Annonce
112

Golfklub overvejer overvågning efter indbrud

Greenkeeperen fandt to golfvogne efterladt ude på banen, da han mødte lørdag. De havde været udsat for hærværk. Privatfoto
Det er ikke første gang, at Tange Sø Golfklub får ubudne gæster. Nu overvejer man, hvad der skal gøres.
Annonce

Tange: - Jeg bliver simpelthen så vred over den manglende respekt, der udvises over for andre folks ting, siger golfmanager hos Tange Sø Golfklub Bent Madsen, efter at klubben i forrige weekenden havde ubudne gæster, som både begik hærværk samt stjal en golfbil og en række opladere til golfbiler.

Hærværket samt tyveriet blev opdaget af greenkeeperen, da han lørdag morgen mødte op på golfbanen ved Tange Sø Golfklub.

Midt på banen fandt han to golfvogne, der var blevet delvist ødelagt, og desuden var der altså også blevet stjålet flere opladere til bilerne samt en bil.

- Vi har allerede alamsystemer installeret i klubhuset og maskinhuset, men ikke i garagen, hvor golfbilerne står, men udfordringen er jo, at vi ligger så langt ude på landet, at vi ikke kan nå frem i tide alligevel, siger Bent Madsen, der nu sammen med bestyrelsen vil drøfte, hvad der skal gøres.

- Vi er jo som golfklub nødt til at reagere på sådan noget her - og vi taler om at få sat videoovervågning op, siger han.

Golfvognene, der blev stjålet og ødelagt, er faktisk ikke golfklubbens, men medlemmernes.

- Vi har en aftale om, at medlemmerne kan have deres golfvogne stående hos klubben, som så lejes ud til andre, hvilket bare gør sagen endnu mere træls, siger Bent Madsen.

Annonce

Skuffet og vred

Det er ikke første gang, at golfklubben har ubudne gæster.

- I sommer havde vi indbrud i klubhuset. De gik tydeligvis efter penge, men da de opdager, at kasseapparatet og vekselautomaten er tomme, vælger de at ødelægge begge dele, fortæller Bent Madsen.

Han er sikker på at dem, der har været på spil i weekenden, har været professionelle tyve ligesom i sommer. Politiet kunne berette, at det var det samme brækjern, der var blevet brugt hos Tange Sø Golfklub, som hos tre andre golfklubber, der også havde haft indbrud næsten samtidig.

Bent Madsen føler sig ikke specielt utryg i forbindelse med tyveriet og hærværket, men han er både skuffet og vred.

- Det giver jo efterfølgende en masse arbejde med kontakt til politi - lave opgørelse over hvad der er stjålet og ødelagt og så kontakten til medlemmerne for at fortælle, at deres golfvogne er enten stjålet eller ødelagt, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Betina og de røde modeletter

Bjerringbro Avis

Stadig plads på tennisbanen

Bjerringbro Avis

Minister besøger Tange Sø

Bjerringbro Avis

Jubilarer på Grundfos

Bjerringbro Avis

Bedsteræs med børnebørnene

Annonce