Annonce
Bjerringbro Avis

Fra elektriker til buntmager: Det startede med en ræv i fødselsdagsgave

Buntmager Frode Pedersen har nu en plan om at lukke sin forretning FE Pels og Skind Bjerringbro. Foto: Hanne Bliksted
Frode Pedersen har i mere end 35 år syet og repareret pelse - nu vil han gerne have tid til sine bøger og modelfly

Bjerringbro: I disse dage med frost og kulde finder mange mennesker deres tykke vinterfrakker og pelse frem. Men ellers har der ikke været brug for den slags varme vintertøj i nogle år, og det har buntmager Frode Pedersen mærket.

- Folk gider ikke gå i pels, når det ikke er rigtig vinter, siger han som sammen med hustruen Esther i 35 år har drevet firmaet FE Pels og Skind.

Han er 81 år og arbejder hver dag på sin systue. Men arbejdet med at sy i skind er hårdt for fingrene, og derfor er planen nu at lukke firmaet og blive pensionist.

Annonce

Efter opvæksten i Vejrumbro blev han uddannet elektriker og siden el-installatør og drev i nogle år også sin egen el-installationsforretning ved Rindsholm. Samtidig underviste han elektrikerlærlinge på Den jydske Haandværkerskole i Hadsten.

Fødselsdagsgaven

Da var, da hustruen og børnene i 1983 lidt for sjov gav ham en ræv i fødselsdagsgave, at elektrikerfaget fik konkurrence. En ræv blev til flere, og han byggede selv en hal med bure til dem, og med tiden voksede det til en farm.

Med tiden kom der også mink til farmen. Han solgte skind til auktioner, men da priserne på skind i en periode var meget dårlige, hyrede han en buntmager til at sy pelse, som blev solgt. Siden gik han og hustruen selv i gang med at sy jakker og andre ting af skindene.

At sy i pels kræver naturligvis en pelsmaskine, som den Frode Pedersen sidder ved, men meget af arbejdet med at sy en pels foregår i hånden. Foto: Hanne Bliksted
Annonce

Ny uddannelse

Selv om Frode Pedersen kunne trylle et par stykker skind om til en smuk pels eller en nederdel, så havde han brug for at lære mere om håndværket, og familien flyttede til Sønderborg, hvor han uddannede sig til buntmager. Derefter drev Esther og Frode Pedersen samt datteren Anne en forretning i Viborg, siden flyttede de butikken til Silkeborg, og da butikken lukkede for tre år siden, flyttede systuen hjem til privaten i Bjerringbro.

Frode Pedersen er glad for sit håndværk og nyder at hjælpe kunderne med at opfylde drømmen om en pels. Det tager mindst en måned at sy en pels, for en del af arbejdet foregår i hånden.

Hustruen Esther har bidraget til forretningen ved blandt andet at sy jakker og veste i stof og beklædt det med skind.

Mundbindet af sælskind har Frode Pedersen naturligvis selv syet. Foto: Hanne Bliksted
Annonce

Kunder fra København

Omforandringer og reparationer er også vigtige opgaver for en buntmager. Der er ikke mange, som laver den lags arbejde nu om dage, og kunderne kommer blandt andet fra Københavns-området for at få Frode Pedersen til enten at sy en jakke af en gammel pels eller lave en reparation.

Frode Pedersen har undervist på Skals Håndarbejdsskole, og han har haft mange specialopgaver. Han har tegnet mønster og syet skindhandsker til en mand, som havde så store hænder, at han ikke kunne købe handsker i butikkerne, en anden skulle have forlænget et mexicansk pistolbælte, fordi det ikke længere kunne nå omkring maven, og en mand med invalideknallert havde brug for en specialtaske, som kunne sættes på knallerten. Ordren udviklede sig til hele tre tasker til knallerten.

Frode Pedersen arbejder på værkstedet hver dag, men nu forsøger han at sælge de sidste varer, og når han lukker sin forretning, håber han at få mere tid til at læse og til sine modelfly, som er hans store hobby.

Frode Pedersens hustru Esther har også syet en del, blandt andet denne vest med pelskrave. Foto: Hanne Bliksted


En zobelpels er en dyr sag. Denne er syet af stumper, som blev til overs fra en anden pels. Men stumperne er syet sammen, så man overhovedet ikke kan se, at det 'bare' er rester. Foto: Hanne Bliksted
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Singlefest i Ans: Danseskoene skal luftes

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Portrætkonkurrence: Ulstrup-piger modtog pris på Frederiksborg Slot

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Nu er der mere plads, hylder på tværs og alt fra sushitilbehør til glutenfri varer: Karina glæder sig til at lukke kunderne ind

Bjerringbro Avis

To spændende foredrag på Nørgaards Højskole

Bjerringbro Avis

Udstilling i Gudenåhuset: Motorcykel med kors på bagsædet

Bjerringbro Avis

Gamle strømpenge delt gavmildt ud

Bjerringbro Avis

Grønne Sammen handler også om naturen: Når ænderne plukkes med de bare børnenæver

Bjerringbro Avis

Majbrit har sat sig på den røde bænk

Bjerringbro Avis

Blommer og bekymringer

Bjerringbro Avis

Byforum slog et slag for mere liv ved og på åen

Bjerringbro Avis

Sådan får du bugt med havens dræbersnegle

Bjerringbro Avis

Mette Rydberg fylder 60 år

Bjerringbro Avis

15 lokale kunstnere inviterer indenfor en hel weekend

Bjerringbro Avis

Grøn klimaløsning: Forskningscenter viser, hvordan græs kan blive et bæredygtigt alternativ til importeret soja

Bjerringbro Avis

Når mormødre går i køkkenet med de unge - så sker der noget

Bjerringbro Avis

Fars Køkkenskole starter i Langå

Bjerringbro Avis

Ny kirkegårdsleder: Her skal ikke være tyst og stille

Bjerringbro Avis

Fra drøm til virkelighed: 10 år med strikkepindene

Bjerringbro Avis

Etagebyggeri godkendt af byrådet - trods indsigelser

Bjerringbro Avis

BAM fejrede 50 års jubilæum

Bjerringbro Avis

Røde Kors bragte Johannes til Danmark og til Grethe

Bjerringbro Avis

Høstmarked på Blicheregnens Museum

Bjerringbro Avis

Fuld fart på pumperne: Grundfos leverer et regnskab til rekordbøgerne

Annonce