Annonce
Bjerringbro Avis

Ghita Nørby bragte julen til Stevnstrup

Ghita Nørby blev akkompagneret af guitarist Lars Hannibal. Hun fortalte om julen og læste blandt andet op fra Peters Jul, en bog som hun rørt fortalte var dedikeret til hende af hendes far. Foto: Stig Ulrichsen
Ghita Nørby fortalte om julen og læste op af sine yndlingsjulefortællinger.
Annonce

Stevnstrup: Det blev en uforglemmelig dag for publikum i Stevnstrup, da Ghita Nørby i selskab med guitaristen Lars Hannibal lørdag bragte julen til byen for de borgere, der havde valgt at tilbringe en aften i selskab med denne store skuespillerinde, som vi kender fra Det Kongelige Teater og utallige film igennem årene.

- Arrangøren Lars Pedersen fra Handicapcentret Kronjylland - en ildsjæl udover alle grænser - var manden der bragte den berømte skuespillerinde til Stevnstrup. Dagen før havde han endda haft overskud til at skabe en underholdende dag med gratis adgang for alle børn, blandt andet for mange handicappede børn fra institutioner i Randers. Men han var ikke træt, lyder det i en pressemeddelelse fra Stig Ulrichsen Entertainment A/S.

- Altså jeg kan da kun blive glad, når publikum igen og igen giver stående ovationer af en længde langt ud over det sædvanlige til Ghita og Hannibal. Det viser da, at hun er en populær dame her i byen. Det glæder mig at kunne skabe den slags arrangementer. Det er vigtigt, at vi er en by, hvor der sker noget. fortæller Lars Pedersen.

Ghita Nørby fortalte om julen og læste op af sine yndlingsjulefortællinger, blandt andet Peters Jul. Også et par juleeventyr fra hendes yndlingsforfatter, H.C. Andersen, blev det til - blandt andet "Pigen med Svovlstikkerne".

Da Ghita Nørby og Lars Hannibal sluttede efter halvanden time, blev det igen til et stående bifald fra publikum, der i den grad var blevet bragt i den rette julestemning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce