Annonce
Bjerringbro Avis

Generationsskifte: - Det skal være den bedste løsning for virksomheden og mig

Peter Vestergaard er vokset op på virksomheden og har siden barn vidst, at han gerne vil arbejde på Danroots. Foto: Morten Pedersen
Peter Vestergaard er vokset op på gartneriet Danroots ved Tange - og siden han var barn, har han vidst, at han i fremtiden skulle have med gulerødder og andre rodfrugter at gøre.

Tange: Lige udenfor Tange med udsigt over Tange Sø ligger gartneriet Danroots, der er en af Danmarks største producenter af rodfrugter. Siden 1955 har Danroots dyrket rodfrugter, og i dag tæller sortimentet både gulerødder, pastinakker, persillerødder, jordskokker og rødbeder. Gulerødderne dyrkes både som økologisk og konventionel, mens de øvrige rodfrugter (pastinakker, persillerødder, jordskokker og rødbeder) udelukkende dyrkes økologisk.

Nuværende ejer og direktør er Klaus Vestergaard, 59 år, der er anden generation på gartneriet, men ved siden af arbejder Klaus' søn, Peter Vestergaard, 32 år, allerede, og når tiden er moden bliver han tredje generation, der skal drive virksomheden videre.

Den beslutning blev på sin vis taget for mange år siden.

Annonce

- Det har længe ligget i kortene, at det var det, jeg skulle med mit liv. Der har aldrig været noget pres fra mine forældre. Jeg altid haft en hel oprigtig interesse for virksomheden lige fra jeg var fire-fem år og var med min far ude for at se til afgrøderne og produktionen, fortæller Peter Vestergaard.

Han mener selv, at tilknytningen til virksomheden er ekstra speciel, fordi det er et sted, han er vokset op.

- Jeg tror, at det er lidt specielt i forhold til andre virksomheder, i og med at det er et landbrug. Havde det været en virksomhed, der lå i et industriområde, havde man nok ikke som næste generation haft den samme tilknytning og de samme følelser til stedet. Men det har jeg, i og med at jeg er vokset op på stedet og kun har været væk det år, jeg gik på efterskole i Skals, siger han med et smil.

Eftersom Peter Vestergaard aldrig har været i tvivl om, hvad han ville, tog han også den lige vej og blev uddannet landmand.

Rejser

- Det har jeg sådan set været hel skarp på. Jeg har altid været målrettet og syntes, at det var vildt spændende, siger han, der efter et år, hvor han var ude at rejse, tog en driftslederuddannelse.

Rejsen gik til Australien, og faktisk har Peter Vestergaard været i landet "down under" fem gange.

- Det har været blandet arbejde og ferie, og her har jeg lært en del om almindelig planteavl. Det var et frirum, men det har også udviklet mig meget rent personligt at se en anden kultur og se landbrug i en hel anden skala, forklarer han.

Da Peter Vestergaard var 22 år, blev han ansat hos Danroots i en fast stilling.  Han fik dog ikke det hele forærende.

Om Peter Vestergaard

  • Peter Vestergaard er 32 år gammel.
  • Han er født og opvokset lige udenfor Tange.
  • Gik i skole på Bjerring Friskole og Viborg Private Realskole
  • Har gået på Skals efterskole
  • Er gift med Katja og har tre børn på henholdsvis 5 år, 3 år og 3 mdr.
  • Er uddannet landmand og driftsleder
  • Bor i sit barndomshjem, der ligger lige ved siden af Danroots

- Jeg er startet på lige vilkår med alle andre med at sidde på en traktor ude i marken. Og det er også min generelle tilgang til min stilling. Stille og roligt byggede jeg på, og efter et år eller to fik jeg ansvaret for vores grøntsagsproduktion, fortæller Peter Vestergaard, der altså ikke har  taget nogen lang uddannelse på universitetet eller læst økonomi.

- Det er min baggrund for at gå ind i det her. Jeg skal ud i praktikken og lære tingene den vej og arbejde mig op igennem systemet, siger han.

Siden begyndte han at tage over på driftsleder-delen på grøntsagerne.

- I takt med at virksomheden er vokset rigtig meget de seneste år, er det blevet 100 procent mit fokus. Jeg har titel af markchef, og samtidig er jeg driftsleder, forklarer han, der også er en del af direktionen i virksomheden.

Annonce

Bump på vejen

Danroots er langt hen af vejen en familiedrevet virksomhed, og foruden Peters far Klaus  arbejder også hans mor Birthe og hans søster Anne i virksomheden, der har cirka 120 fastansatte medarbejdere.

Og det at arbejde sammen med sine forældre har også sine udfordringer.

- Der har været bump på vejen. Det tror jeg, der er i alle familievirksomheder, hvor man generationsskifter. Klaus og jeg er meget forskellige. Jeg tror, at vi har fundet ud af at vende det til en styrke. At have respekt for hinandens områder. Vi kan godt se tingene forskelligt og være uenige om nogle ting, men hvis vi kommer ud med en bedre konklusion og beslutning ved at diskutere, så er det en styrke, siger Peter Vestergaard.


Jeg er startet på lige vilkår med alle andre med at sidde på en traktor ude i marken. Og det er også min generelle tilgang til min stilling. Stille og roligt byggede jeg på, og efter et år eller to fik jeg ansvaret for vores grøntsagsproduktion

Peter Vestergaard, Danroots


Peter Vestergaard er uddannet landmand og tredje generation hos Danroots i Tange. Foto: Morten Pedersen

Heldigvis er han og faderen ikke grundlæggende uenige, men ifølge Peter Vestergaard kan de to ofte godt se meget forskelligt på tingene.

- Jeg skal ofte lige sove på ting hen over natten, mens Klaus er meget hurtig på aftrækkeren, siger Peter Vestergaard med et smil.

Peter Vestergaard. Foto: Morten Pedersen

Far og søn sidder heller ikke på skødet af hinanden.

Om Danroots

  • Danroots hed oprindelig Tange Frilandsgartneri
  • Gartneriet blev oprettet i 1955
  • Peter Vestergaard er fjerde generation i virksomheden
  • Danroots producerer gulerødder, pastinakker, persillerod, rødbeder og jordskokker
  • Der er 120 fast ansatte
  • Danroots ejer selv 500 hektar jord men opdyrker i alt 2800 hektar jord i en radius af 65 kilometer
  • 700 hektar med rodfrugter
  • 2100 hektar med korn
  • De første gulerødder hæstes normalt til sankthans - de sidste i maj året efter.
  • Danroots er den største producent af økologiske rodfrugter

- Det er jo en stor virksomhed, så det er ikke som om, at vi sidder klistret op af hinanden. Der kan godt gå dage, hvor vi ikke taler sammen. Vi er opdelt i afdelinger, og vi snakker sammen nogen gange om ugen. Men vi har meget respekt for hinandens arbejdsområder, siger Peter Vestergaard.

Det at foretage et generationsskifte er en stor ting, og det har langt fra kun indflydelse på ejerne.

- Det handler ikke kun om Klaus og mig. Vi har også andre mennesker i organisationen, der har ansvarsområder, og det er vi meget bevidste om. Et generationsskifte gælder ikke kun far/søn, det er hele holdet.  Vi har en masse viden og dygtige mennesker, der går på pension inden for en årerække, fordi de har været her lige så lang tid som Klaus. Derfor er det vigtigt, at vi får de rigtige mennesker ansat og bygger op omkring dem, inden den gamle generation forsvinder, så der ikke går noget viden tabt, forklarer Peter Vestergaard.

Annonce

Strategi

Der er dog ikke endnu nogen skæringsdato for, hvornår skiftet skal ske, men der er lagt en plan og en strategi.

- Ejermæssigt ejer vi alle, inklusiv mine to søstre, andele af virksomheden, men det fylder ikke meget for os. Det kører i det tempo, det skal med at flyttet de eksisterende værdier, fortæller Peter Vestergaard.

Begge søstre er med i ejerkredsen og sidder i bestyrelsen, men det er kun den ene søster, Anne, der er aktiv i virksomheden.

- Med hensyn til Klaus og mig, så har vi aftalt, at vi altid skal have en fem-års plan liggende foran os. Og en gang om året sætter vi os ned og kigger hinanden dybt i øjnene og taler om, hvordan det går. Fylder vi vores roller godt ud, er Klaus tilpas, og kan han se sig selv som direktør fem år mere, fortæller Peter Vestergaard, der er helt ok med, at det går stille og roligt.

- Vi har vækstet rigtig meget på markdrift, som er mit område. Vi har faktisk tredoblet vores aktiviteter på ti år, så det har fylder rigtig meget for mig, og derfor sidder jeg ikke og hopper for at sætte mig direktørstolen, siger Peter Vestergaard og påpeger, at faderen også stadig er relativ ung.

Derfor er der ikke sat en slutdato på generationsskiftet.

- Det er faktisk heller ikke givet, at jeg skal være direktør. Jeg brænder rigtig meget for at være ude i driften, så jeg ser nok mere mig selv som en driftsdirektør, der så har en administrerende direktør ansat. Det er i hvert fald  en mulighed, vi er åbne overfor. Det skal være den bedste løsning for både virksomheden og mig, siger Peter Vestergaard med et smil.

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Julen synges ind af populært Viborg-kor

Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Syng julen ind i Oasen

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

I Bjerringbro er julemandens datter en trold

Bjerringbro Avis

Marked med suppe-smagsprøver

Bjerringbro Avis

Flot afskedsgave til Bjerringbro-rektor og til gymnasium

Bjerringbro Avis

Anne-Marie Busk starter sin egen mobil-frisørsalon

Bjerringbro Avis

Koncert i Grønbæk Kirke

Bjerringbro Avis

Fortsat kamp for sø: Fakkel-komsammen ved Tange Sø

Bjerringbro Avis

Julemanden kommer med tog til Langå

Bjerringbro Avis

Grøn varme i dit hus: Dit spildevand renses og genbruges i fjernvarmenettet

Bjerringbro Avis

Med fredslys og fællesskab starter julehyggen

Bjerringbro Avis

Grundfos sponserer klubber, der skulle have tjent penge på julefrokost

Bjerringbro Avis

Befærdet midtbygade igen åben for gennemkørsel

Bjerringbro Avis

Julehjælp: Koldt hjælpearbejde gav ny rekord for Lions-folk

Bjerringbro Avis

Genbrugsbutikken i Ulstrup fejrer 15 år

Bjerringbro Avis

Juletræet blev tændt i Thorsø

Bjerringbro Avis

Morgensang aflyses på grund af corona

Bjerringbro Avis

Tricktyve på spil: Energiselskab advarer mod falske medarbejdere

Bjerringbro Avis

CBRE Intego får ny serviceleder

Bjerringbro Avis

Julemarked på Ulstrup Slot

Bjerringbro Avis

Mange kender ikke ny regel: Din juleshopping på nettet kan koste dyrt

Bjerringbro Avis

Thorsø har fået nyt julepynt

Bjerringbro Avis

Broderiudstilling på Blicheregnens Museum

Annonce