Annonce
Bjerringbro Avis

GUES sænker prisen på varmen fra nytår

Forbrugerne ved Gudenådalens Energiselskab kan glæde sig til billigere varme. Billedet er fra generalforsamlingen i april, hvor bølgerne gik højt. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Gudendålens Energiselskab sænker varmepris som del af fusionen med Ulstrup-værket i 2017.
Annonce

Bjerringbro: December er for mange en dyr måned, men nu kan kunder ved Gudenådalens Energiselskab, GUES, se frem til en billigere varmeregning, idet selskabet sænker varmeprisen, så kunderne i Bjerringbro og Ulstrup fra nytår betaler samme varmepris.

Lavere varmepriser var en del af ideen med fusionen mellem de to varmeselskaber i 2017. Når GUES fra nytår sender varme fra Bjerringbro gennem de nye rørledninger, som i efteråret er gravet ned langs Busbjergvej og Hagenstrupvej til Ulstrup, så skal selskabet ifølge Energitilsynets bestemmelser opkræve samme varmepris for alle kunder.

Det er forbrugerne i Ulstrup, som får mest ud af prisreduktionen. Forbrugerne i Bjerringbro betaler i øjeblikket 625 kroner pr. MWh i Bjerringbro, mens de i Ulstrup betaler hele 687,50 kroner pr. Mwh. Alle kunder betaler fra 1. januar 2020 562,50 kroner pr. MWh.

Preben Sørensen glæder sig over at fusionen mellem de to varmeværker nu giver resulateter i form af en prissænkning. Arkivfoto: Morten Pedersen
Annonce

Milepæl

Der mangler stadig justeringer på anlægget, og i øjeblikket arbejder teknikerne på at afprøve ledningssystemerne. Det arbejde fortsætter i juledagene, så der fra nytår kan sendes varme fra centralen på Jørgens Allé til forbrugerne i Ulstrup.

Formanden for Gudenådalens Energiselskab Preben Sørensen glæder sig over, at man efter en hård tid er nået så langt.

- Vi er stolte af, at vi er nået så langt. Med de ekstra forbrugere kan vi udnytte vor produktionsapparat optimalt, og det har været medvirkende til, at vi nu kan tilbyde vor forbrugere en lavere varmepris. Det er en milepæl, men det har været en hård fødsel. Der bliver arbejdet hårdt hen imod en grønne omstilling, som skal komme vores forbrugere til gode, og det er en proces, der forsætter med implementering af nye varmepumper, som den bærende del af vor kommende varme produktion, siger han.

Varmen produceres primært på anlægget på Jørgens Allé, hvor 15-17 procent af varmen produceres i samarbejde med Grundfos, ved varmepumper fra overskudsvarme fra Grundfos, den øvrige varme produceres af naturgas, hvor en stor del af denne produktion hen over sommeren udskiftes til grøn varme, med nye varmepumper, der vil overtage mere end halvdelen af den varme, der produceres til forbrugerne.

GUES har cirka 2100 forbrugere i Bjerringbro og 600 i Ulstrup. De to værker fusionerede i 2017, men efter det var der en del uro, og også en del kritik på generalforsamlingerne. Preben Sørensen håber dog, at der er faldet ro over det hele, når der holdes generalforsamling i april 2020.

- Jeg håber på, at der nu er ro på, og vi kan arbejde videre med den grønne omstilling, som er en del af vores femårs strategi, siger varmeformanden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce