Annonce
Bjerringbro Avis

Guldkorn og Strøtanker: Forår på vej

Provst Bjarne Markussen. Arkivfoto: Morten Dueholm

Det pibler og kribler i bede og plæner, og det pusler og rasler i krat og bøgehæk. Gråspurve hopper og pipper og fortæller, at foråret er på vej. Solen lyser, længere og stærkere dag for dag. Og skovstien befolkes af mennesker, der er ude for at mærke det livgivende forår, der er på vej.

Butikker åbner, gaderne befolkes, og en optimisme anes: Vi kan snart være sammen og hygge, lege og glæde os sammen, sammen og ikke hver for sig.

Det er svært tålmodigt at vente. Men vi ved det godt, vejret kan hurtigt skifte, og svide de blomster, vi ikke kunne vente med at plante. Belært af erfaringen planter vi derfor det, vi kan, det tiden kan tåle, og vi tåler ventetiden tålmodigt, til tiden er moden, og foråret uafvendeligt bryder igennem.

Til den tid skal vi glæde os med hinanden og indhente de fester, vi ikke fik fejret: Et bryllup blev udskudt, en barnedåb udsat og en konfirmation skubbet. Sammen vil vi glædes med barnet, de unge, de elskende, hvis liv blev mærket af det, der blev lukket ned.

Annonce

Denne tid

Vi glæder os til at slippe af med begrænsninger og forhindringer, men vi er der ikke helt endnu. Der er lys forude, men vi er stadig i en periode med afsavn. På sin vis har netop det karakteriseret den årstid, vi befinder os i - både i naturen og i kirken.

De ældste iblandt os kan huske, hvordan årets forløb var, før man havde køleskabe, og før man kunne importere frugt og grønt. I det tidlige forår begyndte forrådet at slippe op. Kartofler blev bløde og æblerne rynkede. Denne årstid er fra gammel tid forbundet med afsavn, en tid for faste.

Faste er netop det, denne periode på året kaldes i kirkeåret. I vores gren af den universelle kirke har fokus dog ikke været på faste i form af forbud mod bestemte fødevarer. I stedet har kirken fokuseret på det, der vil ødelægge det gode liv og dermed på kampen mod det onde i alle dets afskygninger.

Annonce

Tid til besindelse

Det er fastetid, men vi aner lys forude, forår og påske. Med påskedag i vente, besinder vi os på de vilkår, den dobbelthed, der er i verden. I troen og håbet rækker vi ud mod Kristi sejr, mod opstandelse og liv dér, hvor alt er godt. Men samtidig er det vores udfordring her at kæmpe mod mørke og ondskab i verden, i livet, i mennesket og i os selv.

Måske er det mest konstruktivt at starte med at fokusere på det, vi selv kan gøre noget ved, og dermed udfordre os selv og gå til kamp mod griskhed og forfængelighed, frådseri og dovenskab, mod utroskab og selviskhed, misundelse og hovmod, bitterhed og vrede - ikke i USA, Somalia eller Kina, men hos os selv.

Men vi kan ikke nøjes med at fokusere på det, vi ikke vil. Vi skal løfte blikket og turde strække ud mod de mål, vi sigter mod at indfri. Vi skal strække ud mod lyset, det gode: barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed, overbærenhed og turde at vise storsind.

Vi skal turde at leve vort liv i tro, håb og kærlighed - gør vi det, tænker jeg, der er lys forude og forår på vej.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce