Annonce
Bjerringbro Avis

Fælleshuset reddet på målstregen

Fælleshusets nye styregruppe. Bagerst fra venstre: Aase Glud, Per Sloth, Benthe Christensen. Åse Helleberg og Deacon W. Pedersen. Forrest fra venstre: Jytte Christensen, Esther Raaby, Ole Foged og Alice S. Leth. Privatfoto
Efter et par stille år så fremtiden for Rødkærsbros pensionist-hus sort ud, men kæmpe opbakning ved generalforsamling betød kampvalg og en næsten helt ny bestyrelse.

Rødkærsbro: Det lød ellers ganske ildevarslende, da styregruppen for Fælleshuset i Rødkærsbro i starten af året skrev et opråb i husets medlemsblad. Opråbet skyldes, at der i slutningen af marts skulle afholdes generalforsamling, og bestyrelsen kiggede ind i en fremtid uden nok bestyrelsesmedlemmer.

- Vi er på nuværende tidspunkt fem personer, der indgår i styregruppen, så vi mangler mindst tre nye kolleger i gruppen. Skulle det ikke være muligt at finde tre nye medlemmer, må vi forudse, at Fælleshuset står over for en usikker fremtid, stod der at læse i bladet, hvor der også var en invitation til et infomøde om netop Fælleshusets formål.

Om det var info-mødet, der blev holdt den 2. februar, som havde den ønskede effekt, eller blot opråbet i medlemsbladet er uvist, men da der forleden blev holdt generalforsamling dukkede der 30 mennesker op til mødet, og en ny bestyrelse blev uden problemer sammensat.

Annonce

- Hele 10 mennesker stillede op til bestyrelsen for styregruppen,  så da der kun skulle vælges syv, endte det med kampvalg, og det resulterede i en næsten splinterny bestyrelse, eftersom Magda Nielsen efter to år som formand valgte at trække sig, fortæller Hans Rosgaard, der selv blev valgt ind og nu er suppleant.

Der har ellers i flere år været stille i Fælleshuset, der er et aktivitetshus og et samlingssted for seniorer i Rødkærsbro og omegn. Først og fremmest på grund af corona, men nu igangsættes alle aktiviteter igen, samtidig med at der er flere spændende foredrag på bedding.

Den nyvalgte bestyrelse består af Ole Foged, Jytte Christensen, Åse Helleberg, Esther Raaby, Bente Christensen, Aase Glud samt Deacon Wittendorf Pedersen. Som suppleanter valgtes Bjarne Sloth, Hans Rosgaard og Connie Kjær.

Hele 10 mennesker stillede op til bestyrelsen for styregruppen, så da der kun skulle vælges syv, endte det med kampvalg, og det resulterede i en næsten splinterny bestyrelse

Hans Rosgaard, ny suppleant i styregruppen

På det efterfølgende konstituerende møde valgtes Ole Foged som formand, Jytte Christensen næstformand og Åse Helleberg som kasserer. De øvrige poster fordeles på det kommende styregruppemøde. Bestyrelsen består foruden af Alice Schilling Leth, der er udpeget af Bytoftens Venner.

En af de mange aktiviteter, som Fælleshuset i Rødkærsbro er kendt for er de hyggelige fællesspisninger. Arkivfoto: Morten Dueholm
Annonce
Bjerringbro Avis

Diamantbryllup fejres i det missionshus, som mureren selv byggede

Annonce
Bjerringbro Avis

Lokal forening får penge til amfiscene

Annonce
Bjerringbro Avis

Ingrid er et ekstra sæt ører og øjne og hjælper folk med de svære samtaler

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Folkemusik i kirken

Bjerringbro Avis

Strøtanker & Guldkorn: Lys i vinduerne 4. maj

Bjerringbro Avis

Nyt startsted, længere løberuter og en ny bro: Mange gode grunde til at løbe med i Danmarks smukkeste motionsløb

Bjerringbro Avis

Sweethearts afløser Rocazino på lokal festival

Bjerringbro Avis

Ny formand for Landboforeningen Midtjylland

Bjerringbro Avis

Den guddommelige Komedie i Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Oprydningsdag på vandet

Bjerringbro Avis

To storke på eng ved Bjerringbro

Annonce