgangen skal vise en coronatest også afholde folk fra en spontan tur til et museum, siger hun.

Halvdelen af gæsterne i Kristi himmelfartsdagene var voksne. Med de mange solgte sæsonkort håber hun på, at mange af gæsterne kommer igen senere på året, fordi det også vil give omsætning i caféen.

Energimuseet har udstillinger i i alt otte bygninger og har netop åbnet en ny aktivitetsudstilling, Energiværkstedet, som har fokus på FNs Verdensmål nr. 12, ansvarlig forbrug og produktion. I værkstedet kan man med forsøg og spil blandt andet blive klogere på sit eget og familiens CO2 aftryk.

Med Klimaspillet kan man se, hvor meget CO2 hver familie udleder. Arkivfoto: Morten Pedersen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

LOF-afdelinger fusionerer

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Vellykket veterantræf i Ans

Bjerringbro Avis

Sankthans med coronapas

Bjerringbro Avis

Danmarks første havvindmølle fylder 30 år: Håb om at havvindmølle kan blive til kunstværk på Energimuseet i Tange

Bjerringbro Avis

Guitarkoncert i kirken

Annonce