Annonce
Bjerringbro Avis

Høj på kærlighed - travl dag i blomsterforretningen

Mike Liu havde bestilt denne ene rose på forhånd. Den skulle med til Aarhus, hvor han skulle møde en sød pige. Foto: Christine Krüger Hansen

Kærlighedsbuketter og roser blev langet over disken - på dagen, hvor især mænd frekventerer blomsterforretningen.

Annonce

Bjerringbro: Bodil Lejsgaard, indehaver af blomsterforretningen Guldregn i Bjerringbro, var stået ekstra tidligt op torsdag morgen. Klokken fem mødte hun på arbejde, og det skyldes fænomenet valentinsdag, der for især blomsterforretninger er en både travl og god dag.

- Vi er tre mand på arbejde i dag, hvilket er fuld bemanding, og vi har været i gang med at binde en del "kærlighedsbuketter" på forhånd, siger Bodil Lejsgaard og peger hen på bordet midt i lokalet, hvor de romantiske buketter står og venter på kunderne.

Lige nu er der ikke så travlt i butikken, men dagen er også kun lige begyndt, og de fleste kunder henter først den ofte lyserøde eller røde buket om eftermiddagen eventuelt på vej hjem fra arbejde.

- Men det er jo vinterferie, og det betyder også, at der sidder en hel del mennesker derhjemme og bestiller buketten via Interflora på computeren, siger Bodil Lejsgaard og viser kassen med udprint af Interflora-bestillinger, der støt og roligt fyldes op.

Høj på kærlighed er navnet på en af de valentinsbuketter, der er bestilt via nettet. Og mon ikke det er det, unge Mike Liu er, da han kommer spurtende ind i butikken for at hente en enkelt rose, han har bestilt og betalt for på forhånd.

- Vi er tre mand på arbejde i dag, hvilket er fuld bemanding, og vi har været i gang med at binde en del "kærlighedsbuketter" på forhånd

Bodel Lejsgaard, indehaver af Guldregn i Bjerringbro
Bodil Lejsgaard startede allerede klokken fem om morgenen med at binde buketter til den store valentinsdag.
Annonce

Ekstra lovligt

Turen går med tog til Aarhus, hvor hans, måske, udkårne venter, og der er lidt nervøsitet at spore hos den unge mand.

- Men valentinsdag er jo netop sådan en dag, hvor det er lidt ekstra lovligt at spørge, siger Bodil Lejsgaard med et smil.

Hun kan sagtens se på kassebeholdningen, når der tælles op om aftenen, at valentinsdag er blevet en stor ting.

Og selvom der hvert år kommer nye ideer til, så er der ikke den store variation, hvad angår blomstervalget.

- Røde roser er de vigtigste. Der er dog også andre blomster, der helt klart er af den romantiske type som hyacinter, ranunkel, klematis og orkideer, siger Bodil Lejsgaard, mens hun går rundt og udvælger blomster i lyserøde nuancer.

- Det her er godt nok til en nyfødt pige, men det kunne nu sagtens have været en valentinsbuket, siger hun, der er indstillet på en travl dag.

Kunderne er mange og lige bortset fra, at de denne dag består af ekstra mange mænd, så er aldergruppen ganske varieret.

- Det er skam både unge mennesker såvel som midaldrende, der køber en valentinsbuket, og vi har da også kunder, hvor parret har været gift i 30 år, siger Bodil Lejsgaard med et smil.

Vita Poulsen i gang med roserne, der er et must i forbindelse med den store kærlighedsdag.
Valentinsdag i Guldregn - Bjerringbro.
Valentinsdag i Guldregn - Bjerringbro.
Valentinsdag i Guldregn - Bjerringbro.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Bjerringbro Avis

Hvem må være her?

Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Kirkesølv klar til indvielse

Bjerringbro Avis

Musik: Ibrahim Electric i Viften

Bjerringbro Avis

Nu får Torvegade 6 nyt liv

Annonce