Annonce
Bjerringbro Avis

Grundfos fyrer også folk i Bjerringbro

 Grundfos har nu offentliggjort, hvor mange af de fyrede, der skal findes i danske selskaber. Arkivfoto: Morten Dueholm
Cirka en sjettedel af dem, der skal fyres, er ansat i danske selskaber.
Annonce

Bjerringbro: I forlængelse af udmeldingen fra den 22. september, hvor Grundfos fortalte, at omkring 600 medarbejdere på globalt plan bliver opsagt, offentliggør pumpe-koncernen nu tallene for Danmark.

Det sker efter at have afsluttet de lokale forhandlinger med det danske samarbejdsudvalg, og  Grundfos melder nu ud, at virksomheden opsiger op til 85 medarbejdere i de danske selskaber.

De berørte medarbejdere er primært funktionærer i administrative- og ledelsespositioner. Opsigelserne sker som en konsekvens af de globale organisationsændringer, virksomheden indfører fra 1. januar 2021.


De vil i de følgende uger og måneder blive tilbudt et outplacement-forløb, samt mulighed for at deltage i workshops med henblik på at få den enkelte bedst muligt videre i et nyt job

Peter Trillingsgaard, Vice President of Communication - Grundfos


Grundfos har foruden Bjerringbro fem andre danske afdelinger i henholdsvis Aalestrup, Langå, Årslev, Brøndby og Farum, men den største administrative afdeling ligger i Bjerringbro.

Adspurgt om i hvilke afdelinger der skal fyres, kan Peter Trillingsgaard bekræfte, at der vil blive fyret medarbejdere i Grundfos Bjerringbro, men at han kan endnu ikke kan sætte tal på hvor mange det drejer sig om.

Peter Trillingsgaard, der er Vice President for  Communications fortæller, at alle berørte medarbejdere vil blive informeret fra slutningen af oktober frem til og med første uge af november.

- De vil i de følgende uger og måneder blive tilbudt et outplacement-forløb samt mulighed for at deltage i workshops med henblik på at få den enkelte bedst muligt videre i et nyt job, siger han.

I fremtiden vil Grundfos organisere sine salgs-, marketing-, teknologi- og produktionsfunktioner, så de servicerer fire forskellige kundegrupper: Commercial Building Services, Domestic Building Services, Industry og Water Utility.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Frirumsdebat i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Foredrag i Thorsø

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Billund Ugeavis

Familiekoncert i Gudenåhuset

Annonce