Annonce
Bjerringbro Avis

Foretagsom bygherre:  Otte boliger bygges på Lindevej

Michael Pedersen, der driver Michaels Tømrer- og snedkerforretning ApS, er en foretagsom herre. Han har opkøbt tre grunde på Lindevej i Bjerringbro, hvor han ny bygger otte nye etplanshuse. Foto: Christine Krüger Hansen
Lokal tømrermester påbegynder nu opførelsen af otte nye bynære etplansboliger.

Bjerringbro: Der er et behov for mindre et-plans boliger i Bjerringbro. Det er et faktum, som ejendomsmægler Peter Mortensen kan skrive under på, og det er noget som lokal tømrermester Michael Pedersen, der driver firmaet Michaels Tømrer- og Snedkerforretning ApS, gør noget ved.

På tre lokationer på Lindevej i Bjerringbro opfører han nu otte nye bynære etplansboliger. Boligerne bliver opført i et eksisterende og roligt villakvarter, og i forbindelse med byggeriet nedrives tre ældre villaer.

Det er som nævnt bygherre og udvikler, Michael Pedersen, der står for de nye boliger og dette er ikke det første projekt med mindre et-plans huse han er i gang med. Det er således også Michael Pedersen der har stået for projektet ”Strømmen” med opførelse af nye boliger på den gamle EGO grund på Nørregade.

- Projektet på Strømmen har været en stor succes, og har vist, at der er behov for nye energivenlige etplanshuse med en god central beliggenhed. Det har vist sig, at der er et stort kundesegment, som måske i dag har en stor bolig, og gerne vil have en ny og nem bolig, men som ikke er klar til at flytte i en lejlighed på 3. sal, fortæller tømrermesteren og bygherren.

De to første boliger er kommet til salg omend de endnu ikke er bygget. Her er en 3D-visualisering af facaden på en af boligerne. 

Han er derfor hele tiden på udkig efter mulige steder i Bjerringbro og omegn, hvor han kan bygge nyt, men at det blev til så stort et projekt på Lindevej, var lidt af et tilfælde.

Annonce

Kontaktet af nabo

- I første omgang havde jeg blot kig på Lindevej 20, der var et dødsbo og efter at jeg havde købt den grund og fjernet huset, der oprindeligt var en gammel barak fra krigstiden, blev jeg kontaktet af datteren til ejeren af Lindevej 31, som spurgte, om jeg var interesseret i også at købe denne grund med hus, fortæller Michael Pedersen og peger hen ad gaden, hvor maskiner lige nu arbejder på at fjerne det gamle hus.

En del af husene på Lindevej er i så dårlig stand og bygget i en tid, hvor man ikke tænkte meget på kvalitet, og derfor kan det ikke, ifølge Michael Pedersen, gå at renovere dem.

Og lige nøjagtig dette faktum betød, at der ikke gik længe, før Michael Pedersen blev kontaktet af ægteparret, der boede i nabohuset til Lindevej 20.

- De var trætte af at bo i et gammelt treplanshus, som også skulle renoveres fra kælder til kvist, og derfor spurgte de, om jeg også ville købe deres hus, fortæller Michael Pedersen, der dermed kunne planlægge otte nye boliger på de tre grunde.

På Lindevej 20 lå der en gammel barak, der efter 2. verdenskrig blev flyttet hertil og beboet. Nu er den væk, og lige om lidt opføres der to nye etplanshuse på den store grund.

Boligerne skal opføres i gode vedligeholdelsesfrie kvalitetsmaterialer og som lavenergi-boliger med en høj energimæssig standard og med et godt fokus på indeklimaet.

Annonce

Sælges af Home

Boligerne opføres og sælges i etaper, og Michael Pedersen har en forventning om, at salget går hurtigt.

- Jeg har lige opført fire lignende boliger i Tange, og det tog blot en måned at sælge dem alle, og en af de kommende boliger på Lindevej 31 er allerede reserveret, fortæller Michael Pedersen glad.

Salget af boligerne overlader han, ligesom med boligerne på "Strømmen" og i Tange, til ejendomsmægler Peter Stouby Mortensen fra Home Bjerringbro & Viborg.

- Jeg glæder mig over, at der har åbnet sig mulighed for opførelse af nye boliger i midtbyen, da der var en del kunder, som gik forgæves i forbindelse med salget af boligerne på ”Strømmen”, fortæller Peter Mortensen.

Det nye byggeri henvender sig til alle aldersgrupper, og det passer fint ind i det eksisterende kvarter på Lindevej, hvor man finder et blandet beboerforhold.

- De nye boliger rummer eksempelvis fin plads til børnefamilier, ligesom de også appellerer til midaldrende og ældre, der efterspørger kvalitetsbyggeri, siger Peter Stouby Mortensen fra Home Bjerringbro & Viborg, der har været med til at udvikle projektet sammen med Michael Pedersen.


Priserne på boligerne er kr. 1.925.000 for en model 118 m2. Der åbnes dog mulighed for, at enkelte af boligerne vil kunne udvides en smule

Peter Mortensen, ejendomsmægler hos Home Bjerringbro & Viborg


Boligerne er 118 kvadratmeter store, og rummer mulighed for to til tre soveværelser efter ønske, samt stue, køkken/alrum, badeværelse, entré og bryggers.

Der er gode parkeringsmuligheder ved boligerne og carport med redskabsrum. Hver bolig får en lille have med en dejlig terrasse.

- Fleksibiliteten i indretningen og boligernes prisniveau åbner også mulighed for, at førstegangskøbere og småbørnsfamilier kan være med, siger han.

Det er Arkitektfirmaet Eskild Madsen ApS, Viborg der har tegnet projektet. Firmaet har stor erfaring med alle typer boligbyggeri, erhvervsbyggeri, om- og tilbygninger og design.

- Priserne på boligerne er kr. 1.925.000 for en model 118 m2. Der åbnes dog mulighed for, at enkelte af boligerne vil kunne udvides en smule, fortæller Peter Mortensen, der på grund af coronapandemien ikke lige nu har mulighed for at inviterer til ”Åben byggeplads” på projektet.

Han opfordrer i stedet interesserede kunder til at kontakte Home Bjerringbro & Viborg for yderligere informationer og detaljerede tegninger og materialebeskrivelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Ingen med demens må blive væk

Bjerringbro Avis

Fin bankoaften i Ans

Bjerringbro Avis

Stor tennissucces i Ulstrup

Bjerringbro Avis

Torvets Køkken er lukket

Annonce