Annonce
Bjerringbro Avis

Fra gårdbutik til brugskunst

Mette Lundgaard Rosenlund startede så småt sin brugskunstbutik op i foråret. Men her til jul er der ekstra åbent, og hun har også overtaget Skovgårdens varelager inklusiv de flotte nisser fra Maileg. Foto: Morten Dueholm
Rosenlund slår igen staldørene op og er klar til julen, men forretningen vil såmænd sælge brugskunst og gode gaveideer hele året.
Annonce

Tange: Det er 11 år siden, at man kunne køre op af grusvejen til Rosenlund Gårdbutik og købe blomster. Siden har Mette Lundgaard Rosenlund arbejdet som blomsterdekoratør - sidst hos Skibelund Gartneri - men allerede i foråret besluttede hun sig for at genåbne butikken på Bjerringbrovej 49, nu under navnet Rosenlund - uden ordet gårdbutik tilknyttet.

- Det er ligesom for at understrege overfor kunderne, at det ikke er den samme forretning som tidligere. Dengang det var en gårdbutik, var det først og fremmest en blomsterforretning med afskårne blomster samt blomster til begravelse - altså binderi. Nu er det brugskunst og gaveartikler, der fylder i lokalet, siger Mette Lundgaard Rosenlund og viser rundt i den hyggelige stald, der allerede nu bugner af skønne ting til julen.

Opstarten var lidt forsigtig, fordi Mette Lundgaard Rosenlund stadig arbejdede hos Skibelund Gartneri, samtidig med at hun også er plejemor for to piger. Men pludselig tog det for alvor fart.

- Først fik jeg jo besked om, at Skibelund skulle lukke, hvilket jo betød, at jeg ikke skulle tage nogle hensyn der. Derefter blev jeg kontaktet af Lotte Bødker fra Skovården og spurgt, om jeg ville købe hendes varelager, nu hvor hun lukkede ned for sin julebutik, fortæller Mette Lundgaard Rosenlund.

Det blev et ja, og lige pludselig havde Rosenlund en frygtelig masse kasser med alskens ting relateret til jul, der skulle pakkes ud.

- Først fik jeg jo besked om, at Skibelund skulle lukke, hvilket jo betød, at jeg ikke skulle tage nogle hensyn der, og derefter blev jeg kontaktet af Lotte Bødker fra Skovården og spurgt, om jeg ville købe hendes varelager, nu hvor hun lukkede ned for sin julebutik

Mette Lundgaard Rosenlund, indehaver af Rosenlund

Annonce

Lyskæder og nisser

Lige som så mange andre, der driver butikker fra hjemmeadressen, har Mette Lundgaard Rosenlund adopteret ideen med at lægge sine varer ud på facebook, hvorefter folk kan bestille og hente, når de har tid. Dette er da også stadig et ben i hendes forretningskoncept, men med overtagelsen af varelageret fra Skovgården og lukningen af Skibelund valgte hun alligevel at udvide det der i første omgang bare var et showroom til en stor og komplet forretning - der også har faste åbningstider.

- Jeg synes virkelig, at der mangler en ordelig forretning med brugskunst i Bjerringbro - et sted hvor der er masser af gode gaveideer samt lækre ting til indretningen. Det får man nu hos Rosenlund, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg havde allerede selv købt ind til jul, så med de mange varer fra Skovgården har butikken et ekstra stort og varieret udvalg, og jeg synes selv, at der er noget for enhver smag og pengepung.

Fra loftet hænger et væld af lanterner. På en fremtrædende plads står de store stofnisser fra Maileg, som hun via sin forbindelse til Skovgården har fået lov til at blive forhandler af.

Foruden den megen brugskunst, samt gør det selv materialer og ting til køkkenet er der også sat plads af til et væld af juledekorationer, som folk enten kan købe eller søge inspiration hos.

- Jeg ynder selv at lave en del dekorationer med lyskæder på, fordi de kan stå hele julen, og samtidig udgør de ingen brandfarer, fortæller Mette Lundgaard Rosenlund, der selv er lidt en traditionalist og elsker den gode gammeldags røde jul.

Hun har gjort meget ud af, at butikken er enorm hyggelig og rar at komme i - og det uanset om det er jul eller ej.

- Her i julen udvider jeg åbningstiderne, så jeg har åben torsdag, fredag, lørdag og alle adventsøndage, mens jeg ellers normalt kun vil have åbent torsdag og fredag. Men jeg har også et par boder stående i indkørslen, hvor man alle dage kan købe gran og grønt samt kirkegårdspynt, forklarer hun, der også har overtaget klippegrønt-salget fra Skovgården.

Mette Lundgaard Rosenlund er uddannet blomsterdekoratør og fremstiller og sælger derfor også kirkegårdspynt.
Efter 11 år er der igen kommet skilt op hos Rosenlund på Bjerringbrovej 49.
Butikken er indrettet i en staldlænge, og den er lige nu proppet med lækre sager til julen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

RenStil i Langå

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Indvielse: "Broen er en gave"

Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Annonce