Annonce
Bjerringbro Avis

Gravemaskiner har travlt

Gravemaskinerne har allerede fjernet meget fra parken. Foto: Christine Krüger Hansen
Annonce

Bjerringbro: Planen om at lave en helt ny Niels Due Jensens Plads i Bjerringbro har været længe undervejs, men de seneste halvanden uge er det gået stærkt med at fjerne de mindre kunstværker, brosten og bøgehække.

Fra tidlig morgen har gravemaskiner arbejdet hårdt på at gøre klar til den nye park med springvand og andre vandattraktioner, og det betyder, at alt skal fjernes fra parkområdet. Mens maskinerne arbejder, tager mange mennesker sig tid til lige at stoppe op og kigge på, og det meste af dagen står der et eller flere mennesker og kigger på den store forvandling, som parken er udsat for.

Erik Nyholms blå keramikskulptur kronen med en roset på toppen var ved reaktionens slutning mandag endnu ikke fjernet, men planen er, at den skal flyttes til det grønne område ved Anlægget. Kronen og de øvrige skulpturer blev stillet op i forbindelse med Bjerringbros 125 års byjubilæum i 1988.

Det koster omkring 25 millioner kroner at bygge den nye park, og det er Grundfos, som betaler. Planen er, at parken er klar efter sommerferien 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce