Annonce
Bjerringbro Avis

Hyggekrog skal give større læselyst hos sfo-børn

Det er ekstra hyggeligt at læse, når man kan sidde i en blød stol eller sofa pakket ind i et varmt tæppe. Foto: Privat
Egeskovskolens sfo har fået sponseret både møbler og varme tæpper, så børnene kan sidde rigtig hyggeligt og varmt, når de skal læse.

Hos Egeskovskolens sfo i Bjerringbro er der blev skabt et rigtig hyggeligt læsehjørne, hvor børnene kan slænge sig i sofaer og lænestole pakket ind i varme tæppe, mens de læser.

Børnene deltager i projekt ”Læsespots”, som er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen. Sfo'erne i Viborg Kommune samarbejder med Viborg Bibliotekerne om projektet, der handler om at skabe læselyst for børn i 0. - 3. klasse.

- Projektet skal ende ud i et fysisk læsested i skolefritidsordningen, hvor der kan foregå forskellige aktiviteter. Der er lavet en aktivitetsfolder, hvor alle sfo'er i kommunen har bidraget med en aktivitet, som andre sfo'er er kan afprøve. Stedet skal give børn lyst til at læse eller sidde og lytte til en historie, som kan fortælles på mange forskellige måder, fortæller Gitte Schultz, der er pædagog og tovholder på projektet.

Hun har har været så heldig at få hjælp af Tæppelageret  og Møblér i Ans, der begge har sponseret henholdsvis tæpper samt en sofa og seks bløde stole, som børnene kan sidde og læse i.

Læsekrogen i Egeskovskolens sfo bliver indviet. Foto: Privat

- Det har betydet, at børnene har taget rigtig godt imod stedet, da vi åbnede det. Flere sad hele eftermiddagen og læste, fortæller Gitte Schultz og fortsætter:

- Vi skal hele tiden have børnene med på råd, så de føler ejerskab over læsestedet. Derfor har jeg i Egeskovskolens sfo fået børnene i min 3. klasse til at tage et billede af deres favoritsted at læse. Billederne er hængt op på væggen, ved vores læsested i sfo'en.

Annonce

Læsekrog for alle

I samarbejde med biblioteket har hun fået en kasse med bøger passende til aldersgruppen, som børnene straks gik i gang med at læse i.

- Jeg er sikker på, at børnene får mere læselyst, hvis vi inddrager vores hyggekrog som en naturlig del af hverdagen i sfo'en, siger hun glad.

Når der igen kan serveres mad og drikkevare i skolen holdes der åbent hus for alle børnene i fritidsordningen.

- Desværre er der en del restriktioner på grund af corona,så indtil videre er det kun min klasse, der må bruge det, men ellers er det meningen, at alle børnene i skolefritidsordningen må bruge læsekrogen, forklarer Gitte Schultz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bjerringbro Avis

Stor tennissucces i Ulstrup

Bjerringbro Avis

Torvets Køkken er lukket

Annonce