Annonce
Bjerringbro Avis

Helhedsplan: Lyskunst på vej i viadukt og på bro

Bjerringbros viadukt samt broen over Gudenåen ved Brogade skal udsmykkes med lys, Det er en særlig form for kunst og er en del af Bjeringbros helhedsplan. Lyskunst er efterhånden en populær form for kunstinstallation. Her er det Ringgadebroen i Aarhus, der farvelægges af lys. Arkivfoto: Kim Haugaard
Endnu et delprojekt under helhedsplanen udføres, når viadukt og bro over Gudenå udsmykkes med lys.
Annonce

Bjerringbro: Viadukten på Brogade, der sikrer, at biler, gående og cyklister kan komme under jernbanen, der skærer igennem Bjerringbro, har efterhånden mange gange siden opførelsen været i mediernes søgelys. Ofte dog i forbindelse med oversvømmelse, eller når en lastbilchauffør uforvarende er kørt ind i viadukten uvidende om højde til loftet og som resultat har sat sig fast.

Stedet er gråt, trist og kedeligt, og og den eneste form for farve er de graffiti-streger, der engang imellem tegnes på væggene.

Men fremadrettet bliver viadukten et sted, man måske vil søge hen for at beundre dens skønhed, for i helhedsplanen for Bjerringbro, blev udsmykning af viadukten gjort til et delprojekt, og nu er tiden kommet til at realisere projektet.


Nogle af pengene kommer fra Statens Kunstfond. De har givet 150.000 kroner og derudover giver Viborg Kommune 100.000 kroner, i og med at projektet også udføres i forbindelse med, at Viborg er udnævnt som Unesco Creative City

Helle Gravesen, byplanlægger hos Viborg Kommune


Økonomien er ved at være på plads, og der er allerede fundet 650.000 kroner til at forskønne viadukten - og broen over Gudenåen længere henne ad gaden.

Og går alt efter planen, så er udsmykningen i form af lyskunst på plads til august næste år.

- At det bliver lyskunst skyldes, at følgegruppen, der også dengang gav deres besyv med i forbindelse med helhedsplanen, havde et ønske om, at netop lys og vand skulle være et gennemgående tema i forskønnelsen af Bjerringbro, samtidig med at man også skelede til driftsudgifter, forklarer byplanlægger ved Viborg Kommune, Helle Gravesen.

Sådan er viadukten i Bramming kommet til at se ud efter at den er blevet restaureret og har fået installeret lyskunst. Arkivfoto: Ole Maass

- Nogle af pengene kommer fra Statens Kunstfond. Den har givet 150.000 kroner, og derudover giver Viborg Kommune 100.000 kroner, i og med at projektet også udføres i forbindelse med, at Viborg er udnævnt som Unesco Creative City, fortæller Helle Gravesen.

Derudover bliver 350.000 kroner taget fra den pulje af penge, som oprindeligt skulle bruges til ny belægning af Storegade.

Allerede i 2017 besluttede Viborg Byråd, at disse penge, et beløb på 2,4 millioner kroner, skulle bruges til andre tiltag i Bjerringbros gågademiljø samt anvendes på at realisere andre projekter fra helhedsplanen.

Annonce

To kunstnere

- De sidste 50.000 kroner kommer fra Viborg Kommunens kunst kommite, fortæller Helle Gravesen.

At Helle Gravesen med sikkerhed kan sige, at kunstprojektet står færdigt til august næste år skyldes, at Statens Kunstfond som vilkår i forbindelse med sin støtte har sat en tidshorisont.

Første skridt på rejsen er dog at beslutte, hvilken form for lyskunst, det skal være.

- En kunstfaglig person ansat hos Viborg Kommune har allerede peget på et par mulige kunstnere. Men der skal udpeges en styregruppe, som også får repræsentanter fra Bjerringbro, som skal være med til at pege på to kunstnere, der skal komme med et oplæg til, hvordan opgaven skal løses.  Herefter er meningen, at en af deres ideer skal vælges, fortæller Helle Gravesen, der opfordrer til, at hvis man er nysgerrig efter at vide mere om lyskunst, kan man med fordel søge oplysninger på internettet om Copenhagen Light Festival for at få en fornemmelse af, hvad det er man ønsker at udrette med lyskunsten i Bjerringbro.

- I forhold til viadukten er det for at gøre den mindre grå og trist, mens man i forhold til broen over Gudenå kan oplyse den, så den også er smuk og speciel på lang afstand. Det skal være noget som den enkelte borger bliver stolt af, siger Helle Gravesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Frirumsdebat i Gudenåhuset

Bjerringbro Avis

Foredrag i Thorsø

Bjerringbro Avis

25 år på Grundfos

Billund Ugeavis

Familiekoncert i Gudenåhuset

Annonce