Annonce
Bjerringbro Avis

Fokus på sammenholdet

Lunden i Rødkærsbro får både nye gangstier og toiletter. Foto: Morten Pedersen
Rødkærsbro er med i konkurrencen om at blive årets lokalområde i Viborg Kommune.
Annonce

Rødkærsbro: Når landdistrikstudvalget søndag 1. september besøger de fire kandidater i konkurrencen om at blive årets lokalområde i Viborg Kommune, så vil Rødkærsbro fokusere på det gode sammenhold i byen, et godt samarbejde mellem skolen, børnehuset og hallen og mange frivillige.

Formanden for Rødkærsbro Borger- og Handelsstandsforening Kurt Madsen glæder sig over stor aktivitet og det det gode sammenhold i byen. Titlen på konkurrencen er Vækst og ny tilflyttere, og han mener, at Rødkærsbro gør sig godt på det område, idet der efter at initiativet startede i 2017 er solgt fire byggegrunde, og de fleste huse, som sættes til salg, hurtigt bliver solgt.

Med Rødkærsbro Borger- og Handelsstandsforening som tovholder startede arbejdet med at tiltrække nye borgere i 2017 med en gåtur rundt i byen og borgermøder, hvor alle kunne byde ind med ideer. Siden blev der etableret en følgegruppe, som løbende har inddraget borgere afhængig af opgav

Gavlen i Søndergade ser igen ud som i 1970’erne, da reklamen for Prinsens Bryg stadig var frisk. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Annonce

Forskønnelse

en.

Til initiativet hører også en forskønnelse af byen. Tidligere i år fik gavlen med Prinsens Bryg-maleriet på Søndergade så at sige nyt liv, idet den blev malet op, der er lavet ny legeplads i sydbyen, og byens grønne oase Lunden er der også planer for.

- Det handler om, at gøre byen endnu bedre at bo i end, den allerede er, siger Kurt Madsen, som foruden at være formand for Rødkærsbro Borger- og Handelsstandsforening også er halinspektør i Rødkærsbro og derfor er involveret i rigtig mange ting i byen, hvor han har boet hele sit liv.

Han glæder sig over, at byen har 700 arbejdspladser, og mange af dem er besat med lokal arbejdskraft.

Annonce

Jubilæum

Også i byens park Lunden sker der noget. Parkens 100 års jubilæum fejres med en fest lørdag 7. september, og planen er at parken skal have nyt stisystem med mindre hældning, så kørestolsbrugere selv kan komme frem og tilbage. I det nordøstlige hjørne ud mod Bjerrevej er der planlagt nye toiletter som afløsning for dem, som blev sprængt i stykker nytårsnat i 2004.

I forbindelse med områdefornyelsen blev der i 2017 givet tilsagn om statsstøtte på 2,8 millioner kroner., mens Viborg Kommune finansiere resten af projektet til en samlet pris på 8,4 millioner kroner.

Viborg Kommunes landdistriktsudvalg besøger søndag 1. september alle fire kandidater, foruden Rødkærsbro er det Løvskal, Klejtrup og Bjerregrav. I 2018 vandt Sparkær konkurrencen.

Stien på skråningen ned mod Lunddammen skal laves i zig-zag, sår kørestolsbrugere selv kan køre rundt i parken.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Bjerringbro Avis

Nu får Torvegade 6 nyt liv

Annonce