Annonce
Bjerringbro Avis

Folk hamstrer også bøger

Der var både onsdag aften og hele torsdag travlt på Bjerringbro Bibliotek i forbindelse med, at biblioteket fredag lukker ned i 14 dage. Arkivfoto
Annonce

Bjerringbro: Det er ikke kun, når det kommer til madvarer, at der hamstres og tænkes ud i fremtiden.

Det fortæller Bjerringbro-borger Eva Wøldike, der godt nok undlod at haste ned i et af supermarkederne, efter at regeringen onsdag aften havde holdt ekstraordinært pressemøde omkring corona-situationen, i stedet gik hun på Bjerringbro Bibliotek.

- Jeg tænkte, at når nu de meldte ud, at alle bibliotekerne lukkede i 14 dage, så var det vigtigt, at jeg fik hentet noget læsestof til mig selv og børnene, fortæller hun, der faktisk blev lidt overrasket over hvor megen trafik, der var i Bjerringbro midtby en onsdag aften mellem klokken 21 og 22.

Hun var nemlig langt fra den eneste, der havde fået tanken, at det var vigtigt at finde bøger til børnene, der i de næste to uger ikke kan komme i daginstitution og skole.

- Der var rigtig mange mennesker, og en del havde også børnene med, fortæller Eva Wøldike, der også bemærkede, at parkeringspladserne ved både Rema 1000 og Netto var helt fyldte.

Bibliotekar Dagny Vistisen har ikke tal på hvor mange ekstra borgere, der besøgte biblioteket onsdag aften, men hun fortæller, at der også torsdag har været rigtig mange besøgende, og at mange har ringet.

Fra fredag er alle Viborg Bibliotekerne lukkede i 14 dage – også for selvbetjening.

Kære læser: Vi har valgt at låse alle artikler om corona-virussen op for at sikre, at alle lokale borgere har adgang til den bedst tilgængelige viden om den trussel, vi står over for. At hjælpe med at begrænse smitten af corona-virus er en naturlig del af vores mission om at understøtte det lokale samfund. Heldigvis er der mange andre vigtige historier at fortælle hver eneste dag. Du kan for 49 kroner om måneden få adgang til alle vores låste historier om dit lokalsamfund, Danmark og verden: Køb abonnement.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce