Annonce
Bjerringbro Avis

Fredet bygning i udbud: Præstegård til salg

Grønbæk Præstegård er en meget gammel bygning. Dele af den er fra 1757. Nu sætter menighedsrådet i Ans den til salg. Foto: Home - Bjerringbro/Viborg
Trods oprindelig modstand i lokalsamfundet sælges gammel præstegård i Grønbæk nu til højstbydende.
Annonce

Grønbæk: Der er mulighed for at købe sig en rigtig arkitektonisk perle, for nu sættes den tidligere præstegård i Grønbæk til salg.

Efter at menighedsrådet i Ans har fået bygget en ny præstegård i Ans, der skal erstatte præstegården i Grønbæk, og præst Erik Lippert Bjørn er flyttet ind, har menighedsrådet besluttet sig for at sælge den gamle præstegård, der ligger på Præstevangen 39 i Grønbæk.

Der har den ligget i meget lang tid, for præsteboligen er oprindeligt fra 1757, og er da også en fredet bygning.

Ejendommen sælges i udbud via ejendomsmæglerfirmaet Home Bjerringbro & Viborg, og det er ejendomsmægler Peter Stouby Mortensen, der står for salget.

- Der er tale om en ejendom i en smuk arkitektonisk stil, og bygningen er opført i en rigtig god kvalitet, fortæller Peter Stouby Mortensen.

Grønbæk Præstegård som den tager sig ud fra dele af haven. Foto: Christine Krüger Hansen

Og der er ingen tvivl om, at man får mange mursten, mange kvadratmeter og meget historie med i købet, hvis man byder på ejendommen.

- Bygningen rummer 404 kvadratmeter i stueplan plus 208 kvadratmeter kælder. Til gengæld er 1. sal endnu uudnyttet, fortæller Peter Stouby Mortensen.

Ejendommen ligger på en 1,34 hektar stor grund, hvor der er lidt udhusbygninger samt en mindre skov.

Annonce

Konflikt om salg

Allerede i 2016 besluttede det daværende menighedsråd i Ans, at den gamle præstebolig skulle sælges. Menighedsrådet mente ikke, at de 400 kvadratmeter længere var egnet til bolig, og tal viste også, at det ville være mere bekosteligt at få boligen renoveret end at bygge en ny præstebolig.

Denne beslutning vakte dog harme i lokalsamfundet, og en gruppe, der arbejdede for at stoppe salget, blev dannet. Den daværende konflikt omkring salget faldt sammen med det forestående menighedsrådsvalg, og her blev en række af de personer, der var kritiske omkring et salg af den fredede bygning, valgt ind.


Bygningen rummer 404 kvadratmeter i stueplan plus 208 kvadratmeter kælder. Til gengæld er 1. sal endnu uudnyttet.

Peter Mortensen, ejendomsmægler Home


I sidste ende har det dog ikke betydet andet end, at processen med at sælge bygningen blev udsat nogle år. Kritikerne af salget trådte ud af menighedsrådet allerede i 2018, og herefter indledte menighedsrådet processen med at bygge en ny præstebolig i Ans.

Og hvad der så kommer til at ske med den smukke bygning, når den først bliver solgt, ligger endnu hen i det uvisse. For huset sælges i en offentlig budrunde og kan for så vidt anvendes til mange forskellige formål.

Grønbæk Præstegård er sat til salg. Det er ejendomsmæglerfirmaet home i Bjerringbro, der står for salget. Foto: Christine Krüger Hansen

- Den tidligere præstegård i Grønbæk er en arkitektonisk perle og kan anvendes til boligformål, institution, forsamlingslokale, undervisningsformål eller blandet bolig/erhverv, siger Peter Stouby Mortensen.

Annonce

Åbent hus

Ejendommen udbydes til en mindstepris på 1,5 millioner kroner.

Er man interesseret i denne helt særlige bygning, så bliver der mulighed for at besigtige præstegården ved to åbent hus-arrangementer - henholdsvis lørdag den 10. oktober og tirsdag den 13. oktober. Her kan man få udleveret udbudsmateriale og budformular med vilkår for afgivelse bud.

Man kan godt se på præstegårdens murværk, at det er en gammel bygning. Foto: Christine Krüger Hansen

Og så er det efterfølgende bare om at bestemme sig i en fart, for bud skal ifølge Peter Stouby Mortensen afgives inden den 24. oktober klokken 12.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Frirumsdebat i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Foredrag i Thorsø

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Billund Ugeavis

Familiekoncert i Gudenåhuset

Annonce