Annonce
Mindeord

Guldsmeden i Bjerringbro er død

Urmager og guldsmed, Harry Bamberg er død.
Harry Bamberg levede for sin butik
Annonce

Harry Bamberg, der af alle i Bjerringbro og omegn er kendt som indehaver af Bamberg Ure og Guld, Nørregade 2, Bjerringbro, er død. Han blev 84 år.
Harry Bamberg blev født i 1935 i Hammel. Efter sin konfirmation kom han i lære som urmager i Hammel. Det blev afsluttet med et halvt år på urmagerskole i København og forlænget med et kursus inden for optikerfaget.

Harry blev gift med Birgit, og ægteparret kom til Bjerringbro i 1970 fra jobs og hus i Kolding. Hun som anæstesi-sygeplejerske på det lokale sygehus, han som urmagersvend.

Set i bakspejlet havde Birgit Bamberg nok hellere slået sig ned i en by med mere vand omkring, men hun fortryder ikke, at hun sagde ja den dag, da Harry ringede til hende på sygehuset i Viborg, og spurgte, om hun ville af med huset i Kolding.
Harry Bamberg sad nemlig i et møde med sin impulsive ven Martin Jonsen, der ejede huset på Banegårdspladsen i Bjerringbro.
»Jeg havde mødt ham en gang før, for vi ledte efter en passende butik. Da sagde han: »Har du en million, så er huset dit.« Jeg tog så til Bjerringbro sammen med Birgits bror, der er installatør, for at se på huset, og da vi var der, kom næste bud: »Har du ikke et hus i Kolding? Så bytter vi« og Birgit sagde ja, da jeg ringede,« fortalte Harry Bamberg til avisen da hans forretning fejrede 40-års jubilæum.
Og derved blev parret Bamberg handelsfolk i Bjerringbro.

Samtidig med sit deltidsjob på sygehuset i Viborg startede Birgit guldsmedebutikken på Nørregade, mens Harry slog sig ned som optiker i den butik, hvor Profil Optik nu holder til.

Annonce

Travl herre

Men i begyndelsen af 1990’erne, da Harry Bamberg nærmede sig de 60 år, gav to blodpropper ham en alvorlig påmindelse om at passe bedre på sig selv. For i disse år var han også engageret som formand for både handelstandsforeningen og Bjerringbro Avis bestyrelse samtidig med, at han af skæbnen blev kastet ind på en meget krævende formandspost i Nyt Syn-optikerkæden.
Herudover var han indvalgt i en af de lokale bankers repræsentantskab, og hver mandag mødte han op i Rotary-klubben.
Alt dette blev for meget, og fra midten af 1990’erne har begge ægtefælder langsomt droslet ned. Optikerforretningen blev solgt, og formandsskaberne afviklet.
Siden 1997 har parret koncentreret sig om ure- og smykke-forretningen.

I en årrække var han også noget ved musikken. Det lykkedes nemlig at få etableret et harmoniorkester med fuld musikbesætning på instrumenterne.
Birgit og Harry Bamberg har i mange år boet på Egekrattet i Bjerringbro.

Harry Bamberg var aktiv i butikken i lang tid efter, at han kunne være gået på pension. Arbejdet var en livsstil for ham. Han trivedes med at møde op om morgenen og åbne posten. Motionen fik han ved at lufte parrets to bulldog-hunde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Dueholm: Hvor er forældrene

Bjerringbro Avis

Slut med fredsvalg

Annonce