Annonce
Bjerringbro Avis

Fem dage i pramdragernes fodspor

Karl Højhus Jeppesen og Jette Cortnum nåede på førstedagen målet ved Pramdrageren i Langå. Privatfoto
Karl Højhus Jeppesen fra Kibæk fortæller, hvordan han og kæresten delte turen langs Gudenåen op i fem etaper.
Annonce

Gudenåen: Vores planlagte ferie til Rom blev beklageligvis aflyst på grund af corona. Som erstatning valgte vi at vandre på Trækstien langs Gudenåen, og det blev en rigtig dejlig oplevelse.

Vi delte hele strækningen på den gamle pramdragersti op i fem etaper og startede på den første etape en tidlig lørdag morgen fra Tørvebryggen i Randers forbi Fladbro og Gudenåengene med mål i Langå ialt 16,1 km. Om søndagen var der start på anden etape i Langå forbi Åbro, Ulstrup Slot og Busbjerg med mål ved Kjællinghøl ialt 20,3 km) Vores vandretur de to første dage på Trækstien langs Gudenåen var fyldt med unikke naturoplevelser i et meget varieret og til tider mega svært tilgængeligt landskab.

Annonce

Æblekage

Ugen efter startede vi på tredje etape ved Kjællinghøl og gik forbi Bjerringbro, Tangeværket og Energimuseet, inden vi nåede målet i Ans ved Tange Sø, turen var på 14,8 km. Næste dag var der start på fjerde etape i Ans, som ligger smukt ved Tange Sø, og turen gik videre til Kongensbro Kro, Tvilum Klosterkirke og sluttede ved Svostrup Kro - ialt 18,5 km, hvor vi købte kaffe og æblekage, som vi skulle nyde udenfor på grund af corona, - men det var den bedste kop kaffe og æblekage vi havde fået i lang tid. Efter diverse coronarestriktioner med mere lykkedes det os endelig at få mulighed for at gennemføre femte etape fra Svostrup Kro forbi Sminge Sø, som er en af de bedste fuglelokaliteter langs Gudenåen, og vi kom forbi Resenbro og videre til målet på Andetorvet i Silkeborg i alt 14,1 km.

Karl Højhus Jeppesen og Jette Cortnum delte ruten langs Gudenåen op i fem etaper. Privatfoto

200 pramme

For os var det en meget skøn og dejlig oplevelse med fem etaper og 83,8 km på Trækstien. Det var en megastor og dejlig oplevelse at være på tidsrejse langs Gudenåen ad den gamle pramdragersti, som i dag er en rigtig god vandresti med utroligt meget skønt natur at kigge på og nyde på alle mulige måder.

Trækstien langs Gudenåen starter ved Tørvebryggen i Randers. Her boede ejerne af prammene, og her boede også lejemændene, mens de ventede på arbejde. Ved Tørvebryggen lå kåghavnen. Her blev pramdragerne hyret til at trække prammene op af Gudenåen, og her blev der losset tørv, brænde, tegl og landbrugsvarer med mere. Kåghavnen er for længst fyldt op og forsvundet, men flere af de gamle pakhuse ligger der stadig - et stenkast fra Tørvebryggen.

Annonce

Hårdføre mænd

Pramflåden var, da den var størst fra ca. 1850 til 1880, på over 200 pramme. Det traditionelle Gudenå-fartøj var en fladbundet pram, også kaldet en kåg, som blev trukket af pramdragere. Disse pramdragere var stærke og barske fyre, som stillede muskelkraft til rådighed, når pramme og kåge skulle transporteres på Gudenå. Sværest var det, når de gik modstrøms og for eksempel trak fra Randes til Silkeborg. Tilbage mod Randers gik det noget nemmere, fordi strømmen hjalp godt på vej. Selv ville jeg nødigt have gjort en pramdragers arbejde, men de meget hårdføre mænd gjorde et samfundsnyttigt stykke arbejde - men til en ussel løn. Det velstående samfund, vi har i dag, er ikke kommet af sig selv, for der har til alle tider været nogle, der har slidt og slæbt for at skabe udvikling og omsætning. Nogle har haft visionerne, og andre har været med til at realisere dem ved hårdt arbejde. Jeg har mega stor respekt for et af datidens hårdeste og mest usle jobs, nemlig pramdragerens, der sled og slæbte på pramdragerstien langs Gudenåen fra Tørvebryggen i Randers til Andetorvet i Silkeborg.


Selv ville jeg nødigt have gjort en pramdragers arbejde, men de meget hårdføre mænd gjorde et samfundsnyttigt stykke arbejde - men til en ussel løn

Karl Højhus Jeppesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Bjerringbro Avis

Bedsteræs med børnebørnene

Annonce