Annonce
Bjerringbro Avis

Gaming på gymnasiet er kommet for at blive

Counter Strike, Fortnite, Fifa. Skærmsportsudøvere gav den lørdag dag og nat fuld skrue på Bjerringbro Gymnasium til LAN-party. Pressefoto
Elever fra Bøge- og Egeskovskolens ældste årgange indtog i sidste weekend Bjerringbro Gymnasium. Dagsordenen var klar. Der skulle games og leges med virtual reality til LAN-party.
Annonce

Bjerringbro: Lørdag nat i sidste weekend var det ikke en typisk gymnasiefest, fællesarealet på Bjerringbro Gymnasium dannede ramme om. Den høje DJ-musik var skiftet ud med taktiksnak og planlægning over headset, og baren var fyldt op med sodavand, kaffe og energidrik.

E-sportsvalgholdet bestående af 8. og 9. klasses elever fra byens to grundskoler var mødt op for at spille computer, og det gjorde de. Endda hele natten igennem. Valgholdets to lærere fra gymnasiet, Michael Christensen og Niels Skriver Dall, var ligeledes at finde blandt de computerspillende elever.

- På BG favner vi bredt og møder eleverne, der hvor de og deres interesser er. Valgholdet E-sport er jo for udskolingselever fra Bøge- og Egeskovskolen, der ud over så meget andet også har en stor interesse for computerspil. Det er anden gang i år, vi afholder LAN for vores valghold, og det er lige sjovt hver gang, siger Niels Skriver Dall.

Bjerringbro Gymnasium havde til anledningen anskaffet sig to par såkaldte virtual reality-briller, som gamerne kunne muntre sig med.
Annonce

Kommet for at blive

Gymnasiet havde til begivenheden sørget for at indkøbe de ting, der kræves, for at et LAN-party af en sådan størrelse kan afvikles uden tekniske problemer. Selv to par såkaldte virtual reality-briller var tilgængelige for eleverne at lege med. Derudover var det en glæde for underviserne at se, hvad gymnasiets rammer også kan bruges til.

- Det er fedt, at BG kan danne ramme om alle mulige forskellige fællesskaber. Og det er en fornøjelse at se vores smukke fællesareal blive brugt til så mange forskellige ting. Det virkede på mig, som om eleverne havde en super fest i fællesskab foran deres PC'ere, hvor der blev spillet gode spil på kryds og tværs, siger Michael Christensen.

LAN på BG er ikke noget nyt. De elever, der allerede går på BG, har også brugt gymnasiets rammer til nætter i selskab med hinanden og gaming. Og LAN på BG er kommet for at blive og er allerede ved at blive en naturlig del af gymnasiets tilbud til både grund- og gymnasieelever. Det giver ifølge Niels Skriver Dall god mening.

- Det er tydeligt for os, at der er et behov blandt eleverne for, at vi også fremover afholder LAN, så det vil vi selvfølgelig gøre. Både for elevernes, men også for vores egen skyld. Som lærer er det jo også rart at komme ud af klasselokalet og opleve og tilbringe tid med eleverne i andre sammenhænge end "bare" undervisning, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Bjerringbro Avis

Nu får Torvegade 6 nyt liv

Annonce