Annonce
Bjerringbro Avis

Fra sommerhus til helårsbolig? Undgå kedelige overraskelser

- Det kan blive så besværligt at sidde i et isoleret hus, der ikke kan varmes ordentligt op, og hvor der ikke er ordentlig plads, at drømmen kan blive slået ihjel af praktiske forhold, der kunne være taget højde for, siger Tine Nielsen, som er fagekspert i arkitektur og bygningslovgivning hos Videncentret Bolius. (Arkivfoto).
Du skal have blik for både bygningen og området, når du kigger efter et sommerhus, der kan opgraderes til helårsbolig.

Helårsbolig: Et hyggeligt hus, der kun indeholder det allermest nødvendige, i et roligt område med grønne omgivelser.

Tanken om at bo permanent i et sommerhus i et naturskønt område kan få skuldrene til at sænke sig.

Det er dog ikke alle sommerhuse, der er lige velegnede som helårsboliger.

Annonce

- Går man i markedet efter et sommerhus til helårsbeboelse, skal det være et sommerhus af en vis kaliber og kvalitet, hvor man kan se sig selv leve livet i alle årets sæsoner, siger Alexander Falck Winther, som er pressechef for ejendomsmæglerkæden Nybolig.

Sommerhusområdet ligner nemlig ikke nødvendigvis sig selv i vinterhalvåret. Derfor bør I tjekke, om nærbutikkerne holder åbent uden for sæsonen, og om vejene bliver ryddet for sne.

Er det til at komme til lægen eller til et hospital? Hvad med biblioteker og kulturliv, og hvordan ser den offentlige transport ud om vinteren?

Mange sommerhuse er - som navnet antyder - beregnet til at blive brugt i sommersæsonen.

Derfor bør I også have særligt blik for isolering og opvarmning, fortæller Tine Nielsen, som er fagekspert i arkitektur og bygningslovgivning hos Videncentret Bolius, der er ejet af den filantropiske forening Realdania.

- Mange sommerhuse er lidt ældre og dårligt isolerede. Lukker man huset helt om vinteren for at prøve at holde på varmen, skal man virkelig passe på et fugtigt indeklima og skimmelsvamp, siger hun og tilføjer, at det er vigtigt at få luftet ordentligt ud.

Selv hvis man bygger et nyt sommerhus, er kravene til klimaskærmen ikke de samme som til helårshuse.

Vær også opmærksom på, at opvarmningen skal være dimensioneret til vinteren.

- Skruer du op for en sommervarmepumpe, kan du ende med en varmeregning, der slår benene væk under dig. Du skal sikre dig, at huset er så tæt og velisoleret, at det kan varmes op uden at fyre for gråspurvene, siger Tine Nielsen.

Hvem må bo hele året i sommerhuset?

Du må bo i dit sommerhus hele året, hvis du opfylder ét af følgende kriterier:

Du har ejet dit sommerhus i ét år og tilhører en af følgende grupper: Folkepensionist, førtidspensionist, efterlønsmodtager, modtager af fleksydelse, eller hvis du er 60 år eller derover og er gået på pension.

Du har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde - og retten er ikke senere bortfaldet.

Du har fået dispensation af kommunalbestyrelsen i den kommune, dit sommerhus ligger i.

Er du pensionist og opfylder et af ovennævnte kriterier, må du også benytte dit sommerhus som helårsbeboelse. Din ægtefælle, samlever eller nært beslægtede har - sammen med dig - også ret til at benytte huset som helårsbeboelse.

Det kan også være, at huset har en hyggelig brændeovn. Men vær opmærksom på, at især gamle ovne forurener meget og muligvis slet ikke er lovlige. Og det er ikke nødvendigvis så hyggeligt at skulle slæbe tonsvis af brænde hjem.

Derudover bør I tage et grundigt kig på selve indretningen af de måske sparsomme kvadratmeter.

- Sommerhuse er ofte også små, fordi de er bygget til, at man er der i sommerperioden, hvor man også er meget udendørs.

- Det kan være lidt af en chokoplevelse at være der helårs. Når man laver mad, er osen over hele huset med det samme, hvis man ikke kan dele huset lidt op, siger Tine Nielsen og tilføjer, at det kan være nødvendigt at kunne lukke nogle døre.

Der kan også mangle plads til opbevaring, især hvis der er længere til dagligvareforretninger i vinterperioden. Det er heller ikke sikkert, der er meget plads til opbevaring af julestellet eller fryserplads, siger Tine Nielsen.

Tine Nielsen har derfor ét altoverskyggende råd, hvis du drømmer om at bo i sommerhus:

- Hvis man overhovedet har muligheden, så skal man prøve at bo der en vinter, inden man slipper sin gamle bolig. For så oplever man de ting, der kan være problemet i lige netop det hus eller område, lyder hendes råd.

Hvis man overhovedet har muligheden, så skal man prøve at bo der en vinter, inden man slipper sin gamle bolig.

Tine Nielsen, fagekspert
Annonce
Bjerringbro Avis

Bilist glemte at bremse: 46-årig kvinde kørt på skadestuen med ondt i nakken

Annonce
Bjerringbro Avis

Hun har vundet adskillige priser: Nu kommer kendt forfatter til Viborg og fortæller om sin roman, der foregår lige her på egnen

Annonce
Bjerringbro Avis

Bjerringbro Bibliotek får læsehund til børn med læseudfordringer

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Formand: Nye varmepriser meldes ud sidst på ugen

Bjerringbro Avis

Hurtig aktion efter tumult og fyring: Varmeværk har fundet sin nye direktør - og det er en gammel kending

Bjerringbro Avis

Kunstværk til knap en million kroner: Snart kommer der strøm på lyskunsten Strøm

Bjerringbro Avis

Kviktest-center flytter i tom Aldi-butik

Bjerringbro Avis

Nybolig-mægler opruster i Randers og Bjerringbro

Bjerringbro Avis

Et dyt, en fuck-finger, en løftet kobling - og en kollision: 75-årig dømt for 'bagatel-agtig' påkørsel af Rasmus Paludan

Bjerringbro Avis

Fortsat succes hos Rydbergs MC i Aidt

Bjerringbro Avis

Ny udvalgsformand: Vi skal arbejde med, når fremtidens skole skal formes

Annonce