Annonce
Bjerringbro Avis

Forsvundet kapel var både større og nok også ældre end først antaget

Arkæolog Lars Agersnap Larsen står her ved den grav, der var inde i kirken. Stenene bag ham er fundamentet til kirketårnet. Foto: Niels-Chr. Jönsson
Udgravningen af det sagnomspundne og hidtil forsvundne kapel - eller ødekirke - ved Hjermind bød ikke på de vilde fund, men der var nu alligevel et par overraskelser undervejs.
Annonce

Hjermind: Ikke mindst fundet af en enkelt større sten - en såkaldt kvadersten - tyder på, at det kapel, der engang har ligget lige knap 300 meter vest for Hjermind Kirke, faktisk er nogenlunde jævnaldrende med kirken. Det vil altså sige fra omkring år 1200.

Dermed kan kapellet dateres til nogle hundrede år før, arkæologerne ellers havde regnet med ud fra de fund, amatørarkæologer gjorde i området tilbage i 2017.

Dengang kom de til Viborg Museum med blandt andet en del mønter fra 1400-tallet, som var fundet på et ganske koncentreret areal lige vest for rute 575, Sortehøjvej.

De mange møntfund og faktisk også kropsstillingen på det skelet, der blev fundet i en grav inde i kirkeruinen tydede på, at kapellet/kirken nok var fra omkring år 1400, men fundet af kvaderstenen tyder altså på en noget ældre kirke.

- Kvaderstenskirkerne er bygget i perioden 1130-1250, så i hvert fald den ældste del af kapellet må også dateres til den periode, siger arkæolog Lars Agersnap Larsen, der har stået for den netop overståede udgravning.

Skelettet i graven tilhørte en mand midt i tyverne. Han var 176 centimeter høj, og skelettet tyder på, at han var ret muskuløs. Den manglende pandeskal skyldes et uheld ved udgravningen.
Annonce

Større end troet

Den viste for øvrigt, at kapellet faktisk har været noget større, end man oprindeligt troede efter en prøveudgravning i 2019, og at det har bestået af både skib, kor og tårn. kapellet har målt 24,4 meter i længden og 7,5 meter i bredden.

- Sandsynligvis er i hvert fald tårnet, måske et såkaldt styltetårn, tilføjet noget senere, for de fleste af de tidlige stenkirker blev bygget uden, siger Lars Agersnap Larsen, der er ret overbevist om, at kirken/kapellet ikke har været en almindelig sognekirke.

Fundamentstenene her kan tyde på, at der har været hvælvinger i kapellet. Foto: Niels-Chr. Jönsson

- Vi har ikke fundet grave udenfor kirken, hvilket vi normalt gør ved kirker med sognerettigheder, så det tyder stadig på, at der er tale om et kapel eller en ødekirke, som de også kaldes, siger Lars Agersnap Larsen.

Ifølge ham er sådanne kapeller ofte blevet rejst ved hellige steder, eller som såkaldte bodskapeller på steder, hvor der er sket noget frygteligt - som for eksempel drab på en vigtig person.


Sandsynligvis er i hvert fald tårnet, måske et såkaldt styltetårn, tilføjet noget senere, for de fleste af de tidlige stenkirker blev bygget uden.

Lars Agersnap Larsen, arkæolog og museumsinspektør ved Viborg Museum


- Det kunne være den person, hvis skelet vi har fundet i den ene grav, der var i kirken. Det er skelettet af en ung mand, muskuløs mand på 176 centimeter på omkring 25 år, som vi ikke umiddelbart kan sætte årstal på. Måske vil vi kunne få lavet en kulstofdatering af skelettet, men det ved vi ikke endnu. Det afhænger af en del tekniske detaljer, siger Lars Agersnap Larsen.

En af de 1400-tals mønter, der blev fundet under udgravningen. Foto: Niels-Chr. Jönsson
Annonce

Et tilløbsstykke

Under alle omstændigheder bliver det næppe nogensinde klarlagt, hvilken funktion kapellet har haft, men nu er det i hvert fald blevet helt nøjagtig fastlagt, hvor det kapel lå, som allerede i skriftlige kilder fra både 1700- og 1800-tallet omtales som en ruin.

- Der er en stor tilfredsstillelse i, at få gamle, skriftlige kilder og mundtlige overleveringer til at gå op i en højere enhed, og det er der også en del ældre beboere i lokalområdet, der har givet udtryk for. Vi har faktisk under udgravningen haft besøg af en hel del ældre mennesker, der fortalte, at de tilbage i deres barndom hørte om den forsvundne kirke, så udgravningen har været noget af et tilløbsstykke, fortæller Lars Agersnap Larsen.

Han skal nu, sammen med kollegerne på Viborg Museum og andre eksperter, i gang med at analysere de optegnelser, fund og billeder, udgravningen har resulteret i, og ud fra dem vil man så kunne komme med et bud på, hvordan kapellet/kirken har set ud.

Kirkens/kapellets grundsnit og nøjagtige placering ved Hjermind. Illustration: Viborg Museum
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Træfolket indviede lokaler

Bjerringbro Avis

Udstilling på Ulstrup Slot

Annonce